Skagenfood klar til øget vækst efter investering fra Dansk Supermarked Group

Danskerne har i den grad kastet sig over måltidskasser, leveret direkte til døren. Ikke kun er det nemt, når kvalitetsvarerne blot skal pakkes ud og placeres i køleskabet, men også hverdagens svære kunst at finde på aftenens og ugens måltider bliver klaret for en.
Med en ny investor i ryggen bliver Skagenfood nu i stand til at nå ud til endnu flere kvalitetsbevidste kunder på et marked i stor vækst.
– Vi er stolte af den udvikling og de mål, vi har nået med Skagenfood. Men vi har klare ambitioner om at løfte virksomheden yderligere. Skal vi lykkes med det i den målestok, vi ønsker, kræver det en stærk partner. Vi har fundet det helt rette match med Dansk Supermarked Group, der kan være med til at udvikle Skagenfood, og det glæder vi os enormt meget til, siger Betina Kühn, der sammen med sin mand Peter Bagge-Nielsen grundlagde Skagenfood.
Ægteparret vil fortsat drive forretningen og stå i spidsen for den daglige drift. Dansk Supermarked Groups investering får heller ikke indflydelse på iværksættervirksomhedens placering i det nordjyske, hvor de friske fisk, grøntsager og øvrige varer bliver indkøbt, pakket og sendt til kunderne.
Stort vækstpotentiale
Skagenfood er særligt kendt for frisk fisk af højeste kvalitet og har gennem de seneste år accelereret markedet for måltidskasser. Virksomheden fortsætter sin stærke udvikling, fremover støttet af den nye partner inden for blandt andet logistik, marketing og investeringskapacitet. For Dansk Supermarked Group er der tale om en strategisk investering i en veletableret aktør på et marked i vækst.
– Vi ser et stort vækstpotentiale for måltidskasser og convenience-løsninger, der gør hverdagen nemmere for danskerne. Skagenfood er en meget veldrevet virksomhed med tårnhøj kvalitet og stærke værdier, der skal føres videre. Det ønsker vi at gøre i fællesskab, og vi er overbeviste om, at vi gennem vores investering sammen kan forløse det store potentiale, der er i virksomheden og markedet, siger Per Bank, administrerende direktør i Dansk Supermarked Group.
Skagenfood indledte i 2001 med at tilbyde frisk fisk, direkte fra kutterne i Nordjylland, og har gennem de seneste år tilføjet deciderede måltidskasser til udvalget, hvor alle råvarerne til ugens måltider er inkluderet. Alt sammen baseret på abonnementssalg. Seneste skud på stammen er kvalitets-ready-to-heat-retter, hvor modtageren blot skal lune retten, inden den er klar.
– Vi har fået muligheden for at udvikle virksomheden på den bedst mulige måde, hvor vi får flere muskler, der gør os i stand til at vokse, samtidig med at vi bevarer virksomhedens base og identitet, som hele tiden har været vores styrke. Med investeringen kan vi skabe endnu mere af det, vi står for. Vi glæder os til at vokse her i det nordjyske, til gavn for kunder i hele landet, siger Betina Kühn.
Kontakter
Group Communication, Dansk Supermarked Group.
Telefon: 8778 5002
E-mail: press@dsg.dk
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Netto og føtex med topplaceringer i international brand-analyse20.5.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Både føtex og Netto har opnået fornemme placeringer i en brand-undersøgelse, som sender de to dagligvarekæder på en henholdsvis stærk anden- og femteplads blandt danske brands.
Knækbrød, ymerdrys og panko: Salling Group lancerer nye produkter lavet af overskudsbrød20.5.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med fire nye produkter lavet af overskudsbrød tager Salling Group et nyt skridt i kampen mod madspild.
Bilka gør det enkelt at følge kriseråd16.5.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun omkring én ud af tre danskere har fulgt myndighedernes opfordring om at have et lille hjemmelager af mad og drikke, der kan række tre dage. Nu gør Bilka det lettere for kunderne at følge opfordringen ved at samle de anbefalede varer i en kasse, der let og hurtigt kan hentes færdigpakket i Bilka eller leveres hjemme på kundernes dørtrin.
Bilka sætter kurs mod eldreven hjemmelevering9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye elbiler bliver nu en del af BilkaToGo Hjemmelevering, og rykker Salling Group tættere på klimamål.
Nu kan du få målt dit blodtryk i Netto6.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 19 lancerer Hjernesagen og Salling Group et nyt skridt i arbejdet for at forbedre danskernes sundhed og forebygge stroke. Her vil man for første gang invitere kunderne i udvalgte Netto-butikker til gratis blodtryksmåling og en snak om farerne ved forhøjet blodtryk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum