Coop Danmark A/S

Coop åbner butik med snacks

Del
Med en ny kampagne og Danmarks første specialbutik for snacks, vil Coop gøre det nemmere at købe snacks, hvor der er fokus på det sundere valg.

Nye tal fra Coop Analyse viser, at 2 ud af 3 danskere spiser snacks flere gange om ugen eller dagligt. Samtidig viser en anden Coop Analyse undersøgelse, at 44 procent ønsker sundere mellemmåltider.

Det er baggrunden for, at Coop.dk MAD åbner Danmarks nok første specialbutik med fokus på sundere snacks til mellemmåltidet.

Butikken er for alle aldre, men ikke mindst børnefamilier kan få en håndsrækning, til at købe sundere snacks til madpakken.  Ifølge DTU fødevareinstituttet stammer 80 % af danskernes samlede sukkerforbrug – som er dobbelt så stort som anbefalet - fra de mellemmåltider og drikkevarer, der indtages mellem hovedmåltiderne.

”På listen over det, som danskerne helst vil gøre noget ved i forbindelse med deres egen sundhed, ligger ”mindre sukker” på førstepladsen. Da det meste af sukkerforbruget kommer fra mellemmåltiderne, vil vi gerne tilbyde en løsning, der gør det nemmere at vælge sundere snacks og mellemmåltider, som stadig smager godt,” siger kommerciel direktør Morten Viktor, Coop.dk MAD.

”Vi vil ikke gøre det med løftet pegefinger, men med anbefalinger om at prøve vores mange Nøglehuls- og Fuldkornsmærkede produkter. Vi vil også gerne inspirere til at prøve andre snacks, som måske ikke lever helt op til Nøglehulsmærket eller Fuldkornslogoet, men som indeholder mindre sukker. siger Morten Viktor, Coop.dk/MAD”

I den ny specialbutik finder man alt lige fra frugt, grønt, mælkeprodukter og drikke til sprødt knækbrød og nødder. Derudover er der snacking-kasser i fire forskellige udgaver, som indeholder et varieret udvalg. Med snacking-kasserne kan man nemt planlægge børnenes eller sine egne mellemmåltider til en hel uge, og på den måde både spare på sukkerindtaget og pengene.

Den nye online butik bakkes op af en tværgående ”Snack ordentligt” kampagne i Coops øvrige kæder, som med gode tilbud, inspiration, tips og råd har til formål at få skolebørnene til at reducere sukkerindtaget ved at spise mere groft og grønt. Det er et led i Coops samlede sundhedskampagne ”Pas dig selv”.

Specialbutikken med varerne kan ses på Coop.dk/snack.

 

Yderligere information: Kommerciel direktør Morten Viktor, 2040 2854

mo.vi@coop.dk 

https://mad.coop.dk/

 

Facts om snacking:

  • Vi er klar over, at vi får mere sukker fra mellemmåltider end fra hovedmåltider – men vi er langt fra klar over, hvor meget mere
  • Kvinder snacker mere end mænd
  • 30 procent snackere har erstattet et hovedmåltid med en snack – særligt kvinder og yngre

Kilde: Coop Analyse

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye