Comedy Canal Tours
Med en blanding af stand-up,
historiefortælling og total mangel på respekt for hovedstaden,
byder stand-up komikeren Mads Brynnum på en anderledes og sjovere
havnerundfart.
Det bliver væsentligt sjovere at se København
fra kanalerne, når vinderen af DM i stand-up 2004 hver onsdag fra maj
måned og frem står klar med en guidet comedy canal tour. Men du
skal ikke regne med, der bliver ro til at nyde udsigten. For undervejs vil
Mads med stand-up komikerens blik for det skæve og
historiefortællerens sans for detaljer give dig en helt anden
oplevelse af det København, du tror, du kender.
Den lille havskøge
Operaen for eksempel; er der tale om havnens smukkeste
bygning, eller er det bare en stor ishockeymaske med en hat på? Og
hvem er den egentlig opkaldt efter? Dronningen eller skålen af samme
navn? Comedy Canal Touren giver dig også svaret på, hvorfor
Nationalbanken er sådan en smuk bygning, og røber hvorfor
eventyret om den lille havfrue snarere burde hedde: Den lille
Havskøge. Alt sammen med udgangspunkt i den havnerundfart, som for
tre år siden fejrede sit 100-års jubilæum, men nu med
tempo, underfundighed og aktualitet, som det sjældent er set på
de 7 verdenshave.
Tredje år i træk
Traditionen, hvis man kan kalde den det, startede i 2005, hvor bådene sejlede hver uge hele sommeren med stor succes. Lige nu er Mads ved at pudse sit materiale og sine svømmefærdigheder af, så han er klar til endnu en sæson på dybt vand. Der er premiere onsdag d. 14. maj og derefter afgang hver onsdag kl. 19 fra Nyhavn ved mindeankeret. Turen varer ca. 50 min. og koster kr. 100,00. Billetter kan bestilles på
canaltours@canaltours.dk
For mere information kontakt da Henning Schiøtt på hs@canaltours.dk tlf. 32 64 04 31 eller Xponering PR og Kommunikation på tlf. 7027 0501
Billeder

Information om Xponering
Følg pressemeddelelser fra Xponering
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Xponering
Skrupskøre komikere kommenterer rablende stunts på Kanal 53.9.2008 10:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Komikerne Geo og Torben Kris står klar på sidelinien med skarpe kommentarer og opmuntrende kampråb i Kanal 5s nye program ”Silent Library”, torsdag den 4.9.
”Extrospekt” - nedtællingen til Thomas Hartmanns nye show er28.8.2008 13:21:13 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Hartmann er klar med showet ”Extrospekt”, der byder på alt lige fra religion, teknologi, samfundsværdier, supermarkedskøer til toiletpapir og pensioniste
Thomas Wivel og Mette Frobenius på Comedy ZOO25.6.2008 13:42:23 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Wivel og Mette Frobenius kommer ”På kanten af livet” på Comedy ZOO fra den 3. juli til 2. august 2008.
Hitmakers - jagten på det nye hit20.5.2008 13:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 31. maj kl. 18.55 sætter Anne Katrine Okholm Skole jagten på Skandinaviens næste store hit i gang, når Kanal 5 har premiere på ”Hitmakers”.
Comedy Canal Tours 7.5.2008 12:36:08 CEST | Pressemeddelelse
1 komiker. 1 båd. 35 seværdigheder og masser af grin.