Velgørende Skype
Pressemeddelelse, 25. januar 2008
Det danske velgørenhedskoncept ENGODSAG.DK, der har gjort det gratis at hjælpe velgørende formål via handel på nettet, står foran en stor lancering i USA. Det sker i kølvandet på offentliggørelsen af, at ENGODSAG.DK i foråret 2008 desuden lanceres i seks nye europæiske lande. Folkene bag håber, at den internationale version af ENGODSAG.DK bliver velgørenhedens svar på Skype.
Aftaler på plads med flere end 4000 online virksomheder
Når startskuddet sker i USA i foråret, har ENGODSAG.DK allerede indgået aftaler med flere end 4000 online virksomheder - heraf alene 1200 i USA. Det er firmaer som Dell, Iceland Air og Yves Rocher, der alle giver en del af deres omsætning til velgørende formål - hvis blot brugeren går via ENGODSAG.DK.
"Vi tror på, at ENGODSAG.DK kan betyde en revolution i den måde, der samles penge ind på til velgørende formål. Vores lille velgørende program, Det Gode Program, gør det både meget simpelt og gratis at hjælpe for forbrugeren. Derved har vi ligesom Skype skabt et gratis alternativ til noget, der fandtes i forvejen, men tidligere kostede penge", fortæller Jonathan Løw, medstifter af ENGODSAG.DK.
10 mio. amerikanere står på spring
ENGODSAG.DK drives fra Århus, hvor kontoret også summer af liv - og netop er udvidet fra 7 til 14 mand. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at ENGODSAG.DK for nylig indgik en række strategiske partnerskaber, der giver de danske iværksættere adgang til at kommunikere direkte med over 10 mio. amerikanske brugere.
"Vi har indgået strategiske partnerskaber med virksomheder, der til sammen har over 10 mio. brugere alene i USA - og får tilgang af over 100.000 nye hver eneste uge. Det er unikt for ENGODSAG.DK, at vi på denne måde kan komme meget hurtigt ud med det positive budskab, når vi lancerer i de nye lande", siger Mads Ellegaard, medstifter af ENGODSAG.DK.
Kort om den gode sag
ENGODSAG.DK gør det gratis at hjælpe et godt formål, når du handler via Internettet. Det er virksomhederne, som betaler donationerne, så det er gratis for dig, selvom du selv suverænt bestemmer hvilken hjælpeorganisation, der skal modtage pengene. ENGODSAG.DK har på denne vis indsamlet mere end 2,9 millioner kr. til velgørende formål.
Flere end 4000 online virksomheder og 200 hjælpeorganisationer er med i samarbejdet.
Pressekontakt
Jonathan Løw, medstifter af ENGODSAG.DK
Tlf.: 70 277 378 / 60 800 800
E-mail: jonathan@engodsag.dk
Information om engodsag.dk
Følg pressemeddelelser fra engodsag.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra engodsag.dk
Innovativ HR - Medarbejdere definerer selv deres jobtitler21.5.2008 09:22:33 CEST | Pressemeddelelse
Innovativ HR - Medarbejdere definerer selv deres jobtitler
Europæisk charity10.3.2008 09:13:04 CET | Pressemeddelelse
Stort antivirus firma hjælper med at fremme DK velgørenhed
Årets julehandel4.12.2007 09:13:28 CET | Pressemeddelelse
Danskernes julehandel i år - hvad kommer under træet?
Microsoft charity2.11.2007 07:53:49 CET | Pressemeddelelse
Windows Live Messenger er blevet velgørende
Giver 1,3 mio.væk23.10.2007 08:52:09 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne hjælper især børneorganisationer