Et gok i nødden til gakkede afgifter
Skatteministeriet har i dag offentliggjort en rapport, som bør bane vej for et opgør med en række uhensigtsmæssige punktafgifter. Den er resultatet af halvandet års arbejde i regeringens saneringsudvalg.
Skatteministeriet skriver i rapporten, at "afgifterne på flere grænsehandelsfølsomme varer er højere, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt (fx afgifterne på chokolade og slik, spiritus og vin.) Disse afgifter vil det være skattefagligt velbegrundet at reducere."
- Det er et klokkeklart budskab, der kalder på politisk handling, siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd.
I februar 2016 nedsatte skatteminister Karsten Lauritzen saneringsudvalget, hvor DSK blandt en række erhvervsorganisationer har bidraget med synspunkter, facts og analyser.
Claus Bøgelund Nielsen, der på vegne af DSK har været medlem af saneringsudvalget, glæder sig over Skatteministeriets arbejde:
- Det er en grundig og gennemarbejdet skattefaglig analyse, som Skatteministeriets embedsmænd nu har afleveret til regeringen. Rapporten er værdifuld inspiration til den helt nødvendige hovedrengøring i virvaret af punktafgifter, der er langt mere omfattende i Danmark end i de lande, vi ellers sammenligner os med.
For DSK har det været vigtigt at pege på de mange særegne afgifter, der giver uforholdsmæssigt meget bureaukrati eller irritation i forhold til provenuet for statskassen.
- Hvem i alverden har dog fundet på en afgift på f.eks. luft i softice, gassen i engangslightere, otte forskellige former for nøddeafgifter, afgift på færdigblandet guf, the og drikkeemballager, som også er omfattet af pant- og retursystemet, spørger Claus Bøgelund Nielsen.
Til listen over mærkværdige og i virkeligheden meningsløse afgifter kan man tilføje: ringbind, regntøj og brevordnere.
- Det er nærmest tragisk, at fantasien er løbet løbsk på dette område. Afgiftsprovenuet står i hvert fald ikke mål med den kreativitet, der står bag afgifterne, siger Claus Bøgelund Nielsen og tilføjer:
- De foreløbige politiske udmeldinger tyder heldigvis på et spirende opgør med i hvert fald nogle af de punktafgifter, der er mere komiske end indbringende for statskassen. Det hilser vi – naturligvis - varmt velkomment.
Kontakter
Claus Bøgelund NielsenVicedirektør
Tlf:+4523453059cbn@dsk.dkInformation om DSK - De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Formandsskifte hos De Samvirkende Købmænd23.4.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Max Skov Hansen fra REMA 1000 i Holbæk bliver ny formand for De Samvirkende Købmænd (DSK) og deres godt 1.500 medlemmer. Han afløser Torben Christensen fra MENY, som har siddet på posten de seneste fire år.
Danske afgifter holder liv i grænsehandlen6.3.2025 09:26:21 CET | Pressemeddelelse
Den danske moms på fødevarer og de mange punktafgifter holder fortsat gang i grænsehandlen i Tyskland – og skader samtidig folkesundheden.
Danskerne er klar til et statsligt klimamærke på fødevarer!4.3.2025 07:00:01 CET | Pressemeddelelse
Et overvældende flertal af danskerne på hele 81 procent synes, at et klimamærke på fødevarer er en god idé, viser en ny undersøgelse foretaget af Norstat for De Samvirkende Købmænd (DSK). Et resultat som også minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) påskønner.
Ny underdirektør hos De Samvirkende Købmænd3.3.2025 10:56:33 CET | Pressemeddelelse
Analysechef hos De Samvirkende Købmænd (DSK) Morten Jarlbæk Pedersen er udnævnt som underdirektør.
Antallet af butikstyverier stikker helt af!5.2.2025 08:52:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal, der viser en alarmerende stigning i antallet af anmeldte butikstyverier. I 2024 blev der registreret 27.625 butikstyverier – en stigning på hele 13% i forhold til 2023, som i forvejen var et rekordår. Dette markerer for tredje år i træk en negativ rekord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum