Elektriker scorer 70.000 kroner efter løntjek
26.9.2017 10:00:00 CEST | Dansk El-Forbund | Pressemeddelelse

Løntjek betaler sig. Det har en ung elektriker netop erfaret, skriver fagbladet Elektrikeren. Efter to måneder i virksomheden, hvor han havde været ansat gennem hele sin læretid, annoncerede den 25-årige nyudlærte elektriker, at han havde fundet et nyt job. På trods af elektrikerens protester trak virksomheden ham for 24.000 kroner i løn, for hvad den mente var et tilgodehavende, da man havde underskrevet en såkaldt hensigtserklæring.
Den unge elektriker kontaktede sin lokale afdeling i Dansk El-Forbund, som satte sig ind i sagen, men det lykkedes ikke at opnå enighed med virksomheden. Lokalafdelingen foretog nu et grundigt løntjek af alle elektrikerens lønsedler.
- Vi opdager blandt andet, at der er mangler i indbetaling af pension, feriepenge og fritvalgskonto i ansættelsesforholdet, som strækker sig over en periode på omkring 3½ år, fortæller faglig sekretær i Dansk El-Forbund Vestsjælland Martin Frank Frederichsen, der har taget sig af sagen, siden elektrikeren kontaktede afdelingen i november 2016.
Alt i alt får den unge elektriker nu en efterbetaling fra virksomheden på 70.000 kroner – 34.000 kroner for ’svendedelen’ og 36.000 kroner for ’lærlingedelen’.
- De penge var måske aldrig blevet opdaget, hvis ikke virksomheden havde foretaget et uretmæssigt løntræk. Så læren af denne sag må være, at det er vigtigt at have styr på sin lønseddel, og hvis man ikke kan overskue det, så bør man henvende sig til sin tillidsrepræsentant eller lokalafdeling for at få hjælp, siger faglig sekretær Martin Frank Frederichsen.
Læs mere i Elektrikeren på side 8: http://www.e-pages.dk/danskelforbund/558/
Nøgleord
Billeder
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Elektrikernes næstformand sætter kurs mod formandsposten14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstformand i Dansk El-Forbund Christian Rosenkvist Elgaard stiller op til posten som forbundsformand på efterårets kongres
Millionerstatning til bortvist tillidsrepræsentant12.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund vinder faglig voldgift i sag om elektriker, der blev uberettiget bortvist af sin virksomhed, efter at han var blevet valgt som tillidsrepræsentant. Elektrikeren skal nu have en tilbagebetaling på mere end en million kroner
DEF: Gode initiativer mod social dumping i udspil om udenlandsk arbejdskraft30.6.2025 12:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er tilfredshed med kontrolforanstaltninger og initiativer mod social dumping i nyt regeringsudspil om udenlandsk arbejdskraft hos Dansk El-Forbund, der særligt glæder sig over, at fagbevægelsens er blevet hørt, når det gælder inddragelse af tillidsvalgte og fagforbund samt fokus på håndhævelse af overenskomstvilkår. Forbundet kalder udspillets del om ID-kort på byggepladser for et ’vigtigt skridt på vejen’
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

