Coop Danmark A/S

Coop.dk Shopping åbner ny online bogbutik

Del

Onsdag den 6. september slår Coop.dk Shopping dørene op til en ny online bogbutik, hvor danskerne kan gå på opdagelse i alt fra bestsellere, krimier og biografier til børnebøger, fagbøger, kogebøger og rejsebøger.

Butikken er ifølge Peter Gram Møller, kommerciel direktør i Coop.dk Shopping, et naturligt led i udviklingen af Coop.dk Shoppings overordnede strategi om, at være danskernes foretrukne online shoppingcenter.

- Den fysiske bog er langt fra udkonkurreret af e-bøger og netlydbøger, udtaler Peter Gram Møller. - Det oplever vi i Coops fysiske butikker som Kvickly og SuperBrugsen.

Ifølge Bog- og Litteraturpanelets seneste årsrapport, ”Bogen og litteraturens vilkår 2016”, som blev offentliggjort i september 2016, har boghandelen oplevet stærk konkurrence fra supermarkederne og internethandlen og det er denne tendens Coop.dk Shopping tapper yderligere ind i.

Ifølge rapporten er produktionen af trykte bøger generelt stigende og fx er ny dansk skønlitteratur steget med mere end 50 % siden 2009. Samtidig er andelen af personer, der købte deres seneste bog på nettet, steget fra 3 % i 2000 til 25 % i 2015.

Coop.dk Bøger åbner med ca. 5.000 titler, og vil løbende udvide sortimentet med nye udgivelser inden for de valgte områder.

Kontakt:
Peter Gram Møller
Kommerciel direktør
Mobil: +45 5159 3994 

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Salget af dagligvarer stiger stærkt syd for grænsen4.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Gennem det seneste år er salget af de mest almindelige fødevarer som mælk, frugt og grønt, kød og pålæg steget med over 10 procent i de tre store butikker, som Coop har syd for grænsen, Fakta Tyskland. ”Vi sælger stadig de store traditionelle grænsehandelsvarer – øl, vand og slik – men det er på de øvrige dagligvarer, at vi oplever den store vækst, både lige nu og over hele det seneste år,” siger direktør Kasper Allermann, Fakta Tyskland. Prisstigningerne på dagligvarer i Danmark generelt har fået flere danskere til at købe flere af deres basale dagligvarer, når de er i Tyskland. ”Vi har hele tiden satset på at have et større udvalg af almindelige dagligvarer, og ikke kun satse på øl, vand og slik. Det giver bonus nu, ikke mindst fordi vi også kan tilbyde mange af de gode varer fra Coop,” siger Kasper Allermann. Hvis man undrer sig over, hvordan det er muligt at sælge de samme varer billigere i Tyskland end i Danmark, er forklaringen mindre moms, færre afgifter og et generelt lavere om

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye