Ny Gads Analyse
1.2.2008 10:50:41 CET | Gads Research & Reflexions | Pressemeddelelse
Støtten til jobsøgningen i jobcentrene er erstattet med bureaukrati, kontrol og mistillid.
Det viser en ny fokusgruppeundersøgelse fra Gad's Research, som har spurgt en gruppe ledige akademikere om deres oplevelse af den offentlige jobformidling.
"Systemet møder én med mistillid - men hele tiden med det formål at kontrollere"
De ledige er enige om, at de møder en mur af regler og kontrol. Og det er tilfældigt og sjældent, at jobcenteret bliver opfattet som en hjælp og en støtte. Deltagerne har en stærk fornemmelse af, at fordi "arbejdsløse har masser af tid" finder man det ikke nødvendigt at professionalisere mødet med den arbejdsløse.
Der ligger en grundlæggende mistænkeliggørelse i både system - og i omverdenen. Derfor er kontrol det vigtigste styringsredskab.
"Det er jo ikke folk der behandles, men møllen der kører og systemet siger kontrol, kontrol, kontrol" og "Mere kontrol for kontrollens skyld, hvis det var nyttigt for os så ja da. OK. Men man føler, at man bare kommer for, at de kan overholde deres kontrol."
Det er yderst sjældent, at nogen har taget en afklarende diskussion med de arbejdssøgende om den enkeltes situation samt vejen ud af den.
"Jeg har aldrig oplevet, at der er nogen, der har sat sig ned og læst min ansøgning kritisk igennem. I stedet ville de blot skrive ned, hvor mange jobs jeg havde søgt, Det er rigtigt ærgerligt. Jeg havde forestillet mig, at man fik hjælp, og at det var en snak om, hvordan man kom videre".
Deltagerne mærker ingen positive effekter af de sidste mange ændringer og tiltag. Tværtimod opleves det som endnu en række bureaukratiske kontrolforanstaltninger, som ikke engang sagsbehandlerne længere kan formulere positivt.
"Det er en heksejagt uden lige, selv førtidspensionisterne skal nu gennemtjekkes"
Oplevelsen er, at de arbejdssøgende bliver mødt med en pessimisme og negative forventninger til deres muligheder samt sagsbehandlernes egne lave forventninger til, hvad jobcenteret kan bidrag med. Og det er allerede ved første møde.
"Hun [sagsbehandleren] sagde jo, at jeg ikke skulle regne med et job, som jeg var uddannet til .. jeg fik ikke det indtryk at de ville hjælpe mig - det var spild af tid"
"Jeg kom ned, og så var der ingen, der skulle tjekke noget, jeg skulle bare trykke mig ind, og det var det. Så spurgte jeg, om der var nogen? Og svaret var - at det er bare sådan noget pis Claus Hjort har fundet på - fedt nok tænkte jeg (..) Så få jer dog et andet job!"L
"Mange virker udbrændte og er overhovedet ikke engagerede i deres job".
Alle citater stammer fra fokusgruppeundersøgelsen af ledige akademikeres oplevelse af at være ledig - og mødet med det offentlige i den sammenhæng.
Kontakt seniorkonsulent Kasper Andreasen på 35254580 eller mobil 28780001 og på ka@gads.dk eller underdirektør Louise Harder Fischer på lhf@gads.dk.
Information om Gads Research & Reflexions
Følg pressemeddelelser fra Gads Research & Reflexions
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.