Salgstiden for huse er nu under 150 dage i 39 kommuner
27.6.2017 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse

En stor del af landets boligsælgere oplever, at handlen bliver lukket ganske hurtigt, når de sætter huset til salg. I maj måned tog det i gennemsnit under 150 dage at finde en køber i 39 ud af landets 98 kommuner. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 182 dage. Det viser en opgørelse udarbejdet af Boligsiden.dk.
De lave salgstider kommer primært sjællænderne til gode. Det gælder i særdeleshed hovedstadens omegnskommuner, som sammen med Københavns Kommune sidder tungt på top 10 over de områder i landet, hvor det lige nu tager kortest tid at sælge.
”Det generelle billede er, at det i resten af landet er i de større provinsbyer, salget bevæger sig hurtigst. Det gælder Aarhus, Aalborg, Odense, Roskilde, Silkeborg, Helsingør og Fredericia, der alle har aktuelle salgstider på under 150 dage. På sigt er det dog ikke urealistisk, at vi også vil se positive udviklinger i de kommuner, der støder op til for eksempel Aarhus på samme måde, som vi ser i København,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Fald i 54 kommuner
Mens aktiviteten på boligmarkedet er størst på Sjælland, ses imidlertid en bredere, positiv udvikling, hvis man skuer blot nogle år tilbage. Sammenlignet med maj 2010 er salgstiden faldet i hele 54 kommuner. I Ishøj lyder det gennemsnitlige fald på intet mindre end 150 dage, men også Lejre, Hvidovre og Ringsted har oplevet en øget efterspørgsel. Her er salgstiden faldet med henholdsvis 149, 121 og 115 dage.
”Det er altid interessant også at se tingene i et større perspektiv, så udviklingslinjerne bliver tydeligere. I det her tilfælde betyder det, at det bliver tydeliggjort, at også jyske kommuner som Randers, Skanderborg, Syddjurs og Hjørring trækker statistikken i den positive retning. Det samme gælder Guldborgsund Kommune på Lolland-Falster og Kerteminde på Fyn,” siger Birgit Daetz.
De eneste tre kommuner med nuværende salgstider over 300 dage er Struer, Lolland og Lemvig, hvor det i gennemsnit tager henholdsvis 446, 366 og 355 dage at sælge sit hus. Struer og Lemvig er samtidig de to kommuner, hvor salgstiden målt i dage er steget mest siden maj 2010.
Top 10: Her er salgstiden for huse kortest:
|
Kommune |
Antal dage |
|
Vallensbæk |
65 |
|
Tårnby |
72 |
|
Brøndby |
74 |
|
Hvidovre |
76 |
|
København |
81 |
|
Furesø |
85 |
|
Lyngby-Taarbæk |
87 |
|
Ishøj |
89 |
|
Gladsaxe |
91 |
|
Rødovre |
92 |
(Tallene dækker over gennemsnitlige salgstider på solgte villa/rækkehuse i maj 2017. Kilde: Boligsiden.dk)
Top 5: Her er salgstiden faldet mest siden 2010:
|
Kommune |
Salgstid maj 2010 |
Salgstid maj 2017 |
Forskel i dage |
|
Ishøj |
239 |
89 |
150 |
|
Lejre |
249 |
100 |
149 |
|
Hvidovre |
197 |
76 |
121 |
|
Ringsted |
248 |
133 |
115 |
|
Fredensborg |
221 |
107 |
114 |
(Tallene dækker over gennemsnitlige salgstider på solgte villa/rækkehuse i henholdsvis maj 2010 og maj 2017. Kilde: Boligsiden.dk)
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Udbuddet af lejligheder vokser for boligkøberne i København6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med et nedadgående udbud af ejerlejligheder i hovedstaden, er antallet af lejligheder til salg i København steget i de første måneder af 2026, og udbuddet er nu på niveau med samme tidspunkt sidste år. Det viser Boligsidens nye udbudstal.
Budkrig i Aarhus: Hver tredje lejlighed sælges på overbud17.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lejlighedsmarkedet i Aarhus Kommune er glohedt, og nye tal fra Boligsiden viser, at køberne er ivrige efter at sikre sig handlen. 33 procent af lejlighederne i Aarhus blev i marts solgt på overbud.
Højt tempo i boligsalget: Flere solgte lejligheder og sommerhuse16.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for marts, og dermed hele 1. kvartal 2026, viser et stigende salg af både lejligheder og sommerhuse, imens salget af huse holder det høje niveau fra sidste år.
Sommerhuspriserne runder for første gang 25.000 kr. pr. kvm.9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at sommerhuspriserne fortsætter op, og de har for første gang krydset 25.000 kr. pr. kvm. Særligt i tre landsdele er der fart på prisudviklingen.
Nye tal: Forårsboost i udbuddet af alle boligtyper3.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo april viser en stigning i antallet af boliger til salg den seneste måned. Det gælder for både huse, lejligheder og sommerhuse. Fælles er dog også, at udbuddet fortsat er væsentlig lavere end på samme tidspunkt sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
