Schackenborgsnaps

Del
Ny snaps fra Schackenborg nu i butikkerne

Så er den her - Egesnapsen fra Schackenborg

En god råvare i form af bygmalt fra De 5 Gaarde, et bestemt stykke egetræ, og ikke mindst faglig ekspertise og stolthed i forædling og design er opskriften bag denne nye egesnaps.

Et egetræ fra Schackenborg, bygmalt fra De 5 Gaarde's marker og en ide af H.K.H. Prins Joachim er grundstammen i en ny snaps, som bliver fremstillet helt fra bunden hos det nye mikrodestilleri Braunstein i Køge. Her bliver råvarerne forædlet til gyldne dråber med en blød og rund smag, hvortil egetræet bidrager på en blid og harmonisk måde. Den flotte gyldne farve kommer udelukkende fra egetræet. Intet andet end de rene råvarer er tilsat. En anderledes snaps der er velegnet til en god frokost, men også på andre tidspunkter fx som en morgenbitter.

Egetræet er specielt udvalgt fra Gallehus skov, der hører under Schackenborg og udvikler en helt unik smag sammen med snapsens gode karakterer. I flasken finder man en egestav fra træet og på bagsiden af etiketten findes et gammelt skovkort, samt de helt præcise GPS koordinater for træets rødder. I Gallehus skov er egetræet desuden den foretrukne art til nyplantning.

Egesnapsen introduceres netop nu på de steder, hvor danskerne i forvejen køber produkter fra De 5 Gaarde - i Coop's kæder Irma, Kvickly og SuperBrugsen samt fra flere restauranter.

Egesnapsen bliver et forædlet landbrugsprodukt, som indskriver sig med tradition og fornyelse i den lange række af kvalitetsprodukter fra De 5 Gaarde, hvor smagsoplevelse, kvalitet og produktion efter enkle og sunde principper er i højsædet. Råvarerne avles på Schackenborg, Frijsenborg, Wedellsborg, Constantinsborg og Gyllingnæs, mens udvalgte eksperter står for selve forarbejdningen. Sortimentet dækker bredt og består af vaskede kartofler, fersk kylling, ost, mel og brød, oksespegepølser samt en række øl, der er navngivet efter personer fra gårdenes historie.

Om De 5 Gaarde

De fem slotte og herregårde bag De 5 Gaarde er drevet i overensstemmelse med gode, traditionelle driftsformer, og produktionen foregår efter sunde og enkle principper. De fem gårde leverer højt forædlede landbrugsprodukter, der tilgodeser forbrugernes efterspørgsel på kvalitet og smagsoplevelse. De 5 Gaarde og Egesnaps er reg. varemærke tilhørende De 5 Gaarde A/S.

Fremstillingsmåden for egesnapsen er patenteret.

Læs mere på www.de5gaarde.dk

Yderligere information:

Salgs- og marketingchef Erik Jensen - De 5 Gaarde tel. 9942 3892/ 2551 3892

Vinchef Erik Larsen Coop - tel. 5159 4244

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Flere penge tilbage til medlemmerne: Coop investerer millioner i medlemsbonus på frisk frugt og grønt6.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Coops 2 millioner medlemmer får, fra den 27. januar 2026, en af de hidtil største forhøjelser af deres bonus, når Coop udbetaler 5 % medlemsbonus, hver gang der købes frisk frugt og grønt i Coops kæder: SuperBrugsen, Kvickly, 365discount og Brugsen. Samtidig kommer Coop med en opfordring: Politikerne bør tage næste skridt og sænke momsen på frugt & grønt. Siden 2022, og i takt med den stigende inflation, har Coop været en aktiv stemme i debatten om at skære momsen på frugt og grønt. Med den nye bonusforhøjelse tager Coop nu selv et skridt for at gøre valget af frisk frugt og grønt mere attraktivt. ”Når vi spørger danskerne, er der ingen tvivl om, at momsen på frugt og grønt er den afgift, de helst vil have sænket. Og det er også noget, flere og flere partier på Christiansborg taler om. Derfor er jeg stolt af, at Coop nu sætter handling bag ordene og går foran med en markant medlemsbonus på frisk frugt og grønt,” siger Pernille Skipper, formand for foreningen Coop amba. I 2022, 2024 og

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye