Arkitekturpris går til OPP-projekt

Den årlige Arkitekturpris fra Svendborg Kommune blev mandag eftermiddag tildelt Retten i Svendborg. Retsbygningen blev taget i brug i juni 2016 og er blevet til i et offentlig-privat partnerskab (OPP). Udviklingsselskabet CASA, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS samt investorerne PensionDanmark, PKA og Sampension står bag vinderprojektet.
KPF Arkitekter har tegnet den 4.000 m2 store bygning. Den arkitektonisk smukke og funktionelle bygning blev afleveret til tiden til den aftalte pris og er gennem aftalen sikret en solid drift og et effektivt vedligehold. Parterne høster nu omverdens anerkendelse for projektet ved at modtage Svendborg Kommunes Arkitekturpris, der uddeles til særligt vellykkede nye bygninger på den landsdækkende Arkitekturens Dag.
En unik kombination af højtidelighed og imødekommenhed
Med den nye retsbygning fik den sydfynske retskreds sin egen retsbygning og en ramme om deres aktiviteter, som synliggør, at der arbejdes tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed.
”Retten i Svendborg får Svendborg Kommunes Arkitekturpris 2017 for den vellykkede tolkning af en moderne retsbygning. Husets indre er lyst og imødekommende, mens de ydre rammer er seriøse og højtidelige. Den arkitektonisk-kunstneriske tilgang har skabt en unik retsbygning, der trækker på historiske referencer fra antikkens templer, samtidig med at bygningen er inspireret af den nordiske humanistiske modernisme,” siger arkitekt MAA Dan Ljungar, som Arkitektforeningen har udpeget til juryen bag Svendborgs Arkitekturpris.
Projektet er et godt eksempel på, at OPP-modellen er en effektiv løsning. Alle parter har budt ind med hver deres kompetencer, og der har været et tæt samarbejde med Bygningsstyrelsen og Retten i Svendborg med et flot resultat.
For pensionskasserne PensionDanmark, PKA og Sampension, der investerer i ejendommen, er anerkendelsen fra Svendborg Kommune en bekræftelse på, at god arkitektur er et vigtigt parameter for værdiskabelse, når det gælder investeringer i fast ejendom.
Om Byretten - et moderne og energivenligt byggeri
Der er etableret syv retssale i retsbygningens stueplan, mens førstesalen har kontorfaciliteter til rettens ca. 40 medarbejdere. Der er tale om en energivenlig bygning med et godt indeklima. Retten ligger med udsigt over Svendborgsund.
Om OPP-teamet
Konsortiet består af CASA, DEAS samt investorerne PensionDanmark, PKA og Sampension. Mens CASA har stået for opførelsen, er DEAS ansvarlig for drift og vedligehold i en 20-årig periode.
Om OPP
Kernen i OPP er, at det offentlige finder private leverandører til ikke blot at gennemføre et byggeprojekt men også at drive byggeriet. Den private part får altså ikke blot ansvar for byggeriet, men også for efterfølgende vedligehold og driftsopgaver. Løsningen bevirker, at den offentlige instans gennem private investorer typisk vil få finansieret et nybyggeri langt hurtigere, end hvis den offentlige instans selv skal rejse midlerne til et byggeprojekt.
For yderligere kontakt
CASA: Senior Developer Rasmus Holbech, telefon 61 14 26 62
DEAS: Afdelingsdirektør Lars Olaf Larsen, telefon 40 45 25 80
KPF Arkitekter: Arkitekt og partner Zoran Juresa, telefon 20 28 08 83, samt arkitekt og partner Thomas Pedersen, telefon 20 45 40 22.
PensionDanmark: Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, telefon 20 19 92 38
PKA: Pressechef Thomas B. Knudsen, telefon 26 18 45 73
Sampension: Pressechef Pia Lykke, telefon 40 24 55 92
Billeder



Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum