
Ret op på skoleydelsen og frihold produktionsskolerne fra omprioriteringsbidraget!

Regeringen har nu fremsat sit forslag til Finanslov 2018. Samtidig er forhandlingerne om en styrkelse af det forberedende område i form af en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU), i fuld gang.
2 prioriteringer
Med henblik på den kommende FGU og ikke mindst de unge, der skal nyde godt af den, har Produktionsskoleforeningen 2 centrale prioriteringer i forbindelse med FL18:
- Den nedsatte skoleydelse har medført et svigt af vores unge! Derfor skal den rulles tilbage til niveauet før Finanslov 2017
- I 2018 vil en omfattende omstillingsproces i forbindelse med FGU for alvor vil tage fart. Derfor bør produktionsskolerne friholdes fra det omprioriteringsbidrag på 2 %, som uddannelsesområdet har været udsat for de sidste år
Baggrund
Skoleydelsen
I forbindelse med Finansloven 2017 blev produktionsskoleelevernes skoleydelse kraftigt beskåret. Så kraftigt, at det nu er vanskeligt for mange unge at leve for ydelsen, der i dag er lavere end både SU, uddannelseshjælp, aktivitetshjælp og integrationsydelse (se mere info i nedenstående link).
For en lang række unge betyder det, at de ikke kommer på produktionsskolen og derigennem videre til det rigtige uddannelsestilbud. Det er at svigte de unge! Det bør der rettes op på ved at føre skoleydelsen tilbage til niveauet før 2017.
For skolerne har det betydet en kraftig nedgang i produktionsskolernes elevtal, der er slået tydeligt igennem i årets 2. kvartal. ’Mere end 2/3 af skolerne har oplevet en markant elevnedgang i 2017, og i samme periode er søgningen til jobcentrene steget, og der er nu mere end 26.000 unge under 25 år på uddannelseshjælp.
Udover at være et svigt af de unge, så er en anden konsekvens, at vigtige medarbejderkompetencer forsvinder ud af organisationen i form af lukninger af værksteder og afskedigelser af medarbejdere. Elevnedgang og kompetencedræn er begge dele fatalt i en situation, hvor skoleformen er på vej ind i en omstillingsproces. Også derfor bør skoleydelsen føres tilbage til det tidligere niveau.
2 % omprioriteringsbidraget
Produktionsskolerne skal sammen med en række andre uddannelsestilbud danne et nyt tilbud til de unge: Forberedende Grunduddannelse. Der er lagt op til en stor omstillingsproces, hvor det bedste af de nuværende tilbud skal bevares i en ny og samlet form. Det kommer til at betyde store forandringer, både på institutionsniveau, bl.a. i forhold til fysiske rammer og samarbejds- og ledelsesstrukturer, og på medarbejderniveau, bl.a. i forhold til at samarbejde med nye kolleger med anden uddannelsesbaggrund og læringssyn. Der er lagt op til, at processen skal understøttes af bl.a. efteruddannelse af de nuværende medarbejdere.
Siden 2016 har produktionsskolerne været underlagt omprioriteringsbidraget, der betyder en årlig besparelse på 2 % hvert år til og med 2020. Nedskæringer er et absolut dårligt udgangspunkt for et reformarbejde, og i den nuværende situation med kommende store forandringer vil det være direkte uforsvarligt, at bede institutionerne om at beskære deres budgetter med 2 % årligt. På produktionsskolerne er vi klar til at gå ind i processen. Men vi appellerer til politikerne om ikke at åbne den med et benspænd, der vil hindre os i at komme godt fra start.
Nøgleord
Kontakter
Axel Hoppe
Sekretariatsleder
Mail: axel@psf.nu
tlf: 2895 2120
Billeder
Information om Produktionsskoleforeningen
Produktionsskolen – en anden vej til uddannelse
Produktionsskolerne tilbyder individuelle forløb, der tager udgangspunkt i, hvad den unge kan og hvordan den unge når sit mål. Læringsmiljøet udspringer af det praktiske arbejde i mindre værkstedsenheder, men suppleres af et stærkt og sammenhængende ungdomsmiljø på skolen. Målet for produktionsskoleforløbet er deltagerens faglige, personlige og sociale udvikling.
Produktionsskoleforeningen er produktionsskolernes interesseorganisation. Dens formål er at styrke og udvikle produktionsskoleformen som en landsdækkende lokalforankret skoleform.
Følg pressemeddelelser fra Produktionsskoleforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Produktionsskoleforeningen
Ny sekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen9.1.2019 09:25:18 CET | Pressemeddelelse
Tidligere vicesekretariatsleder Michael Bjergsø er pr. 1. januar 2019 ansat som sekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen.
Finanslovsforslaget 2019 – Produktionsskoleforeningens synspunkter30.8.2018 14:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Alle unge på FGU er inviteret til spisning hver dag – det blev de, da politikerne besluttede, at FGU-eleverne skal have et eller flere måltider mad gratis. Men aftalepartierne løb fra regningen, for i aftalen om FGU fulgte der ikke penge med til kostforpligtelsen. Det er ikke i orden – når man inviterer gæster på mad, skal man også betale, hvad det koster!
Produktionsskolerne på Folkemøde - mere end snak!4.6.2018 13:55:08 CEST | Pressemeddelelse
Lige om lidt rejser politikere, organisationsfolk, pressen og Hr. og Fru Danmark til Folkemøde på Bornholm for at tale med hinanden om samfundsrelevante emner. Siden 2012 har produktionsskolerne også været i Allinge i juni. Og ligesom alle andre, er vi der for at fortælle om noget af det, der ligger os mest på sinde, nemlig at, den praktiske vej skal styrkes, hvis vi vil give alle unge en fair chance for at få en uddannelse.
Styrelse kører solo og ignorerer politikerne21.2.2018 13:24:04 CET | Pressemeddelelse
I oktober 2017 fik vi en Aftale om bedre veje til ungdomsuddannelse og job med tilslutning af alle partier i Folketinget. Det er derfor stærkt bekymrende, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) ser ud til at føre sin helt egen uddannelsespolitik!
Aftale om bedre veje til uddannelse og job: Produktionsskolerne ser positivt på forliget13.10.2017 20:43:44 CEST | Pressemeddelelse
I Produktionsskoleforeningen er vi overordnet godt tilfredse med den aftale, der er indgået. Forberedende Grunduddannelse (FGU) bliver en praktisk uddannelsesvej, og vi ser flere gode elementer. For os er der nu to helt centrale fokuspunkter: Det ene er det store arbejde, der ligger forude med at realisere aftalen - vi er klar til at tage fat. Det andet er overgangen frem til FGUs opstart i august 2019. Det er vigtigt, at det forberedende område står stærkt helt frem til den tid. Ellers er der ikke noget at bygge FGU op om i 2019.