
Mission Øst hjælper Mosuls befriede befolkning

Efter ni måneders hårde kampe og tre års besættelse er størstedelen af Mosul befriet. Men ødelæggelserne er voldsomme, og den desperate befolkning i den krigsramte irakiske storby har akut brug for hjælp.
Mission Øst står klar til at yde livreddende nødhjælp til tusinder af mennesker, der lige nu strømmer ud af Vestmosul i håb om at finde vand, mad og husly. De flygter, fordi de har mistet alt – og for at undslippe de hårde kampe mellem irakiske styrker og Islamisk Stat, der fortsat raser i den gamle bydel. Det kan være et spørgsmål om dage, før terrorbevægelsens krigere er endeligt nedkæmpet, men det betyder langtfra, at befolkningens trængsler er overstået.
Titusinder har fået hjælp
Behovet for de mest basale fornødenheder er enormt i og omkring Mosul, hvor Mission Øst siden slutningen af 2016 har hjulpet titusinder af mennesker. I december var Mission Øst en af de første hjælpeorganisationer, der fik adgang til det befriede Østmosul. Og siden har organisationen som en af de få kørt mad ind til befolkningen i Vestmosul, hvor pakker med bl.a. ris, bønner, madolie og salt har reddet tusinder af mennesker fra at sulte.
”Mosuls indbyggere har været udsat for ufattelige lidelser. Først levede de under Islamisk Stats grusomme okkupation, og siden har de været klemt inde under de voldsomme kampe. Tusinder af dem kommer nu op fra kældre, hvor de har søgt tilflugt i månedsvis. De er desperate, for de har ingenting tilbage, og de har brug for hjælp her og nu,” siger Mission Østs generalsekretær, Kim Hartzner, der selv besøgte udkanten af Mosul tidligere på året.
Omkring 900.000 af Mosuls indbyggere har måttet forlade deres hjem, mens kampene rasede mellem regeringsstyrkerne og Islamisk Stat. Mange er endt i teltlejre, andre har søgt tilflugt i mere fredelige dele af storbyen. Størstedelen af dem er dybt afhængige af hjælp.
Fare for terror
Mission Øst er klar til at uddele mere nødhjælp til Vestmosuls familier, så snart det er sikkert. I øjeblikket er der fortsat en stor risiko for terrorangreb fra Islamisk Stat i flere af bydelens boligkvarterer, og de kan ramme de mennesker, der står og venter på at modtage hjælp. Derfor overvåger Mission Østs folk på stedet situationen nøje og afventer det øjeblik, hvor de kan rykke ind uden at udsætte befolkningen for yderligere livsfare.
Mission Øst har arbejdet i Irak siden 2014, da Islamisk Stat besatte omkring en tredjedel af landet. Organisationen har hjulpet over 150.000 irakiske fordrevne med bl.a. mad, madrasser, tæpper og hygiejneartikler.
Nøgleord
Kontakter
Vibeke Førrisdahl, Skt. Lukas Vej 13, 2900 Hellerup, Mobil 20 13 12 12, mail: vibeke.forrisdahl@missioneast.org
Billeder
Links
Information om Mission Øst
Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Vi hjælper mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted. Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er bl.a. støttet af Danida, det tyske Udenrigsministerium, samt EU og FN.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Østs afghanske medarbejdere er i sikkerhed17.8.2021 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs over 100 lokale medarbejdere i Afghanistan opholder sig hjemme, mens vagter passer på organisationens fire kontorer. Hjælpeprogrammerne er indstillet, men genoptages så snart, Taleban kan garantere sikkerheden.
Mission Øst bliver i Afghanistan for at møde befolkningens behov11.8.2021 20:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Den danske hjælpeorganisation har ydet nødhjælp og udvikling i Afghanistan i 20 år. Projektområdet er i dag under Talebans kontrol, men Mission Øst fortsætter hjælpearbejdet, selv om de allierede trækker den militære støtte den 11. september. ”Vi vil fortsætte med at møde befolkningens behov trods de svære forhold,” fortæller international chef.
Iværksætteri giver håb til unge i Syrien18.6.2021 09:59:27 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Flygtningedag: Zaid og Naila er blandt de unge, der måtte flygte, men som nu har fået uddannelse og hjælp til at forsørge deres familier på et Mission Øst-støttet medborgercenter i den syriske by Aleppo.
Årsmøde viste en effektiv, men sårbar organisation31.5.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsmøde søndag viste en organisation, der kan omstille sig og nå langt ud med hjælp til de mest nødlidende. Men også, at der hurtigt kan skabes uro om bestyrelsesposter.
Mission Øst har hjulpet over 500.000 mennesker i 202026.5.2021 13:47:57 CEST | Pressemeddelelse
Hjælpeorganisationen kan ved årsmødet 30. maj fejre fremgang og overskud til gavn for verdens nødlidende.