ST vil bygge Europas største cigarfabrik

Del
ST vil bygge Europas største cigarfabrik

Skandinavisk Tobakskompagni (ST) planlægger at bygge Europas største og mest moderne cigarfabrik med produktion af mere end 1,1 mia. cigarer om året. Med investeringen, der vil beløbe sig til 225 mio. DKK, cementerer ST sit fortsatte engagement i cigarforretningen. ST har i dag en position som nr. 3 på verdensmarkedet for cigarer.

ST har fem cigarvarefabrikker i Europa, hvoraf en ligger i Holland, to i Danmark og to i Belgien. Når planen er gennemført, vil der være tre fabrikker tilbage, en i Belgien, en i Holland og en i Danmark.

Det er planlagt, at den nye fabrik skal placeres i Belgien, og det forventes, at den er i drift i 2010. Aktiviteterne på STs to nuværende fabrikker i Belgien, der ligger i Leuven og Geel, forventes at blive lagt sammen på den ny fabrik. Etableringen af den nye fabrik vil således næppe få konsekvenser for beskæftigelsen for STs belgiske ansatte.

Til gengæld indebærer moderniseringen af cigarproduktionen, at STs cigarvareproduktion i Holme ved Århus, Danmark, nedlægges, og at al produktion herfra efterfølgende overflyttes til de øvrige fabrikker i Danmark og Belgien. Omkring 115 ansatte i Holme vil blive berørt af lukningen. Derimod vil fabrikken i Nykøbing Falster skabe jobs til yderligere 25 medarbejdere.

Forbruget af cigarer i en del af STs vigtigste markeder er enten stabile eller faldende. Baggrunden for de foreslåede forandringer er derfor at sikre STs fremtidige konkurrenceevne, og dermed den langsigtede position, ved at være mere omkostningseffektive og holde udgifterne under kontrol.

I de seneste år har produktionen i Holme stået over for stadigt større udfordringer på grund af de faldende markeder i først og fremmest Danmark og senest også i Canada. I perioden fra 1998 til 2008 er salget på det danske marked faldet fra 151 mio. cigarer til 63 mio. årligt, mens salget på det canadiske marked over en kortere periode ligeledes er faldet.

Dette har ført til et væsentligt fald i volumen i produktionen i Holme, og det har ikke været muligt at opretholde den nødvendige omkostningseffektivitet - udgiften pr. produceret cigar er simpelthen blevet for høj.

Planen skal forelægges de berørte lokale samarbejdsudvalg og STs Europæiske Samarbejdsudvalg skal høres, før planen kan vedtages endeligt.

Evt. yderligere oplysninger fås ved henvendelse til STs Informationsafdeling:

Telefon 00 45 39 55 62 00

Information om British American Tobacco Denmark

British American Tobacco Denmark
British American Tobacco Denmark
Tobaksvejen
2860 Søborg

+45 3955 6300

Følg pressemeddelelser fra British American Tobacco Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra British American Tobacco Denmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye