
Utilstrækkelig løsning på samspilsproblemet
– Regeringen skyder desværre med spredehagl mod samspilsproblemet med det resultat, at løsningen bliver utilstrækkelig, siger LO’s næstformand Arne Grevsen.
Regeringen ønsker at gøre det mere attraktivt at spare op til pension ved at indføre et særligt ligningsmæssigt fradrag for pensionsindbetalinger mellem 16.000 og 87.000 kr. Og ved som noget nyt at medtage pensionsindbetalinger i grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget.
– Jeg er uforstående overfor, at regeringen vælger at hæve pensionsfradragene for topskatteydere, som jo i forvejen kan trække pensionsindbetalingerne fra i topskatten og derfor normalt ikke er ramt af samspilsproblemet, siger Arne Grevsen.
– Jeg kunne måske få den tanke, at regeringen i virkeligheden ønsker at give skattelettelser frem for at løse samspilsproblemet. I stedet burde regeringen have fokuseret på bundskatteyderne, som er dem, der har et samspilsproblem, mener LO’s næstformand:
– Dybest set er det jo kun bundskatteyderne, der har brug for et ekstra fradrag, så de har et incitament til at spare op, siger Arne Grevsen.
På samme måde får det en skæv effekt, at regeringens forslag lægger op til at afskære de første 16.000 kr. i fradragsberettigede pensionsindbetalinger fra det ekstra fradrag.
– Et sådant bundfradrag vender den tunge ende nedad, når det rammer folk med mindre opsparinger relativt hårdere. Så det bør regeringen droppe helt, siger Arne Grevsen: Vi vil egentlig gerne kvittere for, at regeringen gør en indsats for at løse samspilsproblemet. Men her er vi ikke i mål med en tilstrækkelig god løsning.
Kontakt: LO’s pressetelefon 26 11 97 10.
Information om LO • Landsorganisationen i Danmark
Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark
1000 fagforeningsfolk sætter kursen i København6.11.2018 11:25:29 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 2. december mødes flere end 1000 fagforeningsfolk fra hele verden i København for at sætte kursen for de næste fire års kamp for bedre rettigheder for verdens lønmodtagere. For første gang nogensinde er Danmark vært for den internationale fagbevægelses kongres, ITUC. Kongressens slogan er ”Building Workers Power – Change the Rules”.
Vores nye navn er: Fagbevægelsens Hovedorganisation!26.10.2018 11:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80 fagforbund og i alt 1,4 millioner lønmodtagere har fået nyt navn og logo pr 1. januar 2019. LO og FTF besluttede i foråret at fusionere fra årsskiftet, og i dag har hovedbestyrelsen i den nye hovedorganisation besluttet navn og logo. Fagbevægelsens Hovedorganisation bliver navnet.
Brug den gyldne mulighed vi har til at få alle med2.10.2018 17:25:01 CEST | Pressemeddelelse
– Statsminister Lars Løkke Rasmussen understregede i sin tale, at ”alle skal med fra start”. Det er jeg helt enig med ham i. Derfor ærgrer det mig, at statsministeren – igen – misser en gylden mulighed for at give uddannelsessystemet og de unge de helt nødvendige ressourcer, der er brug for, siger LO-formand Lizette Risgaard.
Færre arbejdsløse i august – men stadig ledige hænder28.9.2018 09:40:03 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsløsheden faldt med 600 personer i august 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu i alt 107.000 bruttoledige, svarende til 3,9 pct. af arbejdsstyrken. Trods den faldende arbejdsløshed er der fortsat mange uden arbejde. ”Vi skal bruge de gode tider til at få alle med”, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.
Regeringens valgflæsk giver ikke mere velfærd30.8.2018 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke udsigt til bedre velfærd næste år. Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til finanslov for 2019. ”Nok så mange bløde småpakker op til næste folketingsvalg opvejer ikke regeringens årelange udhuling af danskernes velfærd. Det er det, man kalder valgflæsk”, siger Lizette Risgaard.