Lilleholt: Energimærkning af store bygninger skal give mere værdi

I dag træder en række ændringer til de nuværende krav i energimærkningsordningen i kraft. Ændringerne gælder energimærkning af store bygninger og betyder blandt andet, at alle energimærker nu får en gyldighed på 10 år, samt at kravet om løbende energimærkning af private bygninger over 1000 m2 fjernes. Disse bygninger skal fremover blot energimærkes, når de sættes til salg eller udlejes.

Ændringerne skyldes blandt andet, at ejere af store bygninger ofte har et godt overblik over bygningernes energitilstand i forvejen. Med de ændrede regler undgår de nu at bruge ressourcer oveni på en løbende energimærkning. Det skal sikre, at der er bedre sammenhæng imellem de ressourcer, der bliver brugt på energimærkning, og den værdi mærkningen skaber for bygningsejerne. For eksempel når der lægges investeringsplaner.

”Som udgangspunkt driver de store bygningsejere deres arbejde meget professionelt og har i forvejen øje for mulige energibesparelser. Derfor har jeg lyttet, når flere af dem har sagt, at de ikke har fået tilstrækkelig værdi af mærket – for energimærkningen skal selvfølgelig kunne fungere som et planlægningsredskab for at give mening,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Bygningsejerne er med til at finde nye løsninger
Ud over at lempe på reglerne om energimærkning er der også fokus på at øge værdien af energimærket på andre måder. Energistyrelsen arbejder derfor sammen med de store offentlige bygningsejere i en arbejdsgruppe, der skal komme med løsninger på nogle af udfordringerne.

Det skal for eksempel være nemmere at overføre energimærket til gængse it-systemer, ligesom der skal være anbefalinger til, hvordan bygninger med stort procesforbrug, dvs. energi til maskiner og udstyr, bedre kan bruge energimærkningen til et samlet overblik over energiforbruget.

”Det er vigtigt, at vi både får tilpasset reglerne så de giver mening for bygningsejerne, men også at vi i samarbejde med aktørerne udvikler mærket. Energimærket bliver jo kun et incitament til at finde yderligere energibesparelser, hvis bygningsejerne oplever, at de faktisk kan bruge mærket i forhold til planlægning af f.eks. renoveringer og investeringer,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. 

Arbejdsgruppen består af KL, Danske Regioner, Bygningsstyrelsen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. De forventer at være klar med en række forslag i begyndelsen af 2018.

De nye regler træder i kraft d. 4. september.

 

Fakta

• Det anslås, at der er mellem 80.000 og 120.000 store bygninger i Danmark.
• Bygninger står for ca. 40 procent af vores energiforbrug
• Store bygninger er bygninger på over 1.000 m2 og kan være både kontorbyggeri, boligbyggeri, fabrikker m.m.
• Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder.