
Indiens voksende middelklasse skaber muligheder for dansk eksport
Med en befolkning på 1,3 milliarder er Indien det andet mest folkerige land i verden. Befolkningen bliver hele tiden rigere, og den voksende middelklasse efterspørger sikre fødevarer. Derfor er Landbrug & Fødevarer med på et fire dage langt eksportfremstød til Indien, der begynder i dag.
Den danske delegation til Indien – med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og Landbrug & Fødevarers adm. direktør Karen Hækkerup i spidsen for 21 virksomheder og organisationer – markerer begyndelsen på en fornyet samarbejdsrelation mellem de to lande.
”Besøget giver nogle konkrete muligheder for danske eksportvirksomheder inden for fødevarebranchen. Indien er verdens anden mest folkerige nation og har på længere sigt et stort potentiale. Både for eksport af fødevarer, fødevareteknologi og knowhow,” siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.
Blandt de oplagte eksportmuligheder peger Karen Hækkerup på eksport af danske avlsdyr og genetik:
”Indien er godt nok verdens største producent af mælk, men en dansk ko yder op til 20 gange mere end en indisk, så der er et kæmpe potentiale for at løfte produktiviteten,” siger hun.
Indien er det nye Kina
Ifølge Karen Hækkerup er der også gode muligheder for eksport af danske kvalitetsfødevarer til Indien:
”Den indiske middelklasse vokser hurtigt og i takt med, at inderne får flere penge mellem hænderne, opstår der en stigende bevidsthed om dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og kvalitet. Det er den samme udvikling, vi så i Kina for 10-15 år siden, og i dag er Kina et af de største eksportmarkeder for den danske fødevaresektor,” siger hun.
Generelt er landbruget og fødevareklyngen helt central for udviklingen i Indien. Mere end halvdelen af den indiske befolkning er afhængige af jobs i landbruget. Samtidig er der en udbredt mangel på fødevarer og store problemer med underernæring i landet.
”Det skyldes især et enormt spild af fødevarer, inden de når frem til den enkelte forbruger: Over 40 pct. af landbrugs- og fødevareprodukterne i Indien går tabt på vejen til forbrugeren; bl.a. fordi der ikke er velegnede lagerforhold, transportmuligheder eller velfungerende kølekæder,” siger Karen Hækkerup.
Det er så omfattende et problem, at det årlige tab i omfang svarer til hele Storbritanniens samlede landbrugsproduktion.
”Den danske landbrugs- og fødevareklynge har løsningen på en række af udfordringerne i Indien. Derfor har vi også ganske store forventninger til besøget,” siger Karen Hækkerup.
De deltagende virksomheder og organisationer på ’World Food India’, der er Indiens største landbrugs- og fødevarekonference, er:
AAK Denmark
Aasted ApS
A.P. Møller-Mærsk A/S
Carlsberg Group
Chr. Hansen
Danfoss A/S
EKF - Denmarks Export Credit Agency
ESS-FOOD/Danish Crown
European Protein
Food Nation
FOSS Analytical A/S
GC Rieber Compact A/S
Gea Process Engeneering A/S
Indian Danish Chamber of Commerce
Investment Fund for Developing Countries (IFU)
Mille Food A/S
Novozymes A/S
Orana A/S
Roskilde University, Dep. of Social Sciences and Business
Viking Genetics Fmba
Vilofoss
Yderligere information og kontakt til Karen Hækkerup eller de deltagende virksomheder via:
Pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer, Linda Gjaldbæk Hansen, tlf.: 26 84 28 80 eller mail: lgjh@lf.dk
Information om L&F
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.
Følg pressemeddelelser fra L&F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra L&F
Foreningen Biogasbranchen: Danmark er foregangsland med 25 pct. biogas i 202226.4.2018 12:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger i sit oplæg til det kommende energiforlig op til en fortsat udbygning på biogasområdet, og at eksisterende biogasanlæg kan fortsætte på de nuværende vilkår en årrække.
L&F om energiudspil: Biogas er cirkulær bioøkonomi, når det er bedst26.4.2018 10:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer er i hovedtræk positive over for regeringens energiudspil. Særligt de fire mia. kr., der er afsat til biogasudbygningen, vækker optimisme. En udbygning af biogas er afgørende for, at Danmark fortsat kan være i front på genanvendelse og genbrug af vores restprodukter.
L&F: ’Made in Denmark’ åbner døre i Mexico23.4.2018 07:12:36 CEST | Pressemeddelelse
Med weekendens nyhed om en ny og forbedret handelsaftale mellem EU og Mexico, er tidspunktet ideelt, når Landbrug & Fødevarer de kommende dage er hovedarrangør af et eksportfremstød til Mexico. Fremstødet begynder i dag.
Nye anbefalinger sætter maden i centrum20.4.2018 07:10:24 CEST | Pressemeddelelse
Advisory Board for mad, måltider og sundhed overdrager i dag deres anbefalinger til regeringen repræsenteret ved fem ministerier. Landbrug & Fødevarer byder anbefalingerne velkomne, og opfordrer ministerierne til aktivt at gå videre med dem. Meget gerne med inddragelse fra erhvervet.
Kommissionen: Reduktion i betaling af spildevand er berettiget19.4.2018 14:56:41 CEST | Pressemeddelelse
L&F er lettet over afgørelse fra Kommissionen, der fastslår, at der er ikke tale om statsstøtte, når fødevarevirksomheder får en reduktion i deres spildevandsbetaling.