Irma på nettet

3.3.2008 10:48:22 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del
Irma tager første skridt væk fra den trykte tilbudsavis

Mere end 1/3 af forbrugerne i det centrale København siger nu nej tak til reklamer.

Det får nu Irma, der har 74 supermarkeder primært i Storkøbenhavn, til at tage første skridt væk fra den trykte tilbudsavis. Kæden satser i stedet massivt på markedsføring på Internettet. Det sker med en hel ny hjemmeside, der har premiere i denne uge.

Irmas nye hjemmeside tager udgangspunkt i kundernes ønsker og nettets fordele. Her finder man ugens tilbud i Irma, men ikke kun i traditionel forstand. I stedet vises alle tilbudene enkeltvis inden for kategorier som bl.a. vin, økologi og "Irma anbefaler". Herudover kan man finde uddybende information med historien bag de enkelte varer og inspiration gennem opskrifter med varerne.

"Vi tror ikke, at den trykte tilbudsavis eksisterer om 5 år. Derfor investerer vi kraftigt i at skabe et nyt spændende univers på nettet, med en tilbudsavis, der kan mere end den traditionelle trykte. Målet er at nå de kunder, som i dag siger nej tak til trykte reklamer og tiltrække flere kunder til www.irma.dk," siger marketingchef Mette Dyhr, Irma.

Gennem de seneste 2 år har Irma oplevet en stigning i antal besøgende på nettet med 100 procent. I samme periode er andelen af kunder, der siger nej tak til reklamer, steget.

Den nye hjemmeside har en lang række nye faciliteter, som bl.a.:

Historien bag 800 af Irmas mest spændende varer.

1100 opskrifter, opdelt efter bl.a. sæson, type og ingredienser. Og mulighed for at lave sin egen elektroniske kogebog.

Indkøbsliste, hvor det er muligt at krydse af fra tilbudsavisen, de beskrevne varer og opskrifter.

"For kunderne betyder dette, at de har ét medie, der på en og samme tid giver både den nødvendige information og inspiration til dagens madlavning. Derfor tror vi, at antallet af besøgende vil stige eksplosivt de kommende år og derfor på sigt kunne erstatte den trykte tilbudsavis," siger Mette Dyhr.

Yderligere information: Marketingchef Mette Dyhr, Irma, 5159 3832

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Nye is fra Irma1.4.2026 09:09:25 CEST | Pressemeddelelse

5 nye varianter af Irma-is er nu i butikkerne. Cremet, lækker is lavet på dansk fløde fra nordjyske gårde og fremstillet på Aabybro Mejeri i Nordjylland, der har eksisteret siden 1888 og i dag er kendt for at producere noget af Danmarks bedste is. Irma isen er udviklet i samarbejde med dessertkokken Morten Heiberg. ”Vi har set rigtig meget frem til at lancere Irma is. Den forener det, vi gerne vil med Irma-mærket: Høj kvalitet, god smag og gode råvarer. Samtidig er den produceret i Danmark på fløde fra nordjyske gårde, hvilket passer stærkt ind i vores ambition om at fremme det danske og lokale.”, siger Elias Billum Have, der er chef for Coops egne varemærker. Irma is introduceres til en pris på 49 kr. for et bæger med 700 ml. Der er i alt fem varianter: Hyldeblomst, chokolade, vanilje, blåbær og hvid chokolade med hindbær coulis. Du finder Irma is i Coops butikker; Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Udvalget kan variere fra butik til butik Yderligere information om isen: E

SuperBrugsen og Kvickly ansætter ny salgsdirektør13.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Lars Bjerring, 47 år, tiltræder den 1. maj som ny salgsdirektør i SuperBrugsen og Kvickly. Han skal være med til at fortsætte det seneste års positive udvikling og sikre fortsat forbedring af kundetilfredshed, salg og indtjening i butikkerne. Lars Bjerring har dyb erfaring inden for detailhandlen og kommer senest fra jobbet som landechef med øverste ansvar for Normal Danmark, hvor han gennem de seneste 7 år har leveret imponerende resultater. Hans karriere i detail begyndte i 1996, som salgsassistent i SuperBrugsen Vesterbro Torv i Århus. Før jobbet i Normal havde han en 19 år lang karriere hos Salling Group, hvor han har arbejdet med stort set alle led i den daglige butiksdrift. Heraf 16 af årene i Føtex, blandt andet som varehuschef i flere varehuse, inden han senere blev koncept- og sortimentschef i kæden. Kædedirektør i SuperBrugsen og Kvickly, Rikke Krause, glæder sig til at byde Lars velkommen på holdet, og fremhæver hans solide faglige og personlige kompetencer: -Lars tiltræder

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye