DØR/HK

Det økonomiske Råd (DØR) har i den såkaldte Vismandsrapport foreslået, at 64-årige lønmodtagere bliver begunstiget med et skattefrit sidste arbejdsår inden, de går på pension som 65-årig. Selv med en øvre grænse på 100.000 kr. kan det naturligvis virke særdeles tillokkende for mange seniorer. Ikke mindst, hvis de også har betalt efterlønsbidrag og derfor kan se frem til at få udbetalt en præmie på op til 127.800 kr., hvis de undlader at gå på efterløn.

- Der er for den enkelte tale om en meget markant ændring, ved at udskyde sin fratræden fra arbejdsmarkedet fra det 62. år til det 65. år. For manges vedkommende vil denne tidshorisont være for lang, og de vil alligevel vælge det 62. år.

- HK har tidligere foreslået at der indføres et beskæftigelsesfradrag fra det 62. år. Efter vores opfattelse, vil et fradrag på dette tidspunkt give en umiddelbar tilskyndelse for mange, til at forblive på arbejdsmarkedet i en længere periode, siger John Dahl.

Han slår endvidere fast, at et fradrag ikke kan stå alene. Det skal kombineres med nedsat arbejdstid for seniorer og forbedringer af arbejdsmiljøet.

DØR presser den danske model

Vismandsrapporten beskæftiger sig også indgående med presset på arbejdsmarkedet. Den lave ledighed og manglen på arbejdskraft får DØR til at fremsætte en række forslag, der griber ind i dét, vi kalder den Danske Model. Også forslaget om det skattefri år er motiveret af et ønske af om at øge arbejdsudbudet.

Det handler om DØRs tanker om at øge arbejdstiden for de offentligt ansatte og forslaget om at afkorte dagpengeperioden fra fire år til blot 2,5 år.

- Først og fremmest er spørgsmålet om arbejdstid noget, som arbejdsmarkedets parter skal tage stilling til ved overenskomstfornyelsen til næste år, siger John Dahl og fortsætter:

- Men at afkorte dagpengeperioden er ikke et klogt forslag. Det kunne få lønmodtagerne til at sikre sig gennem længere opsigelsesvarsler og generelt dyrere fratrædelsesordninger.

DØR mener, at en forringelse af dagpengeperioden vil betyde, at ledigheden vil falde med 10.000 mennesker.

- Men prisen for en sådan forringelse vil - når ledigheden igen begynder at stige - at ledige allerede efter 2,5 år skal overgå til kontanthjælp eller ægtefællens forsørgelse. Man kan frygte, at mange vil forsvinde helt ud af offentlig forsørgelse og dermed miste kontakten til jobcentrene med mulighed for vejledning og opkvalificering, siger John Dahl og slutter:

- Forslaget er unødvendigt. Et af tiltagene i Velfærdsaftalen er, at ledige med mere end 2,5 års anciennitet så vidt muligt skal deltage i fuldtidsaktivering frem til dagpengeperiodens udløb. Det må formodes, at den intensive indsats sent i ledighedsforløbet både medvirker til at opkvalificere den ledige og til at motivere denne til at søge job. Med andre ord er incitamentet det samme uden af de ledige fratages deres forsørgelsesgrundlag efter 2,5 år.

Yderligere kommentarer: Forbundsformand John Dahl på telefon 3330 4343

Yderligere oplysninger: Økonom Ole Just på telefon 3330 4548