Arbejd frivilligt og bliv gladere for dit betalte job

Er du træner for lilleputholdet i fodbold eller vågekone på det lokale hospice, så er der stor sandsynlighed for, at du også har det rigtig godt på din arbejdsplads.
De nyeste tal fra God Arbejdslyst Indeks 2017 viser nemlig, at folk, der bruger deres fritid på at udføre frivilligt arbejde, både har større arbejdslyst og større lykkefølelse end folk, der ikke arbejder frivilligt.
På en skala fra 1-100 har de, der udfører frivilligt arbejde således en arbejdslyst på 76,1, mens de ikke frivillige ligger på 73,1.
Det mest bemærkelsesværdige er dog, at de frivillige scorer højere på alle de syv faktorer der giver god arbejdslyst.
De føler, at de har større medbestemmelse på deres arbejde. De ser mere mening i jobbet og føler, de mestrer deres opgaver bedre. De oplever bedre resultater og har bedre forhold til ledelse og kolleger. Og så føler de, at de har mere balance i både jobbet og i forholdet imellem arbejde og familie/fritidsliv.
- Balance i livet er for mig er at have et arbejde, jeg er glad for, gode meningsfyldte fritidsinteresser og tid til at lave frivilligt arbejde, siger Bente på 60 år i God Arbejdslyst Indeks 2017 undersøgelsen.
Frivillighed giver social kapital
I Dragør Kommune afslørede en undersøgelse, at en femtedel af borgerne føler sig ensomme. Sammen med ildsjæle og foreninger satte kommunen derfor gang i en koordineret indsats, der har betydet, at mange flere borgere nu udfører frivilligt arbejde. Den succes, håber man i kommunen, vil smitte positivt af på de frivilliges arbejdslyst på deres betalte arbejde.
- Det er nærliggende at tænke sig, at de positive effekter af de gode sociale fællesskaber, man bliver en del af som frivillig, også har en afsmittende effekt på andre områder af ens liv, og for eksempel kan tilføre noget social kapital til ens arbejdsliv, fortæller Eik Bidstrup, der er borgmester i Dragør Kommune og medlem af Krifas Advisory Board for God Arbejdslyst
Fakta: God Arbejdslyst Index 2017 er en omfattende undersøgelse, der bygger på 2706 personer fra hele landet. Det er et partnerskab mellem Krifas Videncenter for God Arbejdslyst og Institut for Lykkeforskning og er blevet til i samarbejde med Kantar Gallup. Det er tredje år undersøgelsen er blevet lavet. Find undersøgelsen her: www.krifa.dk/godarbejdslyst/viden-og-udgivelser/god-arbejdslyst-indeks-2017
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Gærup Nielsen, Kommunikationsmedarbejder i Krifa på dgnn@krifa.dk og telefon 51381862
Billeder

Links
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Fleksibilitet mindsker løntab for familier ramt af kritisk sygdom9.7.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Alvorlig sygdom kan få store økonomiske konsekvenser for hele familien. Ikke blot den syge, men også partneren rammes af betydeligt indtægtstab.
Krifa og ITD Arbejdsgiverforening indgår fleksibel 3-årig transportoverenskomst1.7.2025 06:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Fleksibilitet, smidighed og lokal medbestemmelse er omdrejningspunktet for en ny treårig overenskomst på transportområdet mellem Krifa og ITD Arbejdsgiverforening.
Krifa: Aftale om udenlandsk arbejdskraft er en skinmanøvre for at beskytte FH-fagbevægelsen30.6.2025 13:46:33 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens aftale med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) om udenlandsk arbejdskraft handler om politisk beskyttelse af den nødlidende fagbevægelse organiseret under FH og ikke om virksomhedernes reelle muligheder for udenlandsk arbejdskraft. Det vurderer Krifas formand, Jane Heitmann.
Krifa: Nye tal forstærker billedet af den danske model som en mindretalsmodel19.5.2025 12:52:47 CEST | Pressemeddelelse
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mistede i 2024 igen tusindvis af medlemmer, mens især de frie og uafhængige lønmodtagerorganisationer uden for hovedorganisationerne tilsammen havde stor fremgang med 15.897 flere medlemmer end året før. En medlemsudvikling der er velkendt.
Krifa: Vigtigt princip om individuel indsats til ledige knæsættes9.4.2025 12:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede aftale om en ny beskæftigelsesreform indeholder en banebrydende og meget principiel ændring i beskæftigelsesindsatsen. For første gang introduceres en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den lediges egne forudsætninger for hurtigt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum