Færch

Del
Færch Holding fokuserer på egne aktiviteter

Tobaksdynastiet Færch Holding sælger sine aktier i Skandinavisk Holding og vil fremover koncentrere sig om egne aktiviteter.

Færch Holding A/S med hovedsæde i Holstebro har besluttet sig for at sælge sin aktiepost på 15 procent i Skandinavisk Holding A/S.

Handelen sker i forbindelse med, at Skandinavisk Holding og British American Tobacco, der i fællesskab ejer Skandinavisk Tobakskompagni A/S, er blevet enige om, at BAT køber cigaretsektionen m.v., mens Skandinavisk Holding køber BATs aktier i Skandinavisk Tobakskompagni og fortsætter med ST Cigar Group, Fritz Hansen og de øvrige aktiviteter.

Aktieoverdragelserne og handlerne er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

"Aktionærerne i Skandinavisk Holding har været enige om salget til BAT. Vi glæder os over salget, fordi timing og betingelser er gode, og prisen er baseret på en historisk høj værdiansættelse af tobaksaktiviteterne. De tilbageværende aktiviteter i Skandinavisk Holding består af mange forskellige forretningsområder. Da vi er - og fremover fortsat ville være - mindretalsaktionær i Skandinavisk Holding, tog vi initiativet til ved samme lejlighed helt at træde ud af Skandinavisk Holding. Det sker med salget af aktierne," forklarer Thomas Hartwig, der er bestyrelsesformand i Færch Holding.

"Salget giver os mulighed for at fokusere på Færch Holdings egne aktiviteter, herunder Færch Plast, som er en god og voksende plastfabrik, der gerne vil være Europas førende. Virksomheden er i vækst, og i den kommende uge tager vi til Tjekkiet for at indvi en ny fabrik, vi har investeret et tre-cifret millionbeløb i. Vi glæder os til at tage fat på de nye muligheder, fremtiden byder på," siger Lone Færch, der er administrerende direktør i Færch Holding A/S.

Færch Holding A/S er i forbindelse med handelen blevet rådgivet af Atrium Partners, Jonas Bruun Advokatfirma og PricewaterhouseCoopers.

Færch-familiens involvering i den danske tobaksindustri går tilbage til 1869, hvor Rasmus Færch etablerede R. Færchs Tobaksfabrik i Holstebro. I adskillige generationer derefter skulle tobakken skaffe i tusindvis af holstebroere mad på bordet. I 1961 gik de tre danske tobaksdynastier Chr. Augustinus, C.W. Obel og R. Færch sammen om at skabe Skandinavisk Tobakskompagni.

For yderligere kommentarer, kontakt venligst: Bestyrelsesformand Thomas Hartwig, tlf. 33 32 68 68 eller Færch Holding A/S tlf. 96 10 60 30.

Information om British American Tobacco Denmark

British American Tobacco Denmark
British American Tobacco Denmark
Tobaksvejen
2860 Søborg

+45 3955 6300

Følg pressemeddelelser fra British American Tobacco Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra British American Tobacco Denmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye