SEAS-NVE og Eniig køber naturgasselskab med 215.000 naturgaskunder
4.7.2017 14:25:44 CEST | Andel | Pressemeddelelse

SEAS-NVE og Eniig har købt HMN Naturgas A/S med en stærk kundeportefølje ud fra ønsket om en styrket markedsposition, større volumen og forretningsmæssige muligheder. Og så skal mange årtiers erfaring med at tilbyde energiprodukter give de to veletablerede energiselskaber mulighed for at kunne udnytte forskellige synergier op mod deres eksisterende forretningsområder. Den købte kundeportefølje bliver delt mellem SEAS-NVE og Eniig og efterfølgende inddraget i de to selskabers eksisterende gasforretninger.
- Købet af HMN Naturgas er en markant forretningsmæssig styrkelse af vores energidivision, hvor naturgas kommer til at spille en større rolle i at komplementere forretningen i samspillet med elsalg og energirådgivning. Samtidig tror vi på, at naturgassen i en lang årrække vil blive brugt som et naturligt alternativ i forbindelse med konverteringen til vedvarende energi. Vi betragter vores kunder som energikunder og ønsker at være i stand til at give dem den bedst mulige rådgivning på tværs af energiarterne, udtaler Mads Brøgger, som er direktør i Eniig Energi.
Begge energiselskaber lægger vægt på, at naturgashandel på det danske marked skal forblive på danske hænder. Kundernes nye naturgasleverandør vil således være lokal. Udover den lokale forankring er arbejdet med at sikre den grønne omstilling en væsentlig faktor for de to forbrugerejede energiselskaber.
-Det er godt nyt for HMN’s naturgaskunder. Både Eniig og SEAS-NVE er andelsselskaber med fokus på den grønne omstilling. Det betyder blandt andet, at vi igennem vores engagement skaber en bedre samlet kundeoplevelse samtidig med, at vi i høj grad tager et samfundsmæssigt ansvar i at drive naturgassen videre som en trædesten til et fossilt frit samfund - til gavn for vores omgivelser og alle vores kunder”, siger Ole Vestergaard, markedsdirektør i SEAS-NVE.
For HMN Naturgas I/S, der i dag ejes af 57 kommuner i Hovedstaden, Midt- og Nordjylland, har det været rettidig omhu at overveje ny ejer til den kommercielle del af forretningen, siden regeringen med sin forsyningsstrategi lagde op til at samle gasdistributionsnettene og samtidig adskille netselskaber (der står for drift og vedligehold af distributionsnettet) og handelsselskaber (der står for salg og kundeservice).
”Jeg er særdeles tilfreds med den proces, vi har haft, og jeg mener den er endt med, at vi har fundet den helt rigtige køber. De har det lange lys på, er særdeles veletablerede i den danske forsyningssektor og et helt rigtigt match. Dehar mulighed for at fortsætte den positive udvikling, vi har stået for hidtil, for fortsat at drive selskabet effektivt og tilbyde forbrugerne en konkurrencedygtig leverance og et højt serviceniveau, Jeg glædes også over, at køberne ønsker at videreføre en kundevenlig og omkostningsbaseret prispolitik”, lyder det fra bestyrelsesformand i HMN Naturgas Ole Bjørstorp.
HMN Naturgas har indgået en principaftale med staten om overtagelse af selve gasnettet.
Aftalens parter afventer nu konkurrencemyndighedernes godkendelse, hvilket forventes at blive modtaget i inden udgangen af 2017. Handlen er ligeledes betinget af godkendelse fra repræsentantskabet i HMN Naturgas I/S, og af at Folketinget vedtager et foreliggende lovforslag for den kommunale modregning på naturgasområdet. I perioden frem hertil vil parterne gå i gang med at forberede den kommende planlægningsproces.
Nøgleord
Kontakter
Ole Vestergaard, markedsdirektør i SEAS-NVE, tlf.: 21 39 93 30
Martin Romvig, adm. direktør i Eniig, tlf.: 2121 9775
Ole Bjørstorp, bestyrelsesformand i HMN Naturgas I/S, tlf.: 51 20 35 11.
Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas I/S, tlf.: 21 43 10 55
Billeder
Information om Andel
Om SEAS-NVE
SEAS-NVE er Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern med over 400.000 kunder og andelshavere. Vores andelshavere ejer hver især en lille del af os. Vi varetager vores andelshavere og kunders interesser inden for energi og fibernet. Vi er over 800 medarbejdere og omsatte i 2016 for 3,5 milliarder kroner.
Om Eniig
Eniig er et andelsselskab ejet af 383.000 andelshavere i Nord- og Midtjylland. Vi arbejder for bæredygtige og enkle løsninger til alle og hjælper vores kunder på forretningsområderne el- og varmeforsyning, fiberbredbånd, el- og gassalg, gadelys, energibesparelser samt vedvarende energi. Vi er godt 1000 medarbejdere.
Om HMN Naturgas:
HMN Naturgas I/S er Danmarks største gasselskab og forsyner en kvart million husstande og virksomheder med gas. Koncernen ejes af 57 kommuner i hovedstadsområdet, Nord- og Midtjylland. Koncernen består af gasdistributionsvirksomheden HMN GasNet P/S og gashandelsselskabet HMN Naturgas A/S, samt to mindre selskaber som beskæftiger sig med biogas og gas til transport.
Rådgivere i transaktionen
Køber i form af SEAS-NVE og Eniig er blevet rådgivet af Nykredit Financial Strategy and Origination, Kromann Reumert og Deloitte Transaction Service. Sælger i form af HMN Naturgas er blevet rådgivet af MHS Corporate Finance, Bruun & Hjejle og PwC.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andels repræsentantskabsvalg 2026: Resultaterne er klar26.3.2026 12:26:53 CET | Pressemeddelelse
Energi- og fibernetkoncernen Andel har netop gennemført valg til selskabets repræsentantskab. 44 lokale kandidater fra Odsherred, Slagelse, Solrød og Sorø kommuner samt Roskilde by er klar til at træde ind og deltage i repræsentantskabets arbejde.
F.C. København og Andel lancerer Hall of Femme for landets 55.874 pigefodboldspillere8.3.2026 07:58:32 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København ønsker at styrke dansk kvindefodbold. Derfor præsenterer parterne i fællesskab nu et stort landsdækkende initiativ, der hylder landets flere end 50.000 pigefodboldspillere.
Andel åbner for valg til repræsentantskabet2.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 2. marts og frem til 23. marts kan andelshaverne vælge 38 medlemmer, der skal have en plads i Andels repræsentantskab.
Bliv hørt og sæt retning - stil op til Andels repræsentantskabsvalg5.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lige nu er der valg til repræsentantskabet i energi- og fibernetkoncernen Andel. Medlemmerne har mulighed for at påvirke retningen i den andelsejede koncern, som spiller en vigtig rolle inden for energi og grøn omstilling, digital udvikling og demokratisk fællesskab.
Årets Forkæmper - Andel hylder handling i klimakampen16.12.2025 07:58:47 CET | Pressemeddelelse
Foreningen VITA fra Høje Taastrup er Årets Forkæmper 2025 og modtager en anerkendelse på 35.000 kr. fra energi- og fiberkoncernen Andel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




