Fynboere har danmarksrekord i fuldkorn

Det er forskning fra Kræftens Bekæmpelse, der har medvirket til, at en international rapport nu med sikkerhed slår fast, at fuldkorn forebygger tarmkræft. Nu fortsætter forskningen for at finde svar på hvordan fuldkorn kan forebygge den hyppige kræftsygdom. Det er en af grundene til, at 50.000 danskere netop nu bliver inviteret til at deltage i Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse ’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ hvor forskerne blandt andet ser nærmere på, hvorfor fuldkorn er så godt for os.
Brevet med invitationen til at deltage i forskningen dumper også ind ad brevsprækken hos mange fynboere, og her er der ekstra meget viden for forskerne at hente. De foreløbige resultater fra ’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ viser nemlig, at fynboerne er særligt glade for fuldkorn. På landsplan spiser danskerne i dag dobbelt så meget fuldkorn som for ti år siden, svarende til et gennemsnit på 58 gram fuldkorn pr. dag. Men fynboerne i både Svendborg-området og Nyborg kommune spiser i gennemsnit væsentlig mere fuldkorn end landsgennemsnittet, nemlig op til godt 86 gram pr. dag. Det gør, at de som nogle af de få i gennemsnit spiser mere end de 75 gram fuldkorn pr. dag, som Fødevarestyrelsen anbefaler som minimum.
Forskerne håber derfor at mange af de inviterede takker ja fordi viden om eksempelvis hvilke fødevarer der er kilde til fuldkorn og om indtaget er i form af rug- eller hvedefuldkorn kan hjælpe med viden der kan være med til at forebygge kræft i fremtiden:
– Indtil videre mangler vi svar fra en del, der er inviteret til at deltage i undersøgelsen. Så hvis der er nogle, der har et brev fra os liggende derhjemme, håber vi de har lyst til at være med, siger Anne Katrine Bolvig Sørensen. Hun er leder af det studiecenter i Aarhus, hvor undersøgelserne foregår.
Deltagerne i ’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ svarer på et spørgeskema og får foretaget en række målinger som kan hjælpe kræftforskningen mange år frem. Hvis man vil, kan man efter undersøgelserne se resultaterne i form af et mini-livsstilstjek, hvor man blandt andet kan se sin fedt- og muskelmasse og se, hvor meget fuldkorn man spiser.
Kontakter
Cecilie Kyrø, postdoc hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, tlf: 3525 7915, e-mail: ceciliek@cancer.dk
Mette Vinter Weber, kommunikationsrådgiver hos Kræftens Bekæmpelse, tlf: 2895 2828, e-mail: mvw@cancer.dk
Billeder




Links
Information om Kræftens Bekæmpelse
Forskningen fortsætter med støtte fra Knæk Cancer
Det er en rapport fra organisationen World Research Fund International, som sammenfatter international forskning baseret på i alt 29 mio. mennesker verden over. Her beskriver eksperter de vigtigste livsstilsbetingede årsager til tarmkræft, og her bliver det for første gang slået helt fast, at man kan mindske risikoen for at få tarmkræft ved at spise fuldkorn.
En vigtig kilde til konklusionen om, at fuldkorn forbygger tarmkræft, er forskning fra Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse ’Kost, kræft og helbred’. En undersøgelse, som fortsætter i ’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ hvor børn og børnebørn af de oprindelige deltagere bliver inviteret, og hvor også mange fynboerer inviteret til at deltage.
’Kost, kræft og helbred – Næste generationer’ er støttet af danskerne gennem Knæk Cancer med 15 mio. kr.
Hvert år får flere end 4.600 danskere konstateret tyktarms- eller endetarmskræft.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse roser regeringsforslag: Stort fremskridt at begrænse salget af tobak og nikotin7.5.2025 10:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere andre europæiske lande har indført begrænsninger på salget.
Her er den ny hovedbestyrelse i Kræftens Bekæmpelse4.5.2025 17:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye medlemmer træder ind i Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. Blandt dem er to læger, to sygeplejerske og en tidligere politiker.
Annette Rasmussen, Næstved, valgt til Kræftens bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:07:40 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejerske, cand.cur. og leder ved REHPA er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse valgt som medlem af foreningens hovedbestyrelse.
Birgitte Lerche Lauridsen, Havdrup, valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejerske med diplom i ledelse og mangeårig frivillig er valgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse.
Ejler Ejlersen, Vejle, valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:06:37 CEST | Pressemeddelelse
Cheflæge og speciallæge med personlig og faglig erfaring med kræft er valgt til hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum