Guldborgsund Kommune vinder Den danske Telepris 2017

For knap to år siden lagde byrådet i Guldborgsund Kommune en ambitiøs plan, der skulle sikre bedre mobiltelefoni og hurtigere internet til borgere og virksomheder i kommunen. To helt afgørende faktorer, hvis man som yderkommune skal holde på de borgere og virksomheder, man har, og samtidig tiltrække nye. Med udgangen af 2018 har 95-98 procent af befolkningen i Guldborgsund Kommune både hurtigt internet og god mobildækning.
Onsdag blev Guldborgsund Kommune så hædret for sin indsats ved den store, årlige telekonference i den gamle børsbygning i København. Det er IT Branchen under Dansk Erhverv, der arrangerer konferencen i samarbejde med organisationer som eksempelvis Teleindustrien, DI Digital og Dansk Energi. Bag selve teleprisen står Ingeniørernes fagtekniske selskab, IDA Tele, og dommerkomiteens motivation lød således:
”Ved at have fokus på at sænke barrierer og omkostninger og bygge bro mellem branchen og kunderne, er Guldborgsund Kommune blevet det gode eksempel på, hvad kommuner kan gøre for at skabe bedre rammer for udbygningen af den digitale infrastruktur. Guldborgsund har vist vejen for, hvordan samarbejde og konstruktiv dialog er et effektivt mål til at nå længere.”
Færre forhindringer og unikt samarbejde har sikret resultater
Guldborgsunds borgmester, John Brædder, er glad for, at byrådets ambitiøse plan har båret frugt. Hurtigt internet og god mobildækning er helt afgørende for kommunens udvikling, mener han.
”En stor del af samfundet er bundet op på internet og telefoni. Det er et altafgørende værktøj i nutidens og fremtidens samfund. Derfor skal vi som kommune være med til at løfte opgaven, og jeg er glad for, at lige netop vores tilgang til området anerkendes med Den danske Telepris,” siger John Brædder.
Kommunerne må ikke selv være leverandør af telefoni og internet, men de har en række muligheder for at understøtte de kommercielle markedskræfter. Eksempelvis satte Guldborgsund Kommune prisen ned for leje af arealer til mobilmaster, og sagsbehandlingstiden for blandt andet tilladelser blev forkortet væsentligt.
Desuden ansatte kommunen en af landets første bredbåndskonsulenter, som bygger bro mellem borgere og leverandører, og samtidig fungerer som bindeled, inspirator og problemknuser. Det har vist sig at være en meget vigtig funktion at prioritere.
”Vi forholder os helt neutralt til de mange forskellige teknologier, der er på markedet. Det vigtigste for os er, at vi kan hjælpe borgere og andre her i kommunen med at få hurtigt internet og bedre mobildækning, og at vi kan hjælpe markedskræfterne med at levere det. Det er vi lykkedes rigtig godt med, og vi har fået skabt et unikt samarbejde, hvor både borgere og leverandører har tillid til os og vores indsats,” siger bredbåndskonsulent Niels Kjærgaard.
Kontaktinformation - Guldborgsund Kommune:
Borgmester John Brædder, mobil 25180390, jobr@guldborgsund.dk
Bredbåndskonsulent Niels Kjærgaard, mobil 25181909, nlk@guldborgsund.dk
Kommunikationskonsulent Johanne Duus Hornemann, mobil 25182335, jdh@guldborgsund.dk
Kontaktinformation - IDA Tele:
Kommunikationskonsulent Ole Haun, 22154616, oha@ida.dk
Om Den danske Telepris:
Den danske Telepris uddeles af Ingeniørforeningens fagtekniske netværk, IDA Tele, og har til formål at anerkende præstationer, som har haft særlig betydning for udviklingen og/eller anvendelsen af telekommunikation i uddelingsåret. ”Derudover skal præstationen udmærke sig ved sit innovative, samfundsgavnlige, brugerrelaterede og/eller indtjeningsmæssige potentiale”, som det hedder i begrundelsen for prisen.
Kontakter
Johanne Duus HornemannKommunikationskonsulent
Tlf:25182335jdh@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune styrker indsatsen for unge: Flere skal i job og uddannelse3.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune har siden sin opstart i 2022 haft de unge som topprioritet – og planen er at udvide indsatsen med nye initiativer og partnerskaber.
Sakskøbing får tocifret millionbeløb til byudvikling21.5.2025 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
27 millioner kroner. Så stort et samlet beløb er der nu fundet til udviklingsprojekter i Sakskøbing. Efter det seneste byrådsmøde er puljen vokset markant, da der kan tilføjes 17 millioner kroner.
Styrket turisme og udvikling i Stubbekøbing: Danmarks Motorcykelmuseum får ny placering tættere på havnen20.5.2025 12:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny placering på havnen i Stubbekøbing skal Danmarks Motorcykelmuseum tiltrække flere besøgende og skabe større synergi mellem kultur, turisme og byudvikling i havnebyen ved Grønsund.
Guldborgsunds unge får invitation til indflydelse19.5.2025 08:44:27 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage modtager alle unge mellem 15 og 24 år, der bor i Guldborgsund Kommune, en invitation i deres digitale postkasse. For nu skal der rekrutteres til den borgersamling, som skal anbefale, hvordan man giver unge en tydelig stemme i hverdagsdemokratiet.
Aktører til Kulturpasset 2025 er fundet16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturpasset i Guldborgsund Kommune byder igen i 2025 på spændende oplevelser. Middelaldercentret, Kettingebadet, Corselitze og Skovens Hus Corselitze samt Gedser Remise slår dørene op for børn, unge og deres familier og inviterer indenfor til spændende kulturoplevelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum