Elever bygger lodrette haver på Danmarks første Engineering Day

Det kommer til at summe af ideer og opfinderånd, når danske skolelever deltager i Danmarks første Engineering Day, der afholdes rundt om på landets skoler, sciencecentre og ingeniøruddannelser i uge 45 - fra 6.-10. november.
Eleverne skal finde deres indre ingeniør- eller naturvidenskabsmand frem og udtænke nye løsninger på en række forskellige praktiske problemer.
Formålet er at booste begejstringen for teknologi og naturvidenskab og sætte elevernes naturfaglige viden i spil på nye måder, så de oplever sig selv som medskabere og innovatører, fortæller Ghita Wolf Andreasen, projektdirektør i Engineer the future, der sammen med Naturvidenskabernes Hus står bag Engineering Day.
’Vores ambition er at gøre Engineering Day til en tilbagevendende landsdækkende begivenhed i stil med Skolerne Motionsdag – bare med naturvidenskaben og teknologien i centrum. En årlig dag, hvor elever arbejder hands on med naturfagene og oplever, hvordan de kan bruges i praksis. Det kan være med til at øge motivationen og styrke elevernes naturvidenskabelige og teknologiske dannelse,’ forklarer Ghita Wolf Andreasen.
Naturvidenskabernes Hus fokuserer især på lærerne, fortæller direktør Nanna Seidelin. For når lærerne er inspirerede, kan de også inspirere eleverne:
’Som vi altid gør, så arbejder vi for at inspirere lærerne til en mere praktisk og problemorienteret tilgang til naturfag, som kan gøre undervisningen mere vedkommende for eleverne. Til Engineering Day skal eleverne samarbejde om at udtænke og designe fremtidens løsninger. Med engagerede lærere på sidelinjen, så er jeg sikker på, at eleverne får et unikt indblik i, hvilken forskel de kan gøre med viden om naturfag og teknologi,’ siger Nanna Seidelin.
Engineer the future og Naturvidenskabernes Hus har udviklet konkrete opgaver og lærervejledninger, som lærerene kan bruge på Engineering Day. Eleverne skal blandt andet bygge lodrette haver og udtænke ideer til, hvordan man kan designe bygninger, der gør det muligt at dyrke afgrøder i højden.
Omkring 400 lærere fra skoler rundt om i hele landet har bedt om at få opgaverne tilsendt med det formål at deltage i Engineering Day.
Derudover foregår Engineering Day på følgende sciencecentre og ingeniøruddannelser: Enigma, Mind Factory by Ecco, Naturvidenskabernes Hus, Science Museerne, SDU, Tycho Brahe Planetarium, Universe, Universitarium/AAU, VIA University College, Økoloariet.
Engineering Day arrangeres af Engineer the future og Naturvidenskabernes Hus. Projektet er en del af Engineering i skolen, som er et samarbejde mellem Engineer the future, Naturvidenskabernes Hus, Astra og VIA University College, finansieret af Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden og A.P. Møller Fonden.
Genrebilleder fra projektet Engineering i skolen kan hentes på https://engineerthefuture.dk/engineering-i-skolen/presse
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
• Ghita Wolf Andreasen, projektdirektør Engineer the future, tel. 24 60 75 01
• Nanna Seidelin, direktør i Naturvidenskabernes Hus, tel. 29 41 11 33
• Sara Rosendal, kommunikationsansvarlig, Engineer the future, tel. 23 37 34 94
• Bjørn Kock Lærkedahl, kommunikationschef Naturvidenskabernes Hus, tel. 51 19 49 44
Billeder

Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Manglen på STEM-uddannede stiger til nye højder frem mod 204013.5.2025 07:55:36 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater fortsætter med at stige, og vil få manglen op på over 20.000 om bare 15 år.
Organisationer i opråb mod ny PET-lov7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 organisationer er gået sammen om at stoppe regeringens lovforslag, der giver PET hidtil usete beføjelser til at masseovervåge borgerne. Der er brug for en privatlivskommission.
Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA5.5.2025 14:23:35 CEST | Pressemeddelelse
39-årige Laura Klitgaard er genvalgt til ny treårig periode som formand for de 170.000 medlemmer i Ingeniørforeningen IDA.
Flere vil beskytte deres privatliv på nettet21.4.2025 09:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Frygten for at blive narret af it-kriminelle får syv ud af ti danskere til at ønske sig større beskyttelse, når de færdes på nettet.
IDA: Skrot forslag om øget PET-overvågning10.4.2025 09:41:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil give Politiets Efterretningstjeneste uhindret adgang til at overvåge danskerne. ”Det er opskriften på et overvågningssamfund, når PET ved alt om den enkelte borger”, mener IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum