Coop Danmark A/S

Nye fødevarer vinder Produktprisen 2017

Del
Rødkål, kombucha og økologisk sommer-is vinder årets Produktpriser 2017. SuperBrugsen, Kvickly, Dagli’Brugsen og landets største kokkekonkurrence Sol over Gudhjem har i flere måneder været på jagt efter de bedste lokale produkter i Danmark inden for mad, drikke og konfekture. Jagten er nu kulmineret med kåringen af vinderne: Rødkål, kombucha og økologisk sommer-is.

Produktprisen gives til produkter, der med en god historie, en særlig råvare og unik oprindelse kan give forbrugerne nye og spændende smagsoplevelser. Kombucha fra producenten Klint & Bro, rødkål fra Nord & Sylt og økologisk sommeris fra Jacob & Jakob Icecream vandt hver sin kategori inden for mad, drikke og konfekture. 71 produkter er blevet smagt og testet, og 9 producenter blev udvalgt til at dyste om Produktprisen 2017, der er et samarbejde mellem kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem og SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen.

Formålet med Produktprisen 2017 er at påskønne innovative løsninger i udviklingen af lokale produkter inden for mad, drikke og konfekture og være med til at synliggøre gode eksempler på, hvordan innovation og nytænkning kan betyde alverden for et lokalt produkt.

Et vigtigt pejlemærke Producent Eddie Klint er glad og stolt over at have modtaget årets Produktpris 2017 for sin Kombucha:

”Vi er rigtig glade og stolte over prisen. Vi er helt nystartede, så at vinde Produktprisen er stort for os. Særligt når den bliver bedømt af så kompetent et dommerpanel. Det er et vigtigt pejlemærke for os i forhold til vores videre produktudvikling”

Alle tre vindere af Produktprisen 2017 modtager en præmie på 5.000 kroner, og bliver tilbudt at mødes med Coop om fremadrettet samarbejde og mulighed for at testsælge finaleproduktet i tre lokale Coop-butikker (SuperBrugsen, Dagli’Brugsen eller Kvickly).

Danmark boomer af iværksætteri

Danske varer er i høj kurs og SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsenvil gerne kunne tilbyde forbrugerne et endnu bredere udvalg af danske kvalitetsvarer. Kåringen af de tre vinderprodukter glæder Karina Mia Kvindal Johansen, der er projektleder for SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen:

”Det skyder op med mindre producenter og lokale ildsjæle i disse år. Produktprisen er for os en mulighed for at opdage og støtte nye, lokale produkter, som måske har levet en skjult tilværelse, men som i høj grad fortjener at komme frem i rampelyset. De mange produkter, vi har smagt og testet, vidner om, at kreativitet, iværksætteri og lyst til at udvikle nye produkter, blomster i Danmark i disse år”.

Finalerunden foregik som led i den officielle afholdelse af kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem på Bornholm den 24. juni 2017.

 

Download billeder af de tre vinder-produkter i linket:

http://www.solovergudhjemkonkurrence.dk/presse/Sol_over_gudhjem_Produktpriser_2017.zip

 

Kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem Mads Marschall T: +45 21 61 42 23 M: info@sogk.dk Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen Karina Mia Kvindal Johansen

Projektleder, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen

T: +45 61703217

M: Karina.johansen@coop.dk

http://www.solovergudhjemkonkurrence.dk/2017/produktprisen/https://www.facebook.com/SoloverGudhjem/?fref=ts

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop Crew 2.0 - Ny aftale sikrer fortsættelsen af landets største fritidsjobindsats29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond har Ungdomsskoleforeningen og Coop siden 2019 ledet og drevet landets største fritidsjobindsats, Coop Crew, hvor over 2.000 unge har deltaget, og cirka 55 % af de unge har fået et fritidsjob. Efter planen ophører den økonomiske støtte fra fonden i 2025, men med en ny aftale mellem Ungdomsskoleforeningen og Coop sikrer parterne, med Coop Crew 2.0, fortsættelsen af den landsdækkende fritidsjobindsats.

Coop Tradings direktør fratræder til fordel for international topstilling25.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Administrerende Direktør i Coop Trading, Michael la Cour, har valgt at takke ja til en ny international rolle i en topstilling for IKEA i Sydøstasien. Med udgangen af august 2025 forlader han derfor direktørrollen i det nordiske indkøbsselskab – og efterlader sig et stærkt team, en tydelig retning og en masse nordisk momentum til det videre arbejde for en ny direktør. Coop Tradings direktør takker af efter stor indsats, som har skabt fokus på styrken ved det nordiske fællesskab og på, hvordan de nordiske private brands – Coop, Xtra og Änglamark – leverer stor værdi på både pris og kvalitet. Direktørens farvel markerer en ny fase i Coop Tradings rejse mod at levere private brands i verdensklasse til de nordiske hjem. ”Vi vil gerne takke Michael la Cour for hans markante bidrag til Coop Trading gennem de seneste år. Han har været drivende i at tage det nordiske samarbejde ind i en ny æra med endnu stærkere fokus på at skabe forbrugernes foretrukne produkter i Norden. Ud over at kæmpe for

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye