Mange ignorerer behov for efterårsferie
Om lidt står den på varm kakao og kvalitetstid med familien for rigtig mange af os. Men selvom den kommende uge er lig med efterårsferie, så er der mange, der ikke trækker stikket.
En ny rundspørge blandt et udvalg af Krifas medlemmer viser, at 48 procent skal arbejde i efterårsferien – og hver tredje tager på arbejde med en krop, der skriger på ferie.
35 procent svarer nemlig, at selvom de ikke skal holde ferie, har de i høj eller meget høj grad brug for det.
Kan ende med stress
Det er en tendens som Krifas formand, Søren Fibiger Olesen, finder tankevækkende:
”Det viser tydeligt, at vi ikke prioriterer balance nok, selvom vi ved, at det er helt afgørende for arbejdslysten,” siger han og henviser til God Arbejdslyst Indeks 2017, der kortlægger danskernes arbejdslyst.
Også Rasmus Højbæk, der er erhvervspsykolog i Krifa, er bekymret:
”Jeg synes, det er en skræmmende tendens. Hvis man springer over ferien, selvom man har brug for den, kan det ende ud i stress. Det er derfor vigtigt, at du lytter til kroppens signaler og reagerer på dem.”
Dårlig samvittighed over for familien
Det har flere konsekvenser for de adspurgte, at de ikke holder efterårsferie. Næsten hver femte fortæller nemlig, at de føler dårlig samvittighed over for deres familie og venner, når de ikke holder ferie. Det er et problem, lyder det fra Rasmus Højbæk:
”Den dårlige samvittighed risikerer bare at blive endnu en stressfaktor, der skubber til balancen.”
Søren Fibiger Olesen mener, at god balance skal fylde mere på arbejdsmarkedet:
”Vi er simpelthen nødt til at have så fleksibelt et arbejdsmarkedet, at der er plads til balance i hverdagen. Når man ser på de her tal og de mange stressramte danskere, tyder det jo på, at vi ikke prioriterer det højt nok.”
1024 af Krifas medlemmer har deltaget i rundspørgen.
Nøgleord
Kontakter
Erhvervspsykolog, Rasmus Højbæk, tlf.: 72277227
Krifas formand, Søren Fibiger Olesen, tlf.: 25444008
Spørgsmål til undersøgelsen: Anne Rahbek, tlf.: 28681209
Billeder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Vigtigt princip om individuel indsats til ledige knæsættes9.4.2025 12:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede aftale om en ny beskæftigelsesreform indeholder en banebrydende og meget principiel ændring i beskæftigelsesindsatsen. For første gang introduceres en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den lediges egne forudsætninger for hurtigt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Regeringen vil ikke digitalisere og sender milliardregning til a-kassemedlemmerne20.3.2025 14:40:49 CET | Pressemeddelelse
Digitale samtaler er lige så effektive som fysiske, når det gælder om at få dagpengemodtagerne tilbage på arbejdsmarkedet. Alligevel fastholder regeringen i sit udspil til de igangværende forhandlinger om fremtidens beskæftigelsessystem, at dagpengemodtagernes første samtale med a-kassen skal gennemføres som et gammeldags fysisk møde. Det politiske krav om fysiske møder med alle ledige dagpengemodtagere tvinger a-kasserne til at opretholde et fintmasket net af filialer, hvilket koster op mod 400 millioner kroner årligt i mistede produktivitetsgevinster, viser ny Krifa-analyse.
Betalt frihed til fertilitetsbehandling er nybrud i ny overenskomst19.2.2025 11:07:00 CET | Pressemeddelelse
Ny overenskomst indeholder familiemæssigt nybrud på arbejdsmarkedet med betalt frihed til fertilitetsbehandling.
Krifa: Obligatoriske samtaler giver underskud – ny reform må sikre individuelt kontaktforløb og metodefrihed til a-kasserne18.2.2025 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Fundamentet i den danske beskæftigelsesindsats har været samtaler. Under mantraet ”samtaler virker” har jobcentre og a-kasser i årtier holdt millioner af obligatoriske samtaler med ledige. Men hovedparten af samtalerne har været en decideret underskudsforretning for samfundet, viser ny Krifa-analyse, baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriet gældende for alle a-kasser.
Regeringen sætter en halv million lønmodtagere uden for indflydelse19.12.2024 13:46:21 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har sammen med et flertal i Folketinget sendt den danske model mod sit endeligt. Med vedtagelsen af et nyt magtfuldt Arbejdsmarkedsråd, der skal rådgive regeringen om beskæftigelsespolitikken generelt, sættes en halv million organiserede lønmodtagere i strid med intentionerne bag den danske model uden for indflydelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum