HK: Regelsaneringer skal styrke jobindsatsen
Regeringens udspil til en forenkling af beskæftigelseslovgivningen falder i store træk godt i tråd med ønskerne hos de ansatte i beskæftigelsesindsatsen. Sådan lyder det fra HK Kommunals næstformand, Mads Samsing, der repræsenterer hovedparten af de ansatte på landets jobcentre.
- Vi har igennem flere år presset på for at få forenklet beskæftigelseslovgivningen, der er alt for kompliceret og er karakteriseret af tung procesregulering. Med regeringens nye udspil får de ansatte på jobcentrene som udgangspunkt mulighed for at tilrettelægge indsatsen mere smidigt i samarbejde med og til gavn for både borgere og virksomheder, siger Mads Samsing.
HK Kommunals næstformand hæfter sig især ved, at der i udspillet lægges op til færre krav til aktivering, forenkling af løntilskudsordningen og en sanering i antallet af målgrupper.
Det nye beskæftigelsesudspil vil imidlertid ifølge Mads Samsing give bagslag og dårligere service til borgere og virksomheder, hvis det bliver udmøntet som en spareøvelse.
- Regeringen lægger op til at, der frigives 500 millioner kroner svarende til 1.000 medarbejdere som følge af de foreslåede forenklinger. Dertil kommer de 870 mio.kr., der spares på aktiveringsindsatsen som led i erhvervspakken forleden. I det store politiske spil mere end lugter det af, at de frigivne ressourcer skal bruges på for eksempel skattenedsættelser. Men det er mildest talt ikke vejen frem til en bedre beskæftigelsesindsats, lyder det fra Mads Samsing
Mads Samsing anerkender, at der er et effektiviseringspotentiale ved regelforenklingerne, men advarer imod, at man begynder at tænke i at høste mulige gevinster på forhånd.
- De frigjorte midler bør helt åbenlyst bruges til at forbedre indsatsen og arbejdsmiljøet og ikke til alt muligt andet. I dag er mange jobcentre ramt af stress, sygemeldinger og stor personaleudskiftning. Det er bydende nødvendigt at tage hånd om det forhold, også hvis vi skal sikre, at borgere og virksomheder møder de samme medarbejdere hver gang, siger Mads Samsing.
Nu skal partierne på Christiansborg forhandle, og HK Kommunals næstformand har en klar opfordring til dem: - Vi har hårdt brug for forenklinger. Vi har talt om det i årevis. Lad os nu komme i mål!
Kontakter
HK Kommunals næstformand, Mads Samsing, tlf. 2136 6747
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Ny analyse: Hårdt psykisk arbejdsmiljø sender flere tidligere på pension22.5.2025 11:59:21 CEST | Pressemeddelelse
Dårlig ledelse, højt tempo og konflikter skaber et hårdt psykisk arbejdsmiljø – og det øger risikoen for tidlig tilbagetrækning med 50 pct., viser en ny analyse. ”Arbejdsmiljøet skal forbedres markant, hvis der skal være rimelighed i at hæve pensionsalderen”, understreger Anja C. Jensen, formand for HK.
Forberedt på fremtiden: HK holder speederen nede for stærke erhvervsuddannelser6.5.2025 20:59:01 CEST | Pressemeddelelse
HK Danmark er tilfreds med ny politisk aftale, som styrker erhvervsuddannelserne markant med op til 600 millioner kroner årligt frem mod 2030. "Det er en aftale, vi har ønsket os længe", siger Anja C. Jensen, formand for HK Danmark.
HK: Højesterets dom er en historisk sejr for alle, der arbejder hjemmefra2.5.2025 13:09:35 CEST | Pressemeddelelse
I dag har Højesteret afsagt dom i en principiel sag, der fastslår, at arbejdsskadesikringen også gælder, når arbejdet foregår i hjemmet. Afgørelsen er faldet i en sag, som HK Danmark har ført på vegne af et medlem, der kom til skade under hjemmearbejde.
Principiel sag i Højesteret i dag: Har du ret til arbejdsskadeerstatning, når du arbejder hjemmefra?23.4.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret behandler i dag en principiel sag om hjemmearbejde og arbejdsskader, som har stor betydning for de mange lønmodtagere, der helt eller delvist arbejder hjemmefra.
Stress rammer skævt, og systemet svigter kvinder økonomisk14.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder bliver ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme over tre gange så ofte som mænd. Men kvinder har sværere ved at få økonomisk kompensation for deres arbejdsskader. Det er ikke bare en sundhedsudfordring, men en ligestillingsudfordring, mener HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum