Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde
Mindre end 1 pct. af de ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælpsydelser, som har opholdt sig i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år, kom hver måned i arbejde i løbet af 2015. Denne andel var steget til mere end 2 pct. ved udgangen af 2016, hvor gruppen omfattede ca. 25.000 personer. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
”Den kraftige stigning er indtrådt efter en række reformer er indført, men andre faktorer som de bedre konjunkturer og et øget fokus på at få flygtninge i job kan også have bidraget til udviklingen”, udtaler Niels Ploug, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik.
”De personer, som fandt arbejde i 2016, arbejdede i gennemsnit 18 timer om ugen, så det er ikke nødvendigvis et fuldtidsjob, personerne har fundet. Vi kan også se, at det særligt er inden for restauranter, rengøring og vikarbureauer, de finder arbejde,” uddyber Niels Ploug.
I efteråret 2015 blev integrationsydelsen indført til nytilkomne udlændinge og danskere med ophold i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år, og i 2016 blev ydelsen udvidet til at omfatte alle på kontant- eller uddannelseshjælp, som ikke opfyldte opholdskravet på syv ud af otte år i Danmark. I 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet desuden i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med tiltagene var at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde.
Langt hovedparten af personerne på integrationsydelse er ikke-vestlige indvandrere, og derfor fokuserer analysen på ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som har opholdt sig i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år.
For yderligere kommentarer til analysen, er du velkommen til at kontakte Jesper Grunnet-Lauridsen på 39 17 34 58.
Nøgleord
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum