Erhvervslejer til nye lokaler i Borgmestergården: DEAS skaber synergi mellem ejer og lejer
I denne uge flytter en ny international erhvervslejer ind i nyindrettede kontorlokaler i Sampensions flerbrugerejendom Borgmestergården i Københavns Sydhavn.
Ejendomsforvaltningsselskabet DEAS har stået for ombygningen og indretningen af de nye kontorlokaler, der er på mere end 1000 m2 og skal rumme 53 medarbejdere. Projektet blev gennemført på tre måneder.
Øverst på lejers dagsorden stod fleksibilitet i forhold til fremtidige behov samt et sundt indeklima. Storrumskontorer er det gennemgående tema i indretningen, men lejer har også haft ønske om forskellige formelle og uformelle mødesteder. Dette afspejler tydeligt tidens tendenser inden for erhvervsindretninger.
”Det er helt i tråd med tendenserne inden for erhvervsindretninger. I det nye lejemål har vi indarbejdet lejers ønsker i forhold til fx fleksibilitet, så indretningen nemt kan skaleres i forhold til medarbejderstabens størrelse og sammensætning. Samtidig har strategien bl.a. været at tage udgangspunkt i de eksisterende installationer, da det er af betydning for ejer,” siger Mie Møller, arkitekt og space planner i DEAS.
Gode resultater for energi og indeklima
For erhvervslejere er indeklima ofte et vigtigt parameter, da det har betydning for medarbejdernes trivsel. Og for ejendommens ejer er det ofte en strategisk målsætning at gøre den eksisterende ejendom mere energivenlig.
”Vi forbedrer ofte de indeklima- og energimæssige forhold, når vi foretager en ny erhvervsindretning. Vi har i dette lejemål fået behovsstyrede og omkostningseffektive ventilationsløsninger, så der undgås unødig ventilation. Der er samtidig installeret lavenergi-anlæg. Det får en positiv effekt for lejers energiforbrug til gavn for både miljøet og økonomien,” siger Martin Rauhe Pedersen, asset manager i Sampension.
Unikke fællesarealer
Optimering af ejendommen som helhed og et fokus på fremtidige behov er omdrejningspunktet, når DEAS arbejder med space planning. Den prioritering har også gjort sig gældende i DEAS’ indretning af Borgmestergårdens fællesarealer, hvor husets tre erhvervslejere efterspurgte fleksibilitet, mobilitet og et godt indeklima. Det blev imødekommet med konkrete løsninger ved at etablere frizoner, arbejdszoner og et klassificeret indeklima i flerbrugerhusets fælles atrium.
For mere information:
Asset manager Martin Rauhe Pedersen, Sampension, mobil 24 94 50 60
Arkitekt Mie Møller, DEAS, mobil 40 92 06 23
Kort om Sampension
Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab og forvalter en formue på knap 284 mia. kr. Vi er et kundeejet selskab med omkring 300.000 kunder, der årligt indbetaler mere end 9 mia. kr. Vi er cirka 300 medarbejdere, der tilbyder både arbejdsmarkeds- og firmapensioner. Vores formål er at skabe værdi for kunderne ved at gøre pensionen mere værd. Det sker primært gennem høje afkast, lave omkostninger og en god kundeoplevelse med attraktive produkter, effektiv administration og en ambitiøs og gennemført rådgivningsindsats.
Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Vi tilbyder ydelser som administration af bolig- og erhvervsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger samt management af butikscentre. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold, udlejning af bolig- og erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål i Danmark og har kontorer i København, Aalborg og Aarhus. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Billeder
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum