
Mere skånsom behandling: Fedmeoperation gav mig et gladere liv

Allerede i skolealderen vejede Sonja Thomsen mere end klassekammeraterne. På trods af næsten 40 år med for mange kilo på kroppen, er det først nu, hvor alt det overflødige fedt er væk, at det er gået op for den 48-årige nordjyde, hvor stor en belastning den ekstra vægt var for hendes krop og sind.
– Jeg blev aldrig drillet og havde ikke problemer med venner og veninder. Jeg bildte mig ind, at det ikke generede mig at være overvægtig. Men når jeg ser tilbage, har det alligevel været rigtig træls. For eksempel mistede jeg al interesse for sport, fordi jeg ikke kunne bevæge mig som de andre, fortæller Sonja Thomsen.
Ville ikke ende som sin mor
I 2013 døde hendes mor, fordi hun var for overvægtig til at gennemgå en livsnødvendig hjerteoperation. Samme år fik Sonja Thomsens mand foretaget en fedmeoperation i det offentlige sundhedsvæsen, og efter at have set hans forvandling kontaktede hun et år senere Aleris-Hamlet Hospitaler for selv at blive opereret.
– Min mand fik foretaget den nye gastric sleeve-operation, der er mere skånsom end en gastric bypass, og da Aleris-Hamlet Hospitaler er det eneste privathospital, der udfører denne type operation, var jeg ikke i tvivl. Jeg var rigtig bange for at ende mine dage på samme måde som min mor, så jeg valgte ikke at spilde mere tid på fejlslagne slankekure, forklarer Sonja Thomsen, der inden operationen vejede 98 kilo.
Samme vægttab, færre bivirkninger
Den internationalt anerkendte pioner inden for fedmekirurgi Peter Funch-Jensen gennemførte Sonja Thomsens gastric sleeve-operation. I de fem år, operationen har været muligt, er den gået fra at være en plan b til at udgøre 80 procent af alle fedmeoperationer hos Aleris-Hamlet Hospitaler, der er landets største private udbyder af overvægtskirurgi. Han forklarer fordelene ved sleeve-operationen i forhold til den mere udbredte gastric bypass:
– Ved en gastric sleeve fjerner vi cirka 85 procent af mavesækken, så den resterende del er et aflangt rør, der kun kan rumme omkring 100 milliliter. Det hele foregår ved en skånsom kikkertoperation. Populært sagt går maden den naturlige vej efter en sleeve-operation, hvor vi ved en gastric bypass omkobler mavesæk og tarme. Vægttabene har vist sig at være præcist lige gode, nemlig 83 procent af overvægten i gennemsnit. Til gengæld er risikoen for tarmforsnævring og fejlernæring væsentlig mindre, end ved en gastric bypass, fortæller Peter Funch-Jensen, der har udført omkring 1.000 sleeve-operationer.
Hurtigt vægttab
Sonja Thomsen tabte hurtigt 100 procent af sin overvægt og vejer nu blot 60 kilo.
– Jeg har simpelthen fået et meget gladere liv. Operationen gav ingen bivirkninger, og jeg kan nu gå lange ture med mine hunde. Selvom det er umuligt at spå om, så tror og håber jeg, at jeg lever længere. Jeg bliver stadig overrasket, når jeg ser mig selv i spejlet, men heldigvis er det en positiv overraskelse, siger Sonja Thomsen.
Kontakter
Dennis ChristensenPressekontakt
Tlf:61 67 74 64Dch@epicent.dkBilleder


Information om Aleris-Hamlet Hospitaler A/S

Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg
Aleris-Hamlet Hospitaler er Danmarks største og bredeste privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Ringsted, Aalborg og Aarhus. Hospitalerne tilbyder undersøgelse og behandling inden for mere end 40 specialer. www.aleris-hamlet.dk
Følg pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Ny undersøgelse: Hver tredje har katastrofal lav viden om fertilitet8.1.2020 06:29:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge en ny undersøgelse ved mere end hver tredje dansker ikke, hvor stor indflydelse livsstilen har for evnen til at få børn. Katastrofalt, mener en af landets førende fertilitetseksperter, der efterlyser mere oplysning.
Vil få hele Skandinavien til Danmark: Landets største privathospital går ind i fertilitetsbehandling30.10.2019 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første privathospital i Danmark går Aleris-Hamlet Hospitaler ind i fertilitetsbehandling. Målet er at blive Skandinaviens førende fertilitetsklinik med både danske, svenske og norske kunder.
Nu bliver kunstig befrugtning mindre risikofyldt17.10.2019 07:34:58 CEST | Pressemeddelelse
20 procent af alle kvinder i Danmark er i højrisikogruppen for komplikationer ved en eventuel fertilitetsbehandling. Nyåbnet fertilitetsklinik indfører ny metode, der giver markant mindre risiko for overstimulation.
Nye og skånsomme behandlinger af åreknuder – patienter kender dem ikke24.9.2019 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod hver fjerde dansker får åreknuder i forskellig grad på et tidspunkt i livet. Nye behandlingsmetoder har åbnet op for, at flere kan få hjælp, men ifølge overlæge er der for få patienter, der kender mulighederne.
Stjernedrys fra Hollywood: Ny type ansigtsløft uden synlige ar2.7.2019 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbyder af plastikkirurgi har netop lanceret et nyt banebrydende ansigtsløft i samarbejde med kendt plastikkirurg, der til daglig forskønner hollywoodstjerner i sin klinik i Beverly Hills.