Landdistrikter nedsætter vækstudvalg
25.9.2017 15:53:48 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Baggrunden for nedsættelsen af udvalget er, at de erhverv, der fylder meget økonomisk og beskæftigelsesmæssigt i landdistrikterne, fortrinsvist består af små- og mellemstore virksomheder inden for landbrug- og fødevareproduktion, produktion, Det Blå Danmark samt håndværk og turisme.
Udvalget mødtes første gang mandag den 25. september 2017 i Egtved.
Hos Landdistrikternes Fællesråd mener man, det er afgørende, at erhvervene har gode rammebetingelser, så de kan skabe vækst og udvikling. Samtidig mener rådet, at erhvervene i større grad kan bidrage til lokaludvikling.
- Vi er meget stolte af at have samlet nogle af de vigtigste aktører inden for de erhverv, der fylder meget i landdistrikterne i ét udvalg. Sammen vil vi stå endnu stærkere i arbejdet med at skabe et Danmark i bedre balance, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Han understreger, at formålet med udvalgsarbejdet er at kortlægge overordnede muligheder og udfordringer for erhverv, der fylder meget i land- og yderområderne, for så vidt angår konkurrenceevne og udvikling i landdistrikter, og at identificere, hvordan disse i højere grad kan bidrage til at skabe lokaludvikling.
- De erhverv, der fylder meget i landdistrikterne, kommer i den grad til udtryk igennem små- og mellemstore virksomheder, der ligger rundt omkring i hele landet. De skaber ikke bare en kæmpe værdi for landområderne, men for hele samfundet. Her er udvalget en oplagt mulighed for at kortlægge, hvor stort bidraget til hele Danmarks økonomi er, og samtidig finde nye veje til at stimulere væksten, siger Steffen Damsgaard.
Medlemmer af udvalget:
- Formand Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
- Klaus Høeg, bestyrelsesmedlem, Landdistrikternes Fællesråd
- Morten H. Østergaard, erhvervspolitisk chef, Landbrug & Fødevarer
- Jakob Ullegård, direktør, Danske Rederier
- Kirsten Munch Andersen, politisk direktør, HORESTA
- Frederik Faurby, afdelingschef, Håndværksrådet
- Poul Erik Jørgensen, landbrugsdirektør, Nykredit
Udvalgets medlemmer skal over en møderække i 2017 kortlægge vækstpontentialet for de tre landdistriktserhverv, herunder hvilke muligheder og udfordringer, der gør sig gældende for så vidt angår konkurrenceevne og udvikling af landdistrikter.
Landdistrikternes Fællesråd lægger op til, at udvalgsarbejdet fortsætter efter årsskiftet og afsluttes inden udgangen af tredje kvartal 2018.
Udvalget sekretariatbetjenes af Landdistrikternes Fællesråd jf. mål- og resultatplan med Erhvervsstyrelsen.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, politisk chef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Formand kommer med advarsel ved valgstart: Danmark risikerer at knække mellem land og by26.2.2026 15:46:46 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er netop skudt i gang, og det er i en tid, hvor man ser historisk store uligheder mellem land og by. Det bør være et centralt emne i valgkampen, hvordan man vil sikre et land i geografisk balance, mener Landdistrikternes Fællesråd.
De tre finalister til Årets Ø 2026 er fundet!26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Baagø, Læsø og Mandø er udvalgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2026. Med prisen følger en præmie på 50.000 kr. og en fejringsfest for hele øen.
Landdistrikter: Ny national kystbeskyttelsesplan er afgørende og sætter retning, men midlerne skal flerdobles på sigt23.2.2026 20:45:41 CET | Pressemeddelelse
Det vil give milliardregninger i skader og erstatninger, hvis fremtidens stormfloder og kysterosion ikke håndteres. Derfor vækker regeringens nye nationale plan for kystbeskyttelse optimisme og glæde hos Landdistrikternes Fællesråd, selvom der skal langt flere milliarder til, og der fortsat er mange ubekendte i finansieringen af klimasikringen, herunder lodsejernes bidrag.
Fremgang i turismen i hele landet giver også et vigtigt løft i landdistrikterne13.2.2026 07:25:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk turisme vokser betydeligt og nu når 66 millioner overnatninger på landsplan med fremgang i alle regioner, også uden for hovedstaden. Det vækker begejstring hos Landdistrikternes Fællesråd, som ser udviklingen som et vigtigt løft for lokal vækst.
Landdistrikter roser nyt skoleudspil fra S4.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil afsætte 500 mio. kr. til små og mindre skoler og bruge 5 mia. kr. på færre elever i 0. til 3. klasse. Landdistrikternes Fællesråd roser den økonomiske indsprøjtning til de små og mindre skoler, som særligt vil gavne i yder-, land- og ø-kommuner og sikre mod skolelukninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum