Hæderslegater til kunstnere fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Kapels bestyrelse har i år haft fornøjelsen af at uddele Holger Bruusgaards Legat til to fremragende kunstnere ved Det Kongelige Teater. Legatet er et hæderslegat og består i år, ud over æren, af to legatportioner á 35.000 kr.
Årets to prismodtagere er:
Pernille Bruun, sopran
Pernille er en kunstner, der både som medlem af Det Kongelige Operakor og i sine solistiskeb optrædener, overbeviser i kraft af sit sanglige overskud og stærke sceniske udstråling. Hun mestrer uden besvær alle stilarter, fra barokoratorier til helt nyskreven opera. Ud over sit engagement på Det Kongelige Teater er Pernille aktiv som solist over hele landet. Operette, musical og varietègenren dyrker hun som en del af det populære ensemble “De 3 Kgl. Sopraner”.
Pernille Bruun er et strålende eksempel på de kollektiver af stærke kunstnere, som udgør grundlaget for Den Kongelige Operas høje niveau.
Kgl. Kapelmusica Mette Hanskov
Mette Hanskov har i 32 år været en dedikeret og energisk 1. Solo kontrabassist i Det Kgl. Kapel. Derudover underviser hun, dirigerer og spiller solo - og kammermusik.
Mette Hanskovs utrættelige energi har været drivende for talrige frugtbare initiativer omkring Kapellet. Hun etablerede på frivillig basis Hands-on projektet, som gennem årene har givet hundredevis af skoleelever en fornemmelse af hvordan det føles at spille sammen med andre.
For et par år siden tog hun skridtet videre og etablerede Publikumsorkestret. Her er stemmerne arrangeret af Mette og niveauinddelt, så alle, uanset niveau, kan være med. Orkestret har været en dundrende succes fra begyndelsen. Publikumsorkestret blev grundlaget for initiativet til Det Kgl. Kapels venneforening.
Mette Hanskov spreder det musikalske budskab på forbilledlig vis, og det er der brug for nu, mere end nogensinde.
Om Holger Bruusgaards legat
Holger Bruusgaard blev født i Mellerup ved Randers 11. oktober 1884. Den unge Holger nåede både musik-, kunst- og teaterstudier i København inden sit 25. leveår, så hans forældre, moderen Katrine og faderen murermester Chresten Bruusgaard, må formodes at have oplevet sønnens succes på operascenen.
Forældrene døde begge, da han var 43 år, hvor han for længst var blevet ansat på Det Kongelige Teater og havde succes som en af Danmarks fremmeste sangere. Han kastede med sin smukke klang glans over roller som Wolfram i Wagners Tannhäuser, Escamillo i Bizets Carmen, Ford i Verdis Falstaff, Papageno i Mozarts Tryllefløjten samt mange andre store baryton-partier.
Kontakter
Claus KjærPR og presseansvarlig, opera og koncerter
Tlf:+45 27 52 90 77clkj@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum