Vejledningshul på erhvervsuddannelser

Unge på erhvervsuddannelser får ikke meget at vide om deres muligheder for at videreuddanne sig. Det viser en rundspørge, HK's netmagasin har lavet til landets syv studievalgscentre, der skal vejlede unge på ungdomsuddannelser om videregående uddannelser. Studievalgscentrene bruger langt mere tid på at vejlede unge på de gymnasiale uddannelser, end unge på erhvervsuddannelserne. Det er et problem, mener både forskere og HK.

- Der er jo et stort frafald på erhvervsuddannelserne. Hvis man klargjorde for de unge, at de havde mulighed for at læse videre, ville det øge status af uddannelsen, og man kunne måske fastholde flere af de stærke elever, siger Christian Helms Jørgensen, lektor fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC og fortsætter:

- I det hele taget vil man gerne øge status for erhvervsuddannelserne og vise, at de kan føre til mange flere karriereveje, end mange måske tror. Og så er det jo vigtigt, at vejledningen kan underbygge det.

Ingen faste træffetider

Hvor vejlederne fra studievalgscentrene har faste træffetider og arrangementer på de gymnasiale uddannelser, er de meget lidt opsøgende i forhold til unge på HG eller tekniske skoler.

Fra de fleste studievalgscentre lyder det, at ”erhvervsskolerne ved, vi er her”, men det er sjældent de er ude og holde oplæg hos dem. Så eleverne skal selv opsøge dem eller gå på nettet, hvis de vil vide noget om deres muligheder for at tage en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Studievalgscentrene siger, at de ikke har fået tildelt ressourcer til at være til stede på alle ungdomsuddannelser. Og når de skal prioritere, er fokus på de unge på de gymnasiale uddannelser, fordi de er mest tilbøjelige til at læse videre. De mener selv, det ligger i oplægget fra undervisningsministeriet, at studievalgscentrene skal prioritere efter, hvor vejledningsbehovet er størst.

- Umiddelbart kan det lyde lidt underligt, at der er så markant en skævvridning i vejledningen. På erhvervsuddannelserne er der også mange valg at træffe, og mulighederne kan virke uoverskuelige, så det er vigtigt, at de unge får vejledning, siger Mette Pless fra Center for Ungdomsforskning, der forsker i unge og uddannelse.

- Der ligger en stor opgave i at oplyse de unge om, at erhvervsuddannelserne ikke blot kan føre til et specifikt erhverv, men at der også er flere muligheder for videreuddannelse. Især for at fastholde de stærke elever burde man have mere fokus på, at en erhvervsuddannelse kan føre til mange muligheder, siger hun.

Skæv prioritering

Også i HK synes man, prioriteringen er meget skæv.

- Når vi satser på at uddanne den danske befolkning så meget som muligt, er det en stor fejl, at man overser at vejlede unge på erhvervsuddannelserne, siger Karin Bancsi, næstformand i HK.

- Hvis regeringen mener det alvorligt med, at 50 % af en årgang skal have en videregående uddannelse, så bør man da også vejlede unge på erhvervsuddannelserne om deres muligheder. For de kan tage en lang række korte eller mellemlange videregående uddannelser, men det er klart, der ikke er så mange, der gør det, hvis de ikke kender deres muligheder, siger hun.

Hun mener også, at en bedre vejledning ville gøre en stor forskel i forhold til det store frafald på erhvervsuddannelserne, man kæmper med.

- Det vil fastholde flere unge på erhvervsuddannelserne, hvis de tidligere i forløbet bliver vejledt om de muligheder for job og uddannelse, de har i fremtiden, siger hun.

Minister: Vejledning er misforstået

Og undervisningsminister Bertel Haarder (V) giver umiddelbart HK og forskerne ret. Han er oprørt over rundspørgens resultat.
- Vi vil undersøge dette grundigt. Det er meningsløst, hvis man vejleder mere på de gymnasiale uddannelser, end man gør på erhvervsuddannelserne. Det bør være omvendt. Og i det hele taget bør vejledningen ikke foregå på kontorer. Det handler meget om at være opsøgende, siger Bertel Haarder.

Han mener, det er en stor misforståelse, hvis studievalgcentrene koncentrerer sig mere om de gymnasiale uddannelser end erhvervsuddannelserne. Han synes, vejlederne skal være til stede på erhvervsuddannelserne for at vejlede meget mere om mulighederne for korte og mellemlange videregående uddannelser. Men han udelukker ikke, at det er undervisningsministeriet selv, der kan have været skyld i misforståelsen af, hvor der er størst behov for vejledning.

- Det er jo på erhvervsuddannelserne, der er det største behov, fordi mange unge tror, det er en blindgyde og ikke kender deres muligheder. Nu vil vi analysere undersøgelsen og også gribe i egen barm, hvis der er noget fra ministeriet, der har ført til denne misforståelse, siger han.