Effektivt værktøj mod overvægt ligger ubrugt hen
Forbrugerne bestiller mad med færre kalorier, når de kan se kalorieindholdet på menutavlen på cafeen, i burgerbaren eller i pizzeriaet. Det viser alle 14 studier, der indgår i Kræftens Bekæmpelses nye rapport om effekten af kaloriemærkning. Nedgangen er på mellem 31 og 441 kcal, når kalorieindholdet i café latten, sandwichen eller pølsehornet er synligt. Det lyder måske ikke af meget, men blot 10 kcal for meget om dagen kan på et år blive til et halvt kilo på vægten.
Kaloriemærkning er veldokumenteret som et redskab til at forebygge overvægt, og verdenssundhedsorganisationen WHO fremhæver i rapporten Energy Balance and Obesity kaloriemærkning som et kost-effektivt tiltag mod overvægt og dermed alvorlige følgesygdomme som kræft, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.
- Næsten halvdelen af danskerne er overvægtige. Heraf er 14 pct. svært overvægtige. Hvis udviklingen forsætter i uændret takt, vil andelen af overvægtige og svært overvægtige være helt oppe på 70 pct. i 2045. Derfor er det vigtigt, at vi skruer på alle de håndtag, vi har, for at knække kurven. Og kaloriemærkning er et effektivt, billigt og veldokumenteret tiltag, siger Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse
Restaurantbesøg og take away giver flere kalorier
Danskerne spiser i stigende grad ude. For mange er fastfood, cafemad og take away-løsninger blevet hverdagskost, og stigningen forventes at fortsætte. Men kun ganske få danske restauranter har indført kaloriemærkning på deres menutavler, selvom flere danske undersøgelser viser, at forbrugerne gerne vil have det.
- Vi ved, det kan lade sig gøre, og at det virker. Det er ærgerligt, at den danske fastfood- og cafébranche tøver. Kaloriemærkning på menutavler er indført ved lov i USA og i nogle australske og canadiske delstater. I England og Irland har man valgt frivillighedens vej, og alle de store kæder er med. Nu bør Danmark følge efter, siger Mette Lolk Hanak.
Fakta
Guidelines til fastfoodrestauranter, cafeer, tankstationer mm.
Kræftens Bekæmpelse har sammen med Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Forbrugerrådet Tænk udarbejdet guidelines for kaloriemærkning for at gøre det nemt og sikkert for kæderne at indføre kaloriemærkning. Læs mere om kaloriemærkning på www.kalorierpaamenuen.dk
Kaloriemærkning og overvægt
- WHO fremhæver kaloriemærkning som et kost-effektivt tiltag mod overvægt. Læs rapporten Energy Balance and Obesity
- Overvægt er den tredje største risikofaktor for kræft efter rygning og kost. Kilde: Engholm G, Ferlay J, Christensen N, Kejs A, Hertzum-Larsen R, Johannesen T, et al. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries. 2016
- Overvægt øger risikoen for tyktarmkræft, brystkræft (efter overgangsalderen), mavekræft, kræft i æggestokkene, livmoderkræft, leverkræft, fremskreden prostatakræft, nyrekræft, galdeblærekræft, kræft i spiserøret og i bugspytkirtlen.
- Hvis alle danskere var normalvægtige, ville 48.000 kræfttilfælde som følge af overvægt kunne forebygges frem til 2045. Læs artiklen Avoidable cancer cases in the Nordic countries - The impact of overweight and obesity
Kontakter
Mette Lolk Hanak
Forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse
Tlf. 5133 2494
Susanne Tøttenborg
Seniorkonsulent, Kræftens Bekæmpelse
Tlf. 3038 2303
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Livmoderhalskræft kan være udryddet om 10-15 år14.4.2025 09:33:05 CEST | Pressemeddelelse
I en ny statusartikel konkluderer eksperter, at livmoderhalskræft kan blive den første kræftform, der forsvinder helt fra Danmark.
Flere frivillige indsamler 35,5 mio. til kræftsagen11.4.2025 13:40:33 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling, der løb af stablen søndag den 6. april – og derefter fortsatte digitalt en lille uges tid – er landet på 35,5 millioner kroner.
H.M. Dronningen besøger Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Herlev10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To kræftramte familier delte deres oplevelser og udfordringer med H.M. Dronningen under besøget.
Tusindvis samlede ind til mennesker ramt af kræft: - Det er rørende6.4.2025 16:23:51 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelses adm. direktør, Jesper Fisker, og formand, Helen Bernt Andersen, takker de tusindvis af frivillige - og alle, der donerede - ved årets Landsindsamling. Du kan stadig nå at støtte digitalt.
Nyt genleksikon kan hjælpe læger med at forebygge og behandle kræft6.4.2025 07:42:39 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Kræftens Bekæmpelse står bag et nyt digitalt leksikon om BRCA2-mutationer. Ændringer i genet kan markant øge risikoen for bryst- og prostatakræft. Aldrig før er så mange BRCA2-mutationer blevet samlet og vurderet for deres betydning for kræftrisikoen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum