Flest danskere vil splitte forsikringsudgiften op
7.10.2014 23:47:00 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse

Tendensen bekræftes af en YouGov-undersøgelse foretaget blandt 1.016 danskere i alderen 18-74 år. Her svarer 60%, at de foretrækker at fordele udgiften til forsikringer ud over 12 måneder. Løsningen med én årlig forudbetaling vælger kun 28% af de adspurgte, heraf er kun en ud af fem en kvinde.
Det er også erfaringen hos If Skadeforsikring, hvor de fleste kunder siden 2008 har haft mulighed for at vælge mellem årlig eller månedlige betalinger. I dag vælger 90% af alle nye privatkunder hos If månedlige betalinger.
- Tilbagemeldingerne fra kunderne er, at det er mere overskueligt end at skulle forudbetale et helt års forsikringer. Og de føler, at de har bedre overblik over deres udgifter og økonomi, når de betaler et fast månedligt beløb , fortæller Birgitte Ringbæk, presseansvarlig hos If Skadeforsikring. - Kunderne ser forsikring som en del af de faste udgifter, og sammenligner med, at de jo heller ikke betaler mobil- eller benzinregning et år forud.
Hjælper de unge i gang med forsikring
Ifølge undersøgelsen er interessen for månedsbetalinger særlig udbredt blandt de 18-34-årige. Hele 69% af de unge svarer, at de foretrækker at betale pr. måned, mens kun 46% over 55 år finder denne løsning relevant.
- Særligt for de unge kan månedsbetalingerne være en håndsrækning til at komme i gang med forsikring, fordi deres debut med forsikringer ofte hænger sammen med, at de lige er flyttet hjemmefra, med alt hvad det indebærer af udgifter, siger Birgitte Ringbæk.
I YouGov-undersøgelsen har de deltagere, der slet ikke har forsikringer, også oplyst årsagen hertil. For hver tredje i denne gruppe skyldes fravalget økonomiske årsager. Her kan muligheden for at fordele udgifterne jævnt hen over året igen være en hjælp.
- Det kræver dog, at vi får kontakt til dem - for har de valgt at leve uden forsikringer, så bruger de formentlig ikke meget tid på forsikringsselskabernes hjemmesider med at tjekke de forskellige betalingsløsninger, siger Birgitte Ringbæk.
Interessen for månedlige betalinger er ifølge undersøgelsen størst i region Hovedstaden (65%), mens kun hver anden (52%) i region Syddanmark vil vælge denne løsning.
Månedsbetaling hos If Skadeforsikring koster ikke ekstra, men kræver, at forsikringerne tilmeldes Betalingsservice.
Kort om If
If tilbyder skadeforsikringer til kunder på nationale markeder i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Baltikum og Rusland. Desuden tilbyder vi service til nordiske kunder med international virksomhed via filialkontorer og via netværk.
If er Nordens førende skadeforsikringsselskab med 3,6 millioner kunder. I 2010 var vores bruttopræmieindtægt 37 milliarder svenske kroner. If ejes af finske Sampo, og koncernen har ca. 6.300 ansatte.
Billeder
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If har rygende travlt efter storm: Har ramt 1.000 skader7.4.2026 16:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af skadesanmeldelser i kølvandet på stormen Dave er steget markant i dag, tirsdag, lyder det fra forsikringsselskabet If.
If har modtaget 150 skader efter Dave – forventer fortsat travlhed6.4.2026 11:41:46 CEST | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet If forudser, at flere skadesanmeldelser vil tikke ind, i takt med at danskere vender hjem fra påskeferie.
If: Kraftig blæst i april er usædvanlig: Sådan kan boligejere forberede sig5.4.2026 08:51:40 CEST | Pressemeddelelse
If opfordrer boligejere til at tage forholdsregler i forbindelse med varsel om storm.
If: Påsken kan afsløre skjulte vandskader i sommerhuse29.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhusejere kan få sig en ubehagelig overraskelse de kommende dage, advarer If.
Fra hovedknubs til fingerskader: Tusindvis af danskere kommer galt af sted i haven21.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tal viser, at mange kommer til skade, når de bruger enten en hækklipper eller en stige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

