Innovativ HR - Medarbejdere definerer selv deres jobtitler
Projektleder, key account manager, CEO osv. osv. Der er mange fine jobtitler, men ofte er de tomme og fortæller reelt ikke noget om, hvad medarbejderen laver - og gerne vil lave. Det er budskabet fra virksomheden ENGODSAG.DK, som for nylig blev belønnet med Edison Prisen 2008 - Computerworld's hæder for årets bedste IT-projekt.
Men ENGODSAG.DK vil ikke blot være innovative indenfor internet-området. Virksomheden vælger således nu at droppe alle formelle jobtitler og lader det være op til den enkelte ansatte at definere sin egen titel. Det er der kommet kreative bud som "Chef for strategi, velgørende og kreativ tænkning og business development" og "Hjemmesidemanden for Holland", "Chief of spreading and developing global karma and charity results" ud af.
MEDARBEJDERENS EGEN IDENTITET FREM FOR FORMELLE TITLER
ENGODSAG.DK har valgt at droppe alle formelle jobtitler og i stedet lade det være op til den enkelte medarbejder at definere deres egen jobtitel. Det sker ud fra et ønske om lade medarbejderen tænke over, hvad deres rolle er i firmaet - og ikke mindst hvad de gerne vil have rollen skal være.
"Ved at definere sin egen jobbetegnelse tænker man som medarbejder over, hvilke ansvarsområder man sidder med - og dermed også hvad ens rolle i firmaet er. Det betyder jo så også, at i en dynamisk virksomhed som ENGODSAG.DK så kan disse ting være under løbende udvikling. Derfor ser vi ikke medarbejdernes jobtitler som en statisk størrelse, men som noget man løbende kan ændre efterhånden som ens ansvar og fokus måtte skifte", fortæller Mads Ellegaard, "Chief of spreading and developing global karma and charity results, aGoodCause.com" (The human previously known as co-founder).
IKKE BANGE FOR ORGANISATORISK KAOS
ENGODSAG.DK frygter ikke, at manglen på hierakiske jobtitler vil skabe kaos i, hvem der sidder med ansvaret for hvad i firmaet. Og hvem der i sidste ende bestemmer.
"Alt for mange bruger stillingsbetegnelsen til at blive sat i boks. Hos ENGODSAG.DK bliver betegnelserne fra nu af noget personligt, og noget som man stolt kan vise frem - for der skal jo ikke spares på de værdiladede ord. Ved at vi alle definerer vores stillingsbetegnelse, får vi også for alvor en klar sammenhæng mellem os selv som menneske og den del af livet, der bruges med ENGODSAG.DK. Derfor er de nye stillinger med til at understrege vores roller og ansvar frem for at binde os til et hieraki, der ikke er hverdag ", fortæller Mads Ellegaard.
PLADS TIL VILDE TITLER I 8 NYE STILLINGER
I øjeblikket søger ENGODSAG.DK noget så konventionelt som en "Internet Sales Manager", "Online marketingansvarlig" og en "Erfaren bogholder" samt besættelse af yderligere 6 nye stillinger. Men efter præcis en uge hos ENGODSAG.DK er det de kommendes medarbejderes opgave at formulere hver sin nye titel. Så efter 7 dage er der emotionelle forfremmelser til alle.
De stillinger, nye ansatte kan være med til at omdøbe, finder man her:
http://www.engodsag.dk/content/view/149/97/
KORT OM ENGODSAG.DK
ENGODSAG.DK gør det gratis at hjælpe et godt formål, når du handler via Internettet. Det er virksomhederne, som betaler donationerne, så det er gratis for dig, selvom du selv suverænt bestemmer hvilken hjælpeorganisation, der skal modtage pengene. ENGODSAG.DK har på denne vis indsamlet mere end 3,1 millioner kr. til velgørende formål.
Flere end 5000 online virksomheder og 330 hjælpeorganisationer er med i samarbejdet. Virksomhederne, som bakker op, inkluderer eksempelvis Icelandair, Cofman.com, Bon'a Parte og BangCD.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Mads Ellegaard, Chief of spreading and developing global karma and charity results, aGoodCause.com" (The human previously known as co-founder)
Tlf.: 50 40 50 40 / 70 277 378
E-mail: mads@engodsag.dk
Pressefotos til fri afbenyttelse kan findes på www.engodsag.dk/presse
Information om engodsag.dk
Følg pressemeddelelser fra engodsag.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra engodsag.dk
Europæisk charity10.3.2008 09:13:04 CET | Pressemeddelelse
Stort antivirus firma hjælper med at fremme DK velgørenhed
Velgørende Skype25.1.2008 10:28:33 CET | Pressemeddelelse
ENGODSAG.DK på vej mod stor lancering i USA
Årets julehandel4.12.2007 09:13:28 CET | Pressemeddelelse
Danskernes julehandel i år - hvad kommer under træet?
Microsoft charity2.11.2007 07:53:49 CET | Pressemeddelelse
Windows Live Messenger er blevet velgørende
Giver 1,3 mio.væk23.10.2007 08:52:09 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne hjælper især børneorganisationer