Mef Christina Nilbert ny forskningschef i Kræftens Bekæmpelse
Det er en chef med erfaring fra mange dele af kræftforskningen, der senere på året sætter sig i spidsen for et af verdens stærkeste forskningscentre:
– Jeg har hele mit professionelle liv arbejdet med kræft. Både med den kliniske del som kræftlæge, med den biologiske del som forsker og senere som leder, og derfor glæder jeg mig meget til at blive en del af Kræftens Bekæmpelse, siger Mef Christina Nilbert.
Der var flere årsager til, at Mef Christina Nilbert valgte at søge stillingen hos Kræftens Bekæmpelse.
– Danmark er nået langt indenfor kræftforskning og behandling, og I har høje ambitioner. Der er en rigtig spændende udvikling i gang, blandt andet med at knytte klinikken og forskningen tættere sammen. På den måde kan man forkorte tiden, fra man gør en opdagelse i laboratoriet, og til det kommer ud til patienterne. Her spiller Kræftens Bekæmpelse allerede en stor og aktiv rolle, eksempelvis med oprettelsen af Danish Comprehensive Cancer Center. Den udvikling tror jeg fortsætter med flere lignende tiltag efter europæisk model, siger Mef Christina Nilbert.
Styrket samarbejde til gavn for patienterne
Et af de vigtigste mål for den nye forskningschef bliver at styrke samarbejdet nationalt og internationalt, til gavn for patienterne:
– Jeg håber at jeg kan styrke det internationale samarbejde som Kræftens Bekæmpelse er en del af. Særligt i de nordiske lande har vi mange ligheder og et øget samarbejdet vil være til gavn for patienterne, siger Mef Christina Nilbert.
Skarp konkurrence om posten
Det var vigtigt for Kræftens Bekæmpelse at den nye forskningschef var en erfaren leder, med en stærk forskningsbaggrund og et stort internationalt netværk.
Samtidig var det et krav til den nye chef, at han eller hun havde forståelse for samspillet mellem de mange forskellige forskningsdiscipliner som Center for Kræftforskning huser – fra epidemiologi, biostatistik og –informatik over psykologi og til celle- og molekylærbiologi.
Og det lever Mef Christina Nilbert til fulde op til, mener Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen, der glæder sig til at byde den nye forskningschef velkommen:
– Mef har gode visioner for Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og for samarbejdet med resten af sundhedsvæsnet og universiteterne. Hun har en meget dyb og bred indsigt i cancerforskning, som vil være en stor gevinst for Kræftens Bekæmpelse, siger han.
Ansøgerfeltet til jobbet som forskningschef var stærkt, og blev af det videnskabelige bedømmelsesudvalg, der vurderede ansøgerne, beskrevet som et særdeles kompetent.
– I det stærke felt var det især Mefs ledelsesmæssige tilgang og hendes forståelse af forskningsverdenen der gjorde udslaget for, at hun netop hun fik jobbet tilbudt,, siger Leif Vestergaard Pedersen.
Kontakter
Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse, mobil: 2124 2316, e-mail: lvp@cancer.dk
Mef Christina Nilbert, Ny forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, mobil: +46707968069, e-mail: mef.nilbert@med.lu.se
Mette Weber, kommunikationsrådgiver i Kræftens Bekæmpelse, mobil 2895 2828, e-mail: mvw@cancer.dk
Kræftens Bekæmpelses kommunikationsafdeling: 3525 7400
Billeder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Blå bog – Mef Christina Nilbert
Mef Christina Nilbert er 50 år, uddannet læge fra Lunds Universitet, hvorfra hun også har en ph.d.-grad i experimentel klinisk genetik. Mef Christina Nilbert har forsket i tumorgenetik med særlig interesse i arvelig tarmkræft.
I 1990-1991 var hun research fellow ved Johns Hopkins Hospital i Baltimore og etablerede siden en forskningsgruppe ved Lunds Universitet. Hun er i dag professor i onkologi ved Lunds Universitet i Sverige og professor i molekylær diagnostik af kolorektal cancer ved Københavns Universitet/Hvidovre Hospital.
Mef Christina Nilbert har siden 2013 været leder af Regional Cancer Center South i Sverige.
Mef Christina Nilbert er svensk og bor i Sverige sammen med sin kæreste og deres to døtre på 17 og 21 år. I sin fritid holder Mef Christina Nilbert af at stå på ski om vinteren og om sommeren ror hun havkajak og dykker.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse og Tønder Kommune sammen om hjælp til kræftramte16.12.2024 13:08:46 CET | Pressemeddelelse
I 2025 kan kræftpatienter og pårørende som noget nyt få gratis rådgivningssamtaler i Tønder.
Syv projekter får millionstøtte til nytænkende forebyggelse10.12.2024 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse har netop uddelt midler fra den første pulje i Prevention Lab. Læs om de syv projekter, der alle vil knække koden til forebyggelse af kræft.
Næsten hver tiende er under 14 år ved første solarietur3.12.2024 09:08:11 CET | Pressemeddelelse
Størstedelen af solariebrugere er under 18 år første gang, de går i solarium. Alarmerende, mener Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse roser ny reform: Vil gøre det bedre at være patient i Danmark15.11.2024 11:40:57 CET | Pressemeddelelse
Patienter får lettere adgang til en praktiserende læge, og dermed kan flere kræfttilfælde opdages tidligere, siger adm. direktør Jesper Fisker.
Ny forskning er beroligende nyt for kvinder i fertilitetsbehandling14.11.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brugen af de fleste fertilitetshormoner øger ikke risikoen for æggestokkræft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum