Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?

For hver gang det offentlige bruger 1.000 kr., så går de 436 kr. og 14 øre til social beskyttelse, der dermed er den tungeste af ti overordnede udgiftsposter. Heraf går, som de tre største underkategorier under social beskyttelse, 157 kr. og 22 øre til alderdom, 86 kr. og 25 øre går til sygdom og invaliditet, og 84 kr. 71 øre går til familie og børn.
Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck.
Den næstetungeste overordnede udgiftspost er sundhedsvæsnet, hvortil det offentlige har 160 kr. og 82 øre i udgifter. Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 114 kr. og 5 øre og 22 kr. og 43 øre. Også udgifter for 10 kr. og 90 øre til medicinske produkter, apparater og udstyr hører til sundhedsvæsnets samlede udgifter.
Grundskoleuddannelserne koster mere end de højere og videregående uddannelser
Ud af 1.000 kr. bruger det offentlige 127 kr. og 69 øre på den overordnede udgiftspost undervisning. Knap halvdelen heraf, 57 kr. og 79 øre, går til folkeskolen og lignende, mens de offentlige udgifter til højere og videregående uddannelser beløber sig til 30 kr. og 73 øre.
Offentlig orden og sikkerhed koster knap en 20’er
En af de ti overordnede udgiftsposter hedder offentlig orden og sikkerhed. Samlet set koster dette 18 kr. og 84 øre, hvoraf de 10 kr. og 48 øre går til politiet, 6 kr. og 66 øre går til domstole og fængsler, mens 1 kr. 39 øre dækker de offentlige udgifter til brandvæsnet.
Derudover er det offentliges udgifter til Forsvaret på 21 kr. og 51 øre, og der er først og fremmest tale om udgifter til militæret, idet civilforsvaret udgør ca. 78 øre.
Alle tallene i artiklen er baseret på beregninger, hvor de offentlige udgifter samlet set er på 1.000 kr. I 2016 brugte det offentlige 1.000 kr. i alt 1.105.633.000 gange – eller det der svarer til offentlige udgifter for næsten 1.106 milliarder kr.
Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor meget de forskellige skatter og afgifter bidrog til ”skattekisten,” hvis man så på 1.000 kr. i 2016. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skatter og afgifter ikke er det offentliges eneste indtægtskilder.
Hvis du har spørgsmål til det offentliges udgifter i faktiske beløb, kan du kontakte Irina Bernstein på mail irb@dst.dk eller tlf.: 39 17 33 57.
Nøgleord
Billeder
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
Fædre holder længere barselsorlov11.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fædre holdt længere barselsorlov i 2023 end i 2021. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Forskellen mellem brancher er også mindsket.
175 år med statistik om og for det danske samfund7.4.2025 10:01:43 CEST | Pressemeddelelse
I 175 år har Danmarks Statistik leveret statistik om den danske befolkning og om Danmark. Det markerer vi blandt andet med ny temaside om statistik gennem tiden.
Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse fra Danmarks Statistik ser nærmere på, hvad der kendetegner forældrekøbsboligerne, beboerne og deres forældre.
Ny analyse giver unikt indblik i befolkningens kulturvaner gennem 60 år6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Befolkningens kulturforbrug har på nogle områder ændret sig siden 1964. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som ser på befolkningens kulturvaner igennem 60 år. Den viser også, at personer, der voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, oftere deltager i kulturaktiviteter som voksen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum