Analyse: Store økonomiske gevinster venter danske virksomheder, der køber robotter
14.11.2017 00:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

98 procent af 458 adspurgte, danske produktionsvirksomheder vil kunne øge deres årlige profit ved at automatisere, og 16 procent vil kunne øge deres årlige profit med mere end tre millioner kroner. Det viser tal fra en ny analyse foretaget af Teknologisk Institut, som udkommer i 2018.
Tallene er baseret på de 458 danske virksomheder, der har indtastet deres oplysninger på onlineværktøjet Robot Investment, som er udviklet af Teknologisk Institut. Værktøjet har til formål at skabe et overblik over automatiseringspotentialet hos en produktionsvirksomhed.
- Det er i sig selv ikke overraskende, at man kan spare penge ved at automatisere sine arbejdsprocesser. Men at så mange virksomheder kan vinde så betydelige produktivitetsgevinster ved at investere i robotter beviser to ting; prisen på robotter er nu nede på et niveau, hvor det ikke længere burde være en barriere, og der er stadig et stort automationspotentiale i danske virksomheder, siger sektionsleder Leif Henrik Jakobsen fra Teknologisk Instituts Analyse og Erhvervsfremme.
I værktøjet indtaster virksomheden typen af robot, der ønskes investeret i (ny, brugt eller leaset), lønomkostninger og omsætning, antal ansatte involveret i en given proces og materialeomkostningerne for processen, samt hvor stor en del af processen, der forventes automatiseret. På baggrund af denne information udarbejder værktøjet omkostninger og fordele ved løsningen samt tilbagebetalingstiden.
- Vi har her en klar indikation på, at en investering i robotter er en sund økonomisk beslutning, uanset hvor lang betalingstiden er, siger sektionsleder Anders Billesø Beck fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.
- Hvis Danmark og de enkelte virksomheder skal have en produktivitets- og konkurrenceevnemæssig effekt af dette, kræver det dog, at langt flere virksomheder får øjnene op for de nye teknologiske muligheder, som de seneste års udvikling af robotteknologi, kunstig intelligens og digitalisering tilbyder, tilføjer han.
Det er netop også årsagen til, at Teknologisk Institut - i anledning af European Robotics Week 2017 - afholder et stort åbent hus-arrangement ved robotinnovationsfaciliteterne i Odense den 15. november 2017. Man kan her gratis komme ind og opleve fremtidens industrirobotter, servicerobotter, droner, kunstig intelligens og velfærdsteknologi samt komme i dialog med Teknologisk Instituts robot- og automationsspecialister.
Nøgleord
Kontakter
Sektionsleder Leif Henrik Jakobsen, Teknologisk Institut. Mobil: 72202674, mail: lhjn@teknologisk.dk
Samuel BrøggerKommunikationskonsulent - Robotteknologi, Odense
Tlf:7220 1766lsbr@teknologisk.dkBilleder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Dansk partnerskab vil genanvende overset tekstilgruppe26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tæpper og møbeltekstiler fra fx skibe og hoteller har stort genanvendelsespotentiale, som ikke til fulde udnyttes i dag. Det vil dansk partnerskab lave om på.
Når sneen smelter: Øget risiko for fugt- og skimmelskader19.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udsigt til plusgrader og tøvejr de kommende dage opfordrer Teknologisk Institut til at fjerne sne fra sokler, kælderskakte og loftsrum for at undgå fugt- og skimmelskader.
Danske industrivirksomheder på vej mod cirkulær økonomi – men barriererne er stadig store17.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at næsten fire ud af ti adspurgte virksomheder allerede anvender sekundære materialer – men manglende mængder, ujævn kvalitet og kundekrav bremser omstillingen.
Fremtidens beton: Sensorteknologi og AI skal bane vejen for mere bæredygtig produktion16.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et ambitiøst dansk forskningsprojekt vil bringe betonproduktionen ind i en mere bæredygtig og digital fremtid med avanceret sensorteknologi og kunstig intelligens. Innovationsfonden investerer 10,2 mio. kr. i projektet VISTACON, som vil arbejde for at opnå store CO₂-besparelser i byggebranchen.
Ny rapport kortlægger knasterne for fleretagers træbyggeri5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brand- og lydkrav, fugt og manglende erfaringer er blandt de største barrierer for træbyggeri over fire etager. Ny rapport fra Teknologisk Institut peger på centrale indsatsområder, der kan fremme fleretagers træbyggeri i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

