Statsborgerskabsdag i Folketinget igen i år
"Et rigtig godt initiativ, som ikke kun giver indblik i demokratiets kerne, men også giver en følelse af at være velkommen". Sådan sagde en af deltagerne efter sid-ste års Statsborgerskabsdag. Og vedkommende var ikke ene om at have haft en god dag. Folketinget gentager arrangement igen i år.
På søndag d. 27. april 2008 fejrer Folketinget alle nye danske statsborgere fra 2007. Statsborgerskabsdagen, som afholdes for tredje gang, finder sted i et telt på Ridebanen foran Christiansborg kl. 13-16.
"Folketinget vil gerne holde en festdag for de nye danske statsborgere. At få dansk statsborgerskab er noget særligt, og det fortjener at blive fejret. Statsborgerskabs-dagen giver også de nye danskere en mulighed for at komme indenfor på Christiansborg, hvor politikere og partier vil byde velkommen", siger Thor Pedersen, Folketingets formand.
Programmet består af to dele. Den første del består af taler, musik og kunstne-risk underholdning. Thor Pedersen vil indlede med en tale, journalist og forfatter Fahmy Almajid vil holde et foredrag og skuespiller Susse Wold læser Benny Andersens digt "Verdensborger i Danmark" op. Grønlandskoret MIK og Moussa Diallo kvintet underholder med sang og musik. Journalist Reimer Bo Christensen er konferencier.
Den anden del er åbent hus på Christiansborg, og her stiller alle partierne og politikere op til en snak om det danske demokrati.
I år deltager ca. 600 personer. Det er færre end sidste år, og det skyldes, at der sidste år kun blev vedtaget ét lovforslag om indfødsret mod normalt to lovforslag om året. Folketingsvalget i november 2007 gjorde, at kun ét lovforslag kunne nå et blive vedtaget i 2007.
Journalister har adgang via hovedindgangen til Christiansborg mod forevisning af gyldigt pressekort.
Yderligere oplysninger om Statsborgerskabsdagen: Pressesekretær Thomas S. Sarup, tlf. 3337 3329 eller e-mail Thomas.sarup@ft.dk
Information om Folketinget
Følg pressemeddelelser fra Folketinget
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketinget
Folketinget: Prisopgave - Folketinget kårer unge EU-formidlere22.3.2010 14:00:13 CET | Pressemeddelelse
Prisopgave - Folketinget kårer unge EU-formidlere
Folketinget: Ny "Europa-Økonomianalyse" fra Folketingets Administration8.2.2010 11:50:19 CET | Pressemeddelelse
Finanskrise: Ledigheden i de nye EU-medlemslande stiger stærkt. Stor stigning i den offentlige gæld i EU
Folketinget: Året der gik i Folketinget18.12.2009 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Året der gik i Folketinget – beretning om folketingsåret 2008-09”
Folketinget: Konference for internationale parlamentarikere om COP 15 på Christiansborg3.12.2009 17:33:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. december 2009 er Folketinget vært for en konference for internationale parlamentarikere i IPU-regi (Interparlamentarisk Union). Temaet for konferencen er klimakonferencen, COP15.
Åbent samråd om EPJ (elektroniske patientjournaler)11.11.2009 15:35:29 CET | Pressemeddelelse
Åbent samråd om EPJ (elektroniske patientjournaler)