Folketinget

Del
Høring om Kommissionens politikstrategi for 2008

I anledningen af offentliggørelse af Kommissionens politikstrategi for 2008 afholder Folketingets Europaudvalg en offentlig høring med deltagelse af udenrigsminister Per Stig Møller og den danske kommissær Mariann Fischer Boel.

Kommissionens politikstrategi for 2008 blev offentliggjort den 21. februar 2007. Politikstrategien er første etape i Kommissionens politiske dialog med Europa-Parlamentet og Rådet om det kommende års politiske prioriterede opgaver. Processen afsluttes med, at Kommissionen fremlægger det årlige lovgivnings- og arbejdsprogram senere på året.

Høringen er åben for pressen og offentligheden. Medlemmer af Folketinget og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet har ret til at stille spørgsmål og deltage i debatten.

Tid og sted

Høringen finder torsdag den 19. april 2007 kl. 11.00-13.00 i Landstingssalen på Christiansborg.

Tilmelding

Tilmelding skal ske til Europaudvalgets sekretariat (Niels Yde, 33 37 36 13) eller europaudvalget@ft.dk senest fredag den 30. marts 2007. Der vil være et begrænset antal pladser.

Yderligere information

For yderligere information om høringen kontakt venligst Europaudvalgets formand Elisabeth Arnold (tlf. 33 37 47 01) eller udvalgssekretær Anna de Klauman

(tlf. 33 37 36 94).

Program for høringen

Kl. 11.00: Velkomst/indledning ved Folketingets formand Christian Mejdahl

Kl. 11.05: Oplæg ved udenrigsminister Per Stig Møller

Kl. 11.20: Oplæg ved kommissær Mariann Fischer Boel

Kl. 11.35: Kort introduktion af debatform ved ordstyrer Elisabeth Arnold, formand for Folketingets Europaudvalg

Herefter spørgsmål fra MF'ere og MEP'ere til oplægsholderne

Kl. 12.50: Afrunding/konklusion ved Elisabeth Arnold

Information om Folketinget

Folketinget
Folketinget
Kommunikationsenheden, Christiansborg
1240 København K

33 37 55 00
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye