Hitmakers - jagten på det nye hit
Her får håbefulde sangskrivere deres livs chance for at få en kontrakt med et pladeselskab, og dermed få spillet egne kompositioner i både radio og tv. Til formålet har Kanal 5 – for første gang nogensinde - samlet fem skandinaviske pladeselskaber til at bedømme og afgøre, om de står ansigt til ansigt med et vaskeægte hit!
I ”Hitmakers” følger vi i løbet af programrækken deltagere fra Danmark, Sverige og Norge i forsøget på at få deres sange antaget hos et pladeselskab. En efter en skal artisterne fremføre deres bud på en storsælgende ørehænger for repræsentanter for fem skandinaviske pladeselskaber. Og der skal noget til at overbevise de garvede herrer og damer, der har arbejdet med store hjemlige og internationale navne, om, at dette bliver sommerens nye, store hit.
Deltagerne kan vælge at synge deres sang selv, eller i stedet at lade en ledsager fremføre den. Det afgørende er nemlig ikke, hvordan sangen præsenteres, men derimod om dommerne fornemmer et potentielt hit i den. For vender dommerne tommelfingeren opad, kan den heldige hit-skrædder få udgivet sit nummer i løbet af ganske få uger. Falder sangen derimod ikke i god jord, betyder det ikke nødvendigvis et endegyldigt farvel. Der er mulighed for at få en sidste chance for at præsentere et nyt nummer, hvis dommerne fornemmer et potentiale. På den måde giver ”Hitmakers” også seerne et unikt indblik i selve processen omkring at skabe det ultimative hit, og hvor mange kræfter og ressourcer, det kræver.
De fem pladeselskaber som medvirker i ”Hitmakers” er ’Phatphase’ fra Danmark, ’Da Works’ og ’Rec 90’ fra Norge og ’Universal Music’ og ’Top 10’ Music fra Sverige. Pladeselskaberne har frie hænder til at udvælge alle de sange, de finder interessante og ser muligheder i. Efterfølgende er det op til de seks parter at afgøre, hvem der skal synge sangen – sangskriveren selv eller en anden solist. Men i sidste ende ligger sangskrivernes fremtid i hænderne på lytterne - det er nemlig dem, som afgør, om der virkelig er tale om et hit.
Vært på ”Hitmakers” er Kanal 5’s Anne Katrine Okholm Skole, der netop har kunnet opleves som vært på Kanal 5’s talentkonkurrence ”Elsk mig i nat”, og tidligere på programmer som ”Sangstjerner” og ”Ka’ du danse?”. Så seerne er i trygge hænder, når ”Hitmakers” løber over skærmen.
”Hitmakers” har premiere lørdag den 31. maj kl. 18.55 på Kanal 5
For yderligere information kontakt venligst SBS PRESSE:
Katrine Clante tlf. 7027 0501/ kc@xponering.dk
Billeder

Information om Xponering
Følg pressemeddelelser fra Xponering
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Xponering
Skrupskøre komikere kommenterer rablende stunts på Kanal 53.9.2008 10:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Komikerne Geo og Torben Kris står klar på sidelinien med skarpe kommentarer og opmuntrende kampråb i Kanal 5s nye program ”Silent Library”, torsdag den 4.9.
”Extrospekt” - nedtællingen til Thomas Hartmanns nye show er28.8.2008 13:21:13 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Hartmann er klar med showet ”Extrospekt”, der byder på alt lige fra religion, teknologi, samfundsværdier, supermarkedskøer til toiletpapir og pensioniste
Thomas Wivel og Mette Frobenius på Comedy ZOO25.6.2008 13:42:23 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Wivel og Mette Frobenius kommer ”På kanten af livet” på Comedy ZOO fra den 3. juli til 2. august 2008.
Comedy Canal Tours 7.5.2008 12:38:08 CEST | Pressemeddelelse
1 komiker. 1 båd. 35 seværdigheder og masser af grin.
Comedy Canal Tours 7.5.2008 12:36:08 CEST | Pressemeddelelse
1 komiker. 1 båd. 35 seværdigheder og masser af grin.