DI-Initiativpris til virksomhed med humoristisk glimt i øjet

Prisen overrækkes af DI Trekantområdets formand Helle F. Andersen onsdag den 25. oktober kl. 15.00, hvor også Koldings borgmester, Jørn Pedersen deltager.
Vetaphone A/S udvikler, producerer og markedsfører Corona udstyr til bl.a. emballageindustrien, en teknologi der f.eks. muliggør tryk på og efterbehandling af plastikfilm og folier. Virksomheden drives i dag af de to brødre Frank og Jan Eisby. Den afgørende teknologi bag virksomhedens produkter – Corona behandling - blev opfundet af deres far tilbage i 1951 - en teknologi brødrene derefter har videreudviklet, så processen nu er hurtigere og mere miljøvenlig.
Virksomheden har især de seneste 5-6 år været igennem en rivende udvikling, og efter finanskrisen, der var hård ved virksomheden, er det gået stærkt. Humor og et nærmest familiært sammenhold har skabt rammen for virksomheden, og da brødrene på bagkanten af den finansielle krise besluttede at satse på markederne i især USA og i Fjernøsten, var vejen banet for en eksportsucces ud over det normale. Satsningen indebar blandt andet, at der blev ansat egne sælgere til de fjerne markeder. Det var med til at opbygge tilliden til Vetaphones produkter, og det mærker man nu, hvor ordrerne strømmer ind.
- Den udvikling, Vetaphone A/S har været igennem, er en inspirerende fortælling og kan forhåbentligt minde andre virksomheder om, hvor vigtigt det er med et godt arbejdsmiljø og at have evnen til at løfte i flok. Men det er også fortællingen om en virksomhed, der har foretaget nogle bevidst strategiske valg i en svær periode, og som er lykkedes med det, siger formand for DI Trekantområdet Helle F. Andersen.
Vetaphones overskud har sat nye rekorder de seneste seks år, og medarbejderstaben er vokset fra 26 lige efter krisen til nu 65 medarbejdere. I 2016 opnåede Vetaphone et overskud på næsten 20 mio. kr., hvilket blev skabt med baggrund i en eksportandel på ca. 95 pct.
Som det seneste skud på stammen, har Vetaphone A/S netop taget nye administrations- produktionslokaler i brug. Det giver plads til fortsat udvikling og ikke mindst betyder det, at produktionen kan effektiviseres, så det fortsat er muligt at levere konkurrencedygtige produkter.
- Med sine succesfulde produkter og sine internationale satsninger har Vetaphone A/S igennem en årrække været et stort aktiv for Kolding Kommune. Først og fremmest de sikrer værdifulde arbejdspladser, men Vetaphone fungerer også som vigtig inspirationskilde og motivationsfaktor for andre lokale virksomheder, hvilket skaber grobund for den fortsatte vækst og udvikling i området, siger Helle F. Andersen.
Med DI Trekantområdets Initiativpris 2017 er Vetaphone A/S blandt kandidaterne til at modtage DI’s nationale initiativpris, der uddeles på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder i januar 2018.
Fakta om DI Trekantområdets Initiativpris
DI Trekantområdet overrækker hvert år sin initiativpris. Formålet med initiativprisen er at hædre virkelyst, kreativitet og skabertrang hos en mindre virksomhed i medlemskredsen.
Kriterier for prisen er:
- Virksomheden må ikke have over 100 ansatte i det år, hvor prisen uddeles. Hvis virksomheden evt. er i koncernsamarbejde med andre virksomheder, må det samlede antal ansatte maksimalt være 300
- Virksomheden skal gennem særligt initiativ og virkelyst inden for afsætning, teknologi, uddannelse eller andre områder gennem en kortere årrække have skabt grundlag for vækst
- Der vil også blive lagt vægt på udviklingen i nøgletal, eksempelvis omsætningen, årets resultat, egenkapitalen og/eller antal ansatte de seneste år.
I 2017 er et særligt kriterium desuden, at virksomheden har udvist en særlig vilje og strategisk evne til at lede medarbejdere og forretningen mod nye mål.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent Johan H. Pedersen, jhp@di.dk, tlf.: 4084 3207 og pressekoordinator Helen Jensen, heje@di.dk, tlf.: 2124 4702.
Billeder
Information om DI Trekantområdet
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
DI slår alarm: Folkeskoleelevernes faglighed er i frit fald i Trekantområdet5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Trekantområdet over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
DI’s valgbus med erhvervsfolk og lokalpolitikere stopper i Kolding29.10.2025 09:55:49 CET | Presseinvitation
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, kører rundt på landevejene over hele landet op til valget til kommunalbestyrelserne i november og nu kommer bussen til Kolding. På busturen debatterer lokalpolitikere og lokale erhvervsfolk tidens vigtigste emner i lokalpolitik.
DI’s valgbus med erhvervsfolk og lokalpolitikere stopper i Fredericia28.10.2025 10:43:40 CET | Presseinvitation
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri kører rundt på landevejene over hele landet op til valget til kommunalbestyrelserne i november og nu kommer bussen til Fredericia. På busturen debatterer lokalpolitikere og lokale erhvervsfolk tidens vigtigste emner i lokalpolitik.
Middelfart går tilbage i ny stor DI-undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune bliver nr. 42 i Danmarks største undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, som hvert år foretages af Dansk Industri blandt virksomhederne i kommunerne.
Markant fremgang til Fredericia i DI måling af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredericia Kommune bliver nr. 20 i DI’s årlige måling af Lokal Erhvervsvenlighed - det er en markant fremgang i forhold til 2024, hvor Fredericia blev nr. 49. Det er faktisk en af de bedste placeringer for kommunen i de sidste mange år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

