Coop Danmark A/S

Irma og To Good To Go går i samarbejde

13.10.2017 11:32:48 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del
En tredjedel af al verdens mad ikke bliver spist, men derimod spildt.

Smag lige på det en gang; en tredjedel af vores mad produceres direkte til skraldespanden! Dertil kommer, at der for hvert kilo mad i snit udledes 2 kg CO2 i forbindelse med produktionen. CO2 der belaster vores klode til ingen verdens nytte. Det vil Irma gerne ændre på.

Derfor har Irma indledt et samarbejde med Too Good To Go, hvor kunder nemt via en app kan købe mad, der ellers ville blive smidt ud.

Med samarbejdet med Too Good To Go bakker alle kædens butikker op om at reducere madspild, mens Irmas kunder nu kan købe mad, der ellers ville være blevet smidt ud – til priser langt under normale udsalgspriser.

Kunder tager godt imod

Den nye app er hen over sommeren testet i flere Irma-butikker, hvor kunderne har taget så godt imod det grønne tiltag, at det nu er rullet ud i alle kædens butikker.

 ”Vi har de seneste år arbejdet målrettet på at reducere vores madspild ude i butikkerne og sætte varer ned i pris, når de nærmer sig udløbsdato. Men sammen med vores kunder kan vi gøre meget mere. Too Good To Go er et fantastisk godt og sympatisk koncept, som vi tror, mange af vores kunder vil synes om. Vi har afprøvet det i et par butikker over sommeren og glæder os over, at kunderne hiver poserne af hylderne” siger Rikke Hyldsberg Søgaard.

For god til at smide ud

Med Too Good To Go-appen kan Irmas kunder købe madvarer til priser reduceret med op til 75 procent af normalprisen. Varerne leveres i form af en lykkepose, som butikken har mikset med øje for udløbsdato. Det er primært varer inden for kategorierne brød og kager, frugt og grønt, som Irmas kunder nu kan lægge i kurven til en lavere pris.

Selve købet foregår via app'en. Efter bestilling kan maden hentes i den pågældende butik i op til en time før lukketid. Maden leveres i bionedbrydelig emballage, og hos Too Good To Go er Chief Sales Officer Henrik Stampe glad for samarbejdet.

“Vi er utroligt glade for samarbejdet med Irma og derigennem vores fælles indsats i kampen mod madspild i Danmark. Samlet smider vi i Danmark mere end 700.000 tons god mad ud, som sagtens kunne være blevet spist. Derfor er samarbejdet med Irma meget vigtig for os, da vi i fællesskab kan yde en aktiv indsats mod madspild, ” lyder det fra Henrik Stampe, der fortæller, at 3319 kunder i testperioden har benyttet sig af app’en og tilsammen reddet 3621 måltider fra udsmidning, svarende til en reduktion af 7242 kg CO2 ækvivalenter.

For mere info, kontakt marketingschef i Irma Rikke Hyldsberg Søgaard mob. 5159 3832 eller Chief Sales Officer hos Too Good To Go Henrik Stampe mob. 2160 1599.

Se også toogoodtogo.dk

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Nye is fra Irma1.4.2026 09:09:25 CEST | Pressemeddelelse

5 nye varianter af Irma-is er nu i butikkerne. Cremet, lækker is lavet på dansk fløde fra nordjyske gårde og fremstillet på Aabybro Mejeri i Nordjylland, der har eksisteret siden 1888 og i dag er kendt for at producere noget af Danmarks bedste is. Irma isen er udviklet i samarbejde med dessertkokken Morten Heiberg. ”Vi har set rigtig meget frem til at lancere Irma is. Den forener det, vi gerne vil med Irma-mærket: Høj kvalitet, god smag og gode råvarer. Samtidig er den produceret i Danmark på fløde fra nordjyske gårde, hvilket passer stærkt ind i vores ambition om at fremme det danske og lokale.”, siger Elias Billum Have, der er chef for Coops egne varemærker. Irma is introduceres til en pris på 49 kr. for et bæger med 700 ml. Der er i alt fem varianter: Hyldeblomst, chokolade, vanilje, blåbær og hvid chokolade med hindbær coulis. Du finder Irma is i Coops butikker; Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Udvalget kan variere fra butik til butik Yderligere information om isen: E

SuperBrugsen og Kvickly ansætter ny salgsdirektør13.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Lars Bjerring, 47 år, tiltræder den 1. maj som ny salgsdirektør i SuperBrugsen og Kvickly. Han skal være med til at fortsætte det seneste års positive udvikling og sikre fortsat forbedring af kundetilfredshed, salg og indtjening i butikkerne. Lars Bjerring har dyb erfaring inden for detailhandlen og kommer senest fra jobbet som landechef med øverste ansvar for Normal Danmark, hvor han gennem de seneste 7 år har leveret imponerende resultater. Hans karriere i detail begyndte i 1996, som salgsassistent i SuperBrugsen Vesterbro Torv i Århus. Før jobbet i Normal havde han en 19 år lang karriere hos Salling Group, hvor han har arbejdet med stort set alle led i den daglige butiksdrift. Heraf 16 af årene i Føtex, blandt andet som varehuschef i flere varehuse, inden han senere blev koncept- og sortimentschef i kæden. Kædedirektør i SuperBrugsen og Kvickly, Rikke Krause, glæder sig til at byde Lars velkommen på holdet, og fremhæver hans solide faglige og personlige kompetencer: -Lars tiltræder

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye