Regnskab Fakta AS
Selv om konkurrencen mellem discountbutikkerne er blevet skærpet i 2006, er det lykkedes for Fakta at øge omsætningen, udvide antallet af butikker og fastholde en tilfredsstillende indtjening.
Årsregnskabet fra Fakta A/S viser, at salget for første gang har passeret 8 milliarder kr. Den samlede omsætning blev 8,1 mia. kr. inkl. moms. I 2005 var salget 7,9 mia. kr.
Resultatet før skat er et overskud på 77,1 millioner kr. I 2005 var det 76,7 millioner kr.
"Resultatet er tilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af, at discountmarkedet generelt har oplevet en skærpet konkurrence i 2006," siger adm. direktør Claus Jensen, Fakta A/S.
Antallet af butikker er øget med 16 i løbet af 2006, så der ved udgangen af året var 337 Fakta butikker. I 2007 fortsætter ekspansionen. Der er således allerede åbnet 7 nye butikker i år, så kæden i dag har 344 butikker. For hele 2007 forventes at åbne 20-25 nye butikker. I løbet af foråret venter Fakta at åbne forretning nummer 350.
To nye mål
For 2007 er målet at fastholde væksten og den lønsomme omsætning. Samtidig er der to mål, der i højere grad skal adskille Fakta fra den øvrige discountsektor.
"Vi ønsker at være Danmarks sunde discountkæde. Det betyder, at vi forstærker den indsats, vi for alvor indledte i 2006 med mere markedsføring af frugt og grønt, fisk og andre sunde og fedtfattige produkter. Det har skabt et stort mersalg i 2006, og vi kan se, at vores kunder værdsætter det. Derfor har vi også besluttet at forlænge vores tilbud om at stykke gratis frugt fredag eftermiddag, mellem kl. 16 og 17, til alle børn, der kommer i Fakta sammen med en voksen," siger Claus Jensen.
Det andet vigtige mål for Fakta i 2007 drejer sig om medarbejderne.
"Vi har over 4000 medarbejdere, som arbejder hårdt og gør det godt. Men vi lever i en tid, hvor der generelt er kamp om kvalificerede medarbejdere. Derfor opprioriterer vi vores indsats for at forbedre deres karrieremuligheder ved at styrke vores interne lederudviklingsprogrammer.
Samtidig vil vi løfte alles stolthed over at arbejde i Fakta gennem en proces, der begynder dette forår, hvor vi involverer medarbejderne. For selv om vi i dag samlet set ikke har store problemer med at rekruttere medarbejdere, så står vi over for udfordringer i de kommende år med en ny generation af medarbejdere, der stiller andre krav og har andre holdninger til stolthed og loyalitet," siger Claus Jensen.
Yderligere information: Adm. direktør Claus Jensen, 7641 4300 /4034 1674
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Coop skifter donationsformål på pantautomater19.5.2025 10:57:45 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke længere muligt at donere flaskepant til Coop Folkeskove i Coops butikker.
Finalister til Produktprisen og Irmaprisen 2025 er fundet15.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
70 spændende, lokale produkter fra hele landet er reduceret til 12, der nu skal dyste om Produktprisen 2025 i kategorierne Mad, Konfekture, Drikke og Innovation. Ved smagningen smagte og udvalgte dommerne samtidig fem produkter, der for første gang skal dyste om Coops nye pris, Irmaprisen, og dermed muligheden for en plads på hylderne i udvalgte Coop-butikker.
Coop udskriver valg til ny ungeminister7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre år med en stærk stemme for unge i Coop er tiden moden til, at Coops ungeminister, Tobias Simonsen, træder af. Derfor udskriver Coop nu valg til posten som ungeminister, der skal fortsætte indsatsen for at gøre det sjovt, meningsfuldt og udviklende for de over 25.000 ansatte i alderen 13-25 år at arbejde i Coop.
Kvickly Ry lancerer TRYG kassen30.4.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Måske den første af sin slags i Danmark: En kasse med ro og tid til snak åbner i Kvickly Ry
Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum