Irma 121

Del
Irma etablerer "luftbro" på torsdag

Irma fejrer 121 års fødselsdag

på dagen med rekord-forsøg

Irma etablerer "luftbro" med vareleverancer hele torsdag for at sætte ny salgsrekord på en dag, hvor kæden holder åben fra klokken 8-21

Mens andre dagligvarekæder fejrer fødselsdag i uge- og månedsvis, går Irma den modsatte retning.

På torsdag den 23. august er det 121 år siden, at den første Irma åbnede.

Dagen fejres med tilbud, der udelukkende gælder på fødselsdagen. Det gjorde Irma for første gang sidste år. Her blev de 73 butikker løbet over ende af kunder og salget slog alle rekorder. Desværre måtte butikkerne melde om udsolgt på mange af varerne i løbet af dagen, fordi salget overgik alle forventninger.

I år er målet at slå den rekord med 20 procent.

For at kunne gøre det etablerer Irma nærmest en luftbro, der sikrer, at butikkerne får varer flere gange i løbet af denne særlige dag.

"Vi har lært meget af dagen sidste år. Dengang fyldte vi butikkerne op til bristepunktet med varer fra om morgenen, men det viste sig ikke at være nok. Derfor kører vi helt ekstraordinært varer ud flere gange i løbet af dagen," siger adm. direktør Alfred Josefsen, der har udfordret alle butikschefer og medarbejdere til at levere en indsats ud over det sædvanlige på dagen.

"Vores succes viste også, at vores kunder - lige som os selv - er trætte af de endeløse fødselsdage, der kører i ugevis i dagligvarehandelen. Man vil hellere have nogle reelle tilbud på kvalitetsvarer på den rigtige fødselsdag," siger Alfred Josefsen.

Der udsendes en tilbudsavis, der kun gælder på fødselsdagen, 23. august. Alle Irma butikkerne vil have åbent fra klokken 8.00 til 21.00 på dagen. Trækplastre er tilbud med de bedste priser på alle Irmas store klassikere samt de stærkeste kvalitetsvarer.

Irma er med sine 121 år verdens næstældste dagligvarekæde. Kun den engelske kæde Sainsbury's fra 1869 er ældre end Irma. Irma blev grundlagt i 1886 af Carl Schepler, og det hele begyndte med en beskeden æg forretning i Ravnsborggade på Nørrebro i København.

Yderligere information: Adm. direktør Alfred Josefsen, 5159 3821

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.

Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye