Codan vil gøre danske elever mere sikre online

Efter at have gennemført en større indsats omkring online-sikkerhed i starten af 2017 breder Codan nu indsatsen ud til at omfatte undervisning i folkeskolen på baggrund af efterspørgsel fra forældre og lærere.
”Vores video om sikkerhed online er blevet set over to millioner gange på Facebook, og vi har fået meget positiv respons omkring vores rådgivende indhold på hjemmesiden. Formålet med indholdet på hjemmesiden er at give en håndsrækning til de danske familier i forhold til it-sikkerhed, så hverken voksne eller børn havner i uheldige situationer, hvor deres billeder fx bliver delt uden deres vilje, eller de bliver franarret kreditkortoplysninger,” forklarer Camilla Amstrup, der er direktør for privatforsikringer hos Codan.
Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med learning lab Ungdomsbyen, der er specialister i pædagogisk udvikling og afvikling af kurser for folkeskolen og gymnasiet.
”Undervisningsmaterialet er et rigtig godt indspark til lærere, når de skal undervise eleverne i digital sikkerhed. Ved afprøvningen af materialet udtalte lærerne, at der var flere ting, de ikke vidste om digital sikkerhed, som rystede dem, og derfor er de meget glade for det nye materiale, hvor de føler sig bedre klædt på. Lærerne er også meget bevidste om, at det kan være svært for eleverne at navigere sikkert i cyberspace, og der er brug for råd og vejledning,” siger Helle Gudmandsen, leder af Ungdomsbyen.
Elever skal formidle læring via YouTube
Undervisningsmaterialet består af et enkelt, let anvendeligt forløb, der kan anvendes over en eller flere lektioner fx i klassens time eller i danskundervisningen. Gennem cases afklarer eleverne udfordringer og løsninger i dagligdagssituationer i forhold til sikkerhed online, og eleverne udfordrer hinanden med en test, der også kan målrettes forældrene, så der opstår relevant dialog omkring middagsbordet på hjemmefronten.
”For at blive i elevernes rette element udfordrer vi dem også til at dele deres viden og læring gennem egenproducerede YouTube-videoer, som kan inspirere børn på samme alderstrin. Eleverne har også mulighed for at indstille videoerne til en konkurrence, hvor præmien er et møde med den populære YouTuber Albert Dyrlund, der vil dele sine egne tips og tricks om sikkerhed og videoproduktion,” siger Camilla Amstrup.
Undervisningsmaterialet kan downloades via dette link: www.codan.dk/skolepakke
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.
Nøgleord
Kontakter
Mads HouePressechef
Tlf:+45 3037 8353mdq@codan.dkBilleder
Links
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har 255.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Codan Fonden og LifeBoard vil redde liv langs de danske kyster22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
16.000 danskere oplever hvert år nærdrukninger. Derfor er Codan Fonden og LifeBoard igen i år gået sammen om at redde liv på danske badestrande.
Forebyggelse giver transportvirksomheder store besparelser19.3.2025 10:56:57 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før er der registreret så mange skader på biler, varevogne og lastbiler som i 2024. Alligevel er det kun et fåtal af virksomheder i transportbranchen, der arbejder struktureret med forebyggelse af mindre skader på deres bilflåde, hvilket kan resultere i betydelige økonomiske besparelser, viser tal fra Codan.
Codan er ny partner for F.C. Københavns kvinder20.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
F.C. København og Codan udbygger nu det tætte samarbejde til også at omfatte F.C. Københavns løvinder. Codan kommer ikke bare på ryggen af spilletrøjerne, men bliver også en synlig og aktiv partner omkring kvindeholdet.
Ulykkesstatistik skræmmer: Hver anden bilist har svært ved at se bløde trafikanter i mørke23.10.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tidligere undersøgelser og en Epinion-undersøgelse viser, at mange bilister oplever problemer med at se fodgængere og cyklister, når det er mørkt. Det kan reflekser være med til at afhjælpe. Derfor lyser Børneulykkesfonden og Codan sammen Danmark op til Årets Refleksdag torsdag den 24. oktober, inden vi går over til vintertid.
Pas på skolestart: Stor stigning i skader9.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange ulykker sker i forbindelse med skolestart, hvor cykelstierne og legepladserne igen er fyldte med børn. Nu advarer Codan om 10-årig tendens til stor stigning i skader i august – særligt blandt børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum