


BRÆNDSTOFØKONOMI: DISSE BILMÆRKER HAR FORBEDRET SIG MEST

Set i bakspejlet føles det som om brændstof altid var billigere, da man var barn. Denne antagelse viser sig også at være korrekt, men trækker man inflationen ud af tallene, så er det faktisk blevet billigere at være bilejer i 2017.
Dette kan i høj grad tilskrives, at bilfabrikanterne har forbedret bilernes brændstofforbrug væsentligt, og at man derfor kommer længere på literen i dag.
Næsten en fordobling af brændstofeffektiviteten
Opslagssiden www.tjekbil.dk har kigget nærmere på 100.000 biler og sammenlignet deres udvikling inden for brændstofeffektivitet. De 18 bilmærker inkluderet i analysen kørte i år 2000 12,8 km/l, et tal som næsten er fordoblet i 2017, hvor bilerne i gennemsnit kører 21,6 km/l. Det er en forbedring på 78%.
Kigger man nærmere på de enkelte mærker, så har BMW været gennem den største udvikling. Hvor den tyske bilgigant i år 2000 blot kørte 9,5 km/l – det laveste af de inkluderede bilmærker – så har tyskerne i 2017 nået et gennemsnit på 24,4 km/l. En forbedring på 156% og et effektivt forbrug, der kun overgås af tre andre bilproducenter.
Det mest brændstoføkonomiske bilmærke i 2017 er franske Peugeot, hvis modeller i gennemsnit kører 29,4 km/l. Dette er en forbedring på 128% og mere end en fordobling fra de 12,9 km/l, som deres biler kørte i år 2000.
Seat skiller sig lidt ud med en ganske snæver forbedring. I år 2000 var den spanske bilproducent faktisk den mest brændstoføkonomiske producent og kørte dengang 18 km/l. Men producenten har siden da tabt føringen og leverer i dag biler der kører 21,2 km/l, en smal forbedring på blot 18%.
Udover at tallene viser en forbedring af motoreffektiviteten, så afspejler de også et skift i samfundstendensen, hvor der i dag er mere efterspørgsel på miljøvenlige og brændstoføkonomiske biler. Dette skifte kan være særdeles udpræget hos dyrere producenter som f.eks. BMW og Mercedes, der er blevet tvunget til at imødekomme efterspørgslen ved at producere mere brændstoføkonomiske bilmodeller, hvilket kan forklare deres store procentvise forbedring.
Statistikken er baseret på et brændstofforbrug, som er fastsat af et uafhængigt prøvningslaboratorium i forbindelse med, at bilen er blevet typegodkendt af en national myndighed.
En mere effektiv fremtid i sigte
Mens brændstofeffektiviteten forbedres, så sker der også en stor indsats på at komme væk fra afhængigheden af fossile brændstoffer og finde fremtidens alternative brændstof.
I 2015 lykkedes det en gruppe studerende fra DTU at slå verdensrekorden i brændstofeffektivitet, da de kørte 665 km på en liter bioethanol. Spændende udvikling finder også sted inden for de såkaldte brintbiler, hvor Toyota i 2016 lancerede en masseproduceret brintbil.
Mange producenter arbejder på hybridbiler, som en overgangsløsning, der inkorporerer nye teknologier uden at være fuldkommen afhængig af dem. Et eksempel på dette kunne være Toyota, der har en lang række hybridbiler på markedet udstyret med elektrisk motor samt forbrændingsmotor.
Elbilen er nok det alternativ som i disse år tiltrækker sig mest opmærksomhed. De luksuriøse elbiler fra Tesla er efterhånden et ganske normalt syn på dansk asfalt. Et hurtigt opslag på www.bilhandel.dk viser dog, at brugtvognsmarkedet for elbiler i Danmark endnu er ganske småt, men mon ikke det vil tage til over de kommende år.
Nøgleord
Billeder

Links
Information om Bazoom
Følg pressemeddelelser fra Bazoom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bazoom
Nyt samarbejde vil give danskerne billigere bilforsikringer22.3.2018 10:25:51 CET | Pressemeddelelse
Aarhus-firmaet TjekBil.dk går sammen med Samlino.dk om at skaffe danskerne billigere bilforsikringer
Digitalt bilunivers udvider med nyt magasin31.1.2018 09:04:09 CET | Pressemeddelelse
Det fremadstormende onlineunivers Bilhandel.dk trodser tendensen og udvider forretningen med et nyt magasin online og på print.
NORDJYSKE Medier sælger digitale forretningsområder6.12.2017 15:29:30 CET | Pressemeddelelse
NORDJYSKE Medier sælger fire digitale forretninger for at fokusere yderligere på den regionale digitale forretning.
Ny bilportal vokser - over 28.000 biler til salg1.9.2017 15:32:40 CEST | Pressemeddelelse
Den nye portal BilHandel er vokset meget hurtigt og efter få måneder er der allerede over 28.000 bilannoncer på sitet.
Endnu et pengeinstitut må lade livet31.8.2017 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Over de seneste 30 år har mere end tre ud af fire bankfilialer måtte lukke ned. I denne uge har Danmarks mindste pengeinstitut offentliggjort, at de lukker ved udgangen af året efter 144 års virke.