Undgå parkeringsskader på Black Friday

Alt for mange oplever at få parkeringsskader uden nogen tager ansvaret for at have lavet dem. Hos Gjensidige bliver der anmeldt mellem 4.000 og 6.000 p-skader om året.
Det koster i gennemsnit mellem 5.000 og 6.000 kr. at få udbedret en parkeringsskade.
”Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi år efter år kan konstatere, at det stadig er normen, at man ikke giver sig til kende, hvis man har lavet en parkeringsskade. I snit får vi anmeldt mellem 10 og 15 af denne type skader hver dag året rundt, og alt for ofte kan vi også konstatere, at skadeforvolderen ikke giver sig til kende. Det er simpelthen for dårligt,” siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.
Black Friday og julehandel giver trængsel på p-pladserne
I de sene efterårsmåneder og i løbet af vinteren sker der ofte flere parkeringsskader end resten af året. En af årsagerne til dette er højtiderne, der bliver skudt i gang med Black Friday og efterfulgt af jul og nytår.
”Når vi valfarter til handelsgader og indkøbscentre, kommer der ekstra mange biler på den allerede pressede plads. Derfor er det ikke underligt, at vi ser flere skader i denne periode. Og man bør være endnu mere opmærksom, når man parkerer sin bil, når pladsen er trang,” siger Henrik Sagild.
Sådan dækker forsikringen
En af årsagerne til, at mange måske ikke giver sig kende, når de har lavet en p-skade, kan være, at de er i tvivl om, hvordan forsikringen dækker. De danske forsikringsselskaber dækker ofte lidt forskelligt, men i udgangspunktet er der to forsikringer, der kan komme i spil afhængigt af, om man selv laver skaden eller får den udbedret.
- Kaskoforsikring: Den dækker skader, man har fået på egen bil, hvis den skyldige ikke har givet sig til kende. Har man ikke en kaskoforsikring til sin bil, må man selv betale udgifterne til reparation af bilen.
- Ansvarsforsikring: Hvis man laver en skade på en anden persons bil, dækker denne forsikring. Ansvarsforsikringen er lovpligtig.
Derudover kan der i nogle forsikringer være en selvrisiko. Selvrisikoen er det beløb, der bliver trukket fra udbetalingen. Hvis det koster 3.000 kroner at få repareret bilen, og man har en selvrisiko på 2.000 kroner, får man dækning på 1.000 kroner.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i oktober 2017 blandt 1166 repræsentativt udvalgte danskere. Følgende spørgsmål er kun stillet til de, der ejer eller leaser en eller flere biler.
Har du oplevet, at din bil har fået skader, mens den har været parkeret (inden for de seneste tre år)?
- Ja, en enkelt gang 26%
- Ja, et par gange 15%
- Ja, flere end tre gange 3%
- Nej 54%
- Ved ikke 3%
Var der efterladt en seddel, eller blev du orienteret på anden måde af den, der havde lavet skaden?
- Ja, hver gang 5%
- Ja, men ikke hver gang 4%
- Nej 90%
- Ved ikke 1%
Har du selv lavet en skade på en bil og forladt stedet uden at efterlade en seddel eller på anden måde gøre bilens ejer opmærksom på skaden, inden for de seneste tre 3 år?
- Ja, men jeg vidste ikke, at jeg havde lavet en skade 1%
- Ja, og jeg vidste godt, at jeg havde lavet en skade 1%
- Ja, anden grund 0%
- Nej 98%
- Ønsker ikke at svare 0%
- Ved ikke 0%
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder

Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 4000 medarbejdere, heraf 705 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og sparing. Driftsindtægterne var 25,5 mia. NOK i 2016, mens forvaltningskapitalen udgjorde 136 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Tre ud af fire begår denne fejl på grupperejsen6.6.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere rejser hvert år på generations- eller grupperejser sammen med familie eller gode venner. Tre ud af fire tjekker dog ikke om de er dækket ens af deres afbestillings – og rejseforsikringer. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Trods boom i elbiler: Unge forventer køb af benzin- eller dieselbil3.6.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af elbiler er i støt stigning, men alligevel viser en ny undersøgelse som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, at fire ud af ti personer under 30 år forventer, at deres næste bil skal være en benzin- eller dieselbil.
Hver anden boligejer ved ikke, hvordan boligens energimærke kan forbedres28.5.2025 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange boligejere går glip af lavere varmeregning, bedre komfort og højere boligværdi, fordi de ikke kender mulighederne for energiforbedringer i deres hjem.
Store mængder regn på vej: Sådan undgår du skader i hjemmet25.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med tørke, er der nu risiko for, at vi i den næste uge vil få samme mængde regn, som vi har fået i de seneste tre måneder. Derfor bør man tage sig en række forholdsregler, så man undgår at vandet skaber problemer, lyder rådet fra Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
Kraftigt regnvejr skaber utryghed i trafikken22.5.2025 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med tørke, er der igen varslet nedbør over Danmark. Kraftigt regnvejr skaber dog utryghed blandt de danske bilister på vejene. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum